Hunald af Aquitanien: Forskelle mellem versioner
Rune X2 (diskussion | bidrag) Ny side: '''Hunald''' (også kendt som ''Chunold'', ''Hunold'', eller ''Hunaud''), Hertug af Aquitaine (735-744 eller 748), efterfulgte hans far Odo den store i... |
Kemp (diskussion | bidrag) Rettelser |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Hunald''' (også kendt som ''Chunold'', ''Hunold'', eller ''Hunaud''), [[ |
'''Hunald''' (også kendt som ''Chunold'', ''Hunold'', eller ''Hunaud''), [[hertug af Aquitanien]] ([[735]]-[[744]] eller [[748]]), efterfulgte sin far [[Odo af Aquitanien|Odo den Store]] i 735. |
||
Hunald nægtede at |
Hunald nægtede at anerkende den [[Frankerne|frankiske]] [[Major Domus]], [[Karl Martel]]s overherredømme, hvorefter Karl overskred [[Loire (departement)|Loire]] og indtog byerne [[Bordeaux (by)|Bordeaux]] og [[Blaye]], men han tillod til sidst Hunald at beholde [[Aquitanien]] på den betingelse, at han svor troskab. |
||
Fra [[736]] til [[741]] |
Fra [[736]] til [[741]] synes forholdet mellem Karl og Hunald at have været udmærket, men efter Karls død i 741 erklærede Hunald krig mod frankerne, marcherede gennem Loireområdet og afbrændte [[Chartres]]. Forfulgt af [[Pipin den Lille]] og dennes søn [[Carloman]] søgte Hunald fred i [[745]], hvorefter han trak sig tilbage til et kloster, sandsynligvis på den lille ø [[Île de Ré]]. |
||
Senere dukker han op igen i [[Italien]], hvor han allierede sig med [[Langobarder|langobarderne]] men blev stenet til døde. Han havde efterladt |
Senere dukker han op igen i [[Italien]], hvor han allierede sig med [[Langobarder|langobarderne]], men blev stenet til døde. Han havde efterladt sit fyrstedømme [[Aquitanien]] til [[Waifer af Aquitaine|Waifer]], som sandsynligvis var hans søn. Waifer kæmpede i otte år for at forsvare Aquitaniens uafhængighed. |
||
[[Kategori:Franker]] |
[[Kategori:Franker]] |
Versionen fra 10. sep. 2007, 10:28
Hunald (også kendt som Chunold, Hunold, eller Hunaud), hertug af Aquitanien (735-744 eller 748), efterfulgte sin far Odo den Store i 735. Hunald nægtede at anerkende den frankiske Major Domus, Karl Martels overherredømme, hvorefter Karl overskred Loire og indtog byerne Bordeaux og Blaye, men han tillod til sidst Hunald at beholde Aquitanien på den betingelse, at han svor troskab.
Fra 736 til 741 synes forholdet mellem Karl og Hunald at have været udmærket, men efter Karls død i 741 erklærede Hunald krig mod frankerne, marcherede gennem Loireområdet og afbrændte Chartres. Forfulgt af Pipin den Lille og dennes søn Carloman søgte Hunald fred i 745, hvorefter han trak sig tilbage til et kloster, sandsynligvis på den lille ø Île de Ré.
Senere dukker han op igen i Italien, hvor han allierede sig med langobarderne, men blev stenet til døde. Han havde efterladt sit fyrstedømme Aquitanien til Waifer, som sandsynligvis var hans søn. Waifer kæmpede i otte år for at forsvare Aquitaniens uafhængighed.