Kartoffelkuren: Forskelle mellem versioner
lidt wiki |
havngivet -> navngivet ; indførsel -> indførelse [indførsel = import] |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Kartoffelkuren''', [[finanspolitik|finanspolitisk]] indgreb, |
'''Kartoffelkuren''', [[finanspolitik|finanspolitisk]] indgreb, navngivet efter indførelsen i forbindelse med [[efterårsferie]]n (kartoffelferien). |
||
Med kartoffelkurens |
Med kartoffelkurens indførelse i [[1986]] blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på [[betalingsbalance]]n. Allerede i 1987 blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på |
||
betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik |
betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik |
||
konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg. |
konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg. |
||
Versionen fra 10. jan. 2005, 08:40
Kartoffelkuren, finanspolitisk indgreb, navngivet efter indførelsen i forbindelse med efterårsferien (kartoffelferien).
Med kartoffelkurens indførelse i 1986 blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på betalingsbalancen. Allerede i 1987 blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg.
Alt i alt opnåede regeringen sine mål med at sænke det private forbrug, og dermed vende underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Konsekvenserne blev dog, at ledigheden steg, hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog overførselsindkomster.