Forskel mellem versioner af "Johan Conrad Spengler"

Spring til navigation Spring til søgning
3.217 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
nyoprettet fra DBL
(Johan Conrad Spengler flyttet til Friedrich Leopold Stolberg: fejl fra opretterens side)
 
(nyoprettet fra DBL)
'''Johan Conrad Spengler''' ([[22. juli]] [[1767]] i [[København]] – [[1. marts]] [[1839]]) var kunstkammerforvalter og søn af Lorenz Spengler.
#REDIRECT [[Friedrich Leopold Stolberg]]
 
Efter at have besøgt [[Kunstakademiet]] rejste Johan Conrad Spengler udenlands 1787-90 for at studere kunst i [[Frankrig]], [[Italien]] og [[England]] og fik under sin fraværelse 1789 udsigt til at få sin faders embede som kunstkammerforvalter, i hvilken stilling han straks efter sin hjemkomst begyndte at virke. Ved Christiansborg Slots Brand [[26. februar]] [[1794]] fik han Lejlighed til at udmærke sig, i det han ved hjælp af nogle af de vagthavende gardere fik reddet en betydelig mængde malerier fra slottet, ligesom han også, da ilden truede Kunstkammeret, sørgede for redningen af dettes skatte.
 
Ved siden af sin virksomhed ved Kunstkammeret var Spengler også i en længere årrække knyttet til handelsverdenen, i det han kort efter sin hjemkomst fra udlandet fik en ansættelse på sin svoger agent Johan Jacob Frølichs kontor; i denne egenskab foretog han i vinteren 1794-95 i et handelsanliggende en rejse gennem [[Sverige]] til [[Norge]] og fulgte 1798 med kongelig tilladelse som superkargo med svogerens fregatskib, der var bestemt til Ostindien med en kostbar ladning; Skibet blev imidlertid i marts 1799 taget af en fransk kaper og opbragt til [[Bordeaux]]. Efter en lang proces blev det frigivet i slutningen af 1800, men da ladningen imidlertid var blevet næsten værdiløs, vendte Spengler tilbage til København, hvor han fortsatte sin virksomhed ved Kunstkammeret, samtidig med at han 1801 efter svogerens død overtog bestyrelsen af handelshuset, som han forestod, indtil begge hans søstersønner 1811 vare blevne myndige. I mellemtiden havde han 1803 foretaget en rejse til [[Berlin]], [[Dresden]] og [[Wien]] for at studere kunst og efter faderens død 1807 overtaget bestyrelsen af Kunstkammeret. Efter dettes omordning i tyverne, hvorved bl. a. malerisamlingen kom til at udgøre en selvstændig samling, og det tilbageblevne af Kunstkammeret efter udsondringen af en del af dettes sager blev benævnt Kunstmuseet, blev han 1825 inspektør ved Koinstmuseet og malerisamlingen og fik senere (1837) prædikat af direktør; efter at han 1825 var bleven udnævnt til justitsråd, blev han 1837 etatsråd. I 1817 blev han medlem af det kongelige danske selskab. Foruden forskellige kunsthistoriske afhandlinger har han 1827 udgivet en stor katalog over malerisamlingen på Christiansborg Slot.
 
Spengler, der var ugift, boede sammen med en søster, der delte hans interesse for kunst, men efter hendes død 1835 gik det tilbage med hans helbred; han døde 1. marts 1839. Han efterlod en betydelig samling af håndtegninger af danske og fremmede Kunstnere; den danske Afdeling blev af hans arvinger afhændet til Staten, medens største delen af de fremmede kunstneres håndtegninger ved auktion blev solgt til udlandet.
 
*Denne artikel bygger hovedsaglig på P. Brocks [http://runeberg.org/dbl/16/0210.html Biografi] i 1. udgave af ''[[Dansk biografisk leksikon]]'', Udgivet af [[Carl Frederik Bricka|C. F. Bricka]], 6 bind 16, side 208, [[Gyldendal]], 1887-1905
 
{{DBL}}
 
[[Kategori:Født i 1767|Spengler, Johan Conrad]]
[[Kategori:Født i 1839|Spengler, Johan Conrad]]

Navigationsmenu