Karbid: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Formatering, +kat; indsat {{sammenskrives|Carbid}}
m Billede indsat
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Carbid.jpg|thumb|310px|Calciumkarbid ("karbid").]]
{{Sammenskrives|Carbid}}
Et '''carbid''' er en [[kemisk forbindelse]] mellem [[kulstof]] (carbon) og et andet [[grundstof]], hvor forbindelsen i fast form ''ikke'' danner [[molekylgitter]]. Stoffer som CH<sub>4</sub>, CO<sub>2</sub>, CS<sub>2</sub> og CCl<sub>4</sub> henregnes derfor ''ikke'' til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se [[molekylgitter|molekylgitre]]).
'''Karbider''' er en kemiske forbindelser mellem på den ene side [[kulstof]] og på den anden side et [[metal]], [[bor]] eller [[silicium]]. Calciumkarbid (CaC<sub><small>2</small></sub>) fremstilles ved sammensmeltning af brændt kalk og koks ved 2200&deg; i en elektrisk lysbueovn. Calciumkarbid, i daglig tale "karbid", er udgangspunkt for fremstilling af bl.a. [[kalkkvælstof]], et vigtigt [[kunstgødning]]smiddel, samt fabrikation af [[acetylen]], der er udgangspunkt for fremstilling af adskillige [[plast]]materialer. Mange karbider besidder stor hårdhed og styrke, f.eks. [[titan]]-, [[molybdæn]]- og [[wolfram]]karbider, der udgør en vigtig bestanddel af mange hårdmetaltyper, bl.a. anvendt til skærende værktøjer.


Af [[salt]]agtige carbider kan nævnes [[calciumcarbid]], CaC<sub>2</sub>. Dette og andre [[acetylid]]er indeholder C<sub>2</sub><sup>2-</sub>, der er en stærk [[base (kemi)|base]], og disse salte giver da også C<sub>2</sub>H<sub>2</sub> ved [[kemisk reaktion|reaktion]] med så svag en [[syre]] som H<sub>2</sub>O ([[vand]] er en [[amfolyt]], hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H<sub>2</sub>O giver CH<sub>4</sub>, f.eks. [[aluminiumcarbid]], Al<sub>4</sub>C<sub>3</sub>, der også er opbygget af [[ion]]er.
Til emnet karbid hører selvfølgelig også den gode gamle '''karbidlygte''', en særlig lygtekonstruktion, hvori calciumkarbid og vand bringes til at reagere under dannelse af acetylen, som antændes og lyser med et kraftigt hvidt lys. Opfindelsen har for nogle år tilbage bl.a. været brugt på cykler, hvor man en mørk aften nogle gange har været nødt til at stoppe og tisse i lygten, for at få karbiden til at udvikle mere acetylen, og man atter har kunnet finde sin vej hjem.


De carbider, der er opbygget i [[atomgitter|atomgitre]] eller [[metalgitter|metalgitre]], hører nærmest hjemme i den [[uorganisk kemi|uorganiske kemi]]. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle [[valens]]begreb forventelige, f.eks. har ''[[cementit]]'' - det [[jerncarbid]], der kan forekomme i carbonholdigt [[stål]] - formlen Fe<sub>3</sub>C.
Desuden bruges karbid i dag bl.a. også til bekæmpningelse af muldvarpe, da de sjovt nok ikke kan tåle acetylen.


Carbider fremstilles ofte ved kraftig opvarmning af en blanding af det tilsvarende [[oxid]] og [[koks]].
[[Kategori:Calciumforbindelser]]

===Se også===

*[[Calciumcarbid]]
*[[Siliciumcarbid]]

[[Kategori:Kemiske forbindelser]]


[[de:Carbid]]
[[de:Carbid]]
[[en:Carbide]]
[[en:Carbide]]
[[es:Carburo]]
[[eo:Karbido]]
[[eo:Karbido]]
[[es:Carburo]]
[[fi:Karbidi]]
[[fr:Carbure]]
[[fr:Carbure]]
[[id:Karbida]]
[[he:קרביד]]
[[he:קרביד]]
[[lv:Karbīdi]]
[[hu:Karbid]]
[[hu:Karbid]]
[[nl:Carbide]]
[[id:Karbida]]
[[ja:カーバイド]]
[[ja:カーバイド]]
[[lv:Karbīdi]]
[[nl:Calciumcarbide]]
[[no:Karbid]]
[[no:Karbid]]
[[pl:Węgliki]]
[[pl:Karbid]]
[[pt:Carbeto]]
[[pt:Carbeto]]
[[ru:Карбиды]]
[[ru:Карбиды]]
[[sl:Karbid]]
[[sl:Karbid]]
[[fi:Karbidi]]
[[vi:Cacbua]]
[[vi:Cacbua]]

Versionen fra 11. jun. 2007, 22:23

Calciumkarbid ("karbid").

Et carbid er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof, hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter. Stoffer som CH4, CO2, CS2 og CCl4 henregnes derfor ikke til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se molekylgitre).

Af saltagtige carbider kan nævnes calciumcarbid, CaC2. Dette og andre acetylider indeholder C22-, der er en stærk base, og disse salte giver da også C2H2 ved reaktion med så svag en syre som H2O (vand er en amfolyt, hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H2O giver CH4, f.eks. aluminiumcarbid, Al4C3, der også er opbygget af ioner.

De carbider, der er opbygget i atomgitre eller metalgitre, hører nærmest hjemme i den uorganiske kemi. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle valensbegreb forventelige, f.eks. har cementit - det jerncarbid, der kan forekomme i carbonholdigt stål - formlen Fe3C.

Carbider fremstilles ofte ved kraftig opvarmning af en blanding af det tilsvarende oxid og koks.

Se også