C Sharp: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m C Sharp flyttet til C♯: Siden hed "C Sharp" med det argument, at det ikke var muligt at kalde den "C#". Da det korrekte navn er "C♯" holder argumentet ikke.
Hash->sharp
Linje 1: Linje 1:
'''C♯''' (udtales ''See-sharp'' på engelsk) er et [[objektorienteret]] [[programmeringssprog]], hvor danskeren [[Anders Hejlsberg]] står i spidsen af udviklingen. C♯ er baseret på programmeringssprogene [[C plus plus|C++]] og [[Java (programmeringssprog)|Java]].
{{titelvariant|titel=C#}}
'''C#''' (udtales ''See-sharp'' på engelsk) er et [[objektorienteret]] [[programmeringssprog]], hvor danskeren [[Anders Hejlsberg]] står i spidsen af udviklingen. C# er baseret på programmeringssprogene [[C plus plus|C++]] og [[Java (programmeringssprog)|Java]].


===Fordele===
===Fordele===
* Let at lære - For en C++/Java-programmør bør det ikke være noget problem at gå over til C#, da syntaksen ligner hinanden. Desuden har .NET et stort kodebibliotek som gør det relativt enkelt at opbygge et grafisk program.
* Let at lære - For en C++/Java-programmør bør det ikke være noget problem at gå over til C♯, da syntaksen ligner hinanden. Desuden har .NET et stort kodebibliotek som gør det relativt enkelt at opbygge et grafisk program.
* Flere anvendelsesmuligheder - c# kan både anvendes som kompilersprog på en lokal computer og som sprog i [[ASP.NET]]. Dette gør det enkelt at sammenkoble et program på en computer med en server-side løsning.
* Flere anvendelsesmuligheder - c♯ kan både anvendes som kompilersprog på en lokal computer og som sprog i [[ASP.NET]]. Dette gør det enkelt at sammenkoble et program på en computer med en server-side løsning.
* Mulighed for, på simpel vis, at lave løsninger der fx. kan integrere med andre Microsoft produkter som Microsoft Office.
* Mulighed for, på simpel vis, at lave løsninger der fx. kan integrere med andre Microsoft produkter som Microsoft Office.
* C#-kompileren indgår som standard i installationen af Microsoft.NET og kan anvendes uden nogen som helst licenser og udviklingsværktøjer.
* C♯-kompileren indgår som standard i installationen af Microsoft.NET og kan anvendes uden nogen som helst licenser og udviklingsværktøjer.


===Ulemper===
===Ulemper===
* Kan være langsomt - C#/[[Dotnet]]<nowiki> programmer</nowiki> køres præcis som Java-programmer i en [[Virtual Machine]] og kan i opstartsfasen opleves som langsom. Værktøjet ngen.exe som indgår i [[SDK]]: kan anvendes til at præ-kompilere MSIL-koden til ægte maskinkode, til den aktuelle processorarkitektur. På den måde starter programmet hurtigt op, da ingen [[JIT-kompilator|JIT-kompilering]] længere er nødvendigt. Bemærk at .NET assemblies prækompilerede med ngen.exe starter hurtigere men ofte eksekveres langsommere, da ingen optimering af koden er muligt i så vid udstrækning som ved brug af [[JIT-kompilator|JIT-kompilering]].
* Kan være langsomt - C♯/[[Dotnet]]<nowiki> programmer</nowiki> køres præcis som Java-programmer i en [[Virtual Machine]] og kan i opstartsfasen opleves som langsom. Værktøjet ngen.exe som indgår i [[SDK]]: kan anvendes til at præ-kompilere MSIL-koden til ægte maskinkode, til den aktuelle processorarkitektur. På den måde starter programmet hurtigt op, da ingen [[JIT-kompilator|JIT-kompilering]] længere er nødvendigt. Bemærk at .NET assemblies prækompilerede med ngen.exe starter hurtigere men ofte eksekveres langsommere, da ingen optimering af koden er muligt i så vid udstrækning som ved brug af [[JIT-kompilator|JIT-kompilering]].
* Kræver Dotnet - De der skal anvende et dotnet-program skal som et minimum have det ca. 23 mb Dotnet Framework installeret på sin computer. DotNet 3.0 og tidligere versioner indgår dog som en del af Microsoft Vista.
* Kræver Dotnet - De der skal anvende et dotnet-program skal som et minimum have det ca. 23 mb Dotnet Framework installeret på sin computer. DotNet 3.0 og tidligere versioner indgår dog som en del af Microsoft Vista.
* Platformsafhængigt - C# er stærkt bundet til [[Windows]] selvom .net implementationer findes til andre styresystemer, som fx [[Mono (project)|Mono]] til [[GNU/Linux]].
* Platformsafhængigt - C♯ er stærkt bundet til [[Windows]] selvom .net implementationer findes til andre styresystemer, som fx [[Mono (project)|Mono]] til [[GNU/Linux]].


I december 2001 blev C# standardiseret af [[ECMA]] (ECMA-334), og i 2003 af [[ISO]] (ISO/IEC 23270).
I december 2001 blev C♯ standardiseret af [[ECMA]] (ECMA-334), og i 2003 af [[ISO]] (ISO/IEC 23270).


Grammatikken i C# er namespace <pause> type <pause> metode <pause> :
Grammatikken i C♯ er namespace <pause> type <pause> metode <pause> :


<pre>
<pre>
Linje 22: Linje 21:
public Class1 : Object{
public Class1 : Object{
public void HelloWorld(){
public void HelloWorld(){
Console.writeLine( "Hello World from C#" );
Console.writeLine( "Hello World from C♯" );
}
}
public static void main(){
public static void main(){
Linje 45: Linje 44:
== Eksterne links ==
== Eksterne links ==
{{Wikibooks|C Sharp Programming}}
{{Wikibooks|C Sharp Programming}}
*[http://msdn2.microsoft.com/en-us/vcsharp/aa336809.aspx C# Sproget (MSDN)]
*[http://msdn2.microsoft.com/en-us/vcsharp/aa336809.aspx C♯ Sproget (MSDN)]
*[http://msdn2.microsoft.com/en-us/vcsharp/aa336809.aspx C# Specifikation]
*[http://msdn2.microsoft.com/en-us/vcsharp/aa336809.aspx C♯ Specifikation]
*[http://msdn.microsoft.com/vcsharp/ Microsoft Visual C# .NET]
*[http://msdn.microsoft.com/vcsharp/ Microsoft Visual C♯ .NET]
*[http://www.mono-project.com/using/mcs.html MCS: Mono C# compiler]
*[http://www.mono-project.com/using/mcs.html MCS: Mono C♯ compiler]
*[http://www.fsharp.net F#]
*[http://www.fsharp.net F♯]


[[Kategori:Programmeringssprog]]
[[Kategori:Programmeringssprog]]

Versionen fra 3. nov. 2007, 00:55

C♯ (udtales See-sharp på engelsk) er et objektorienteret programmeringssprog, hvor danskeren Anders Hejlsberg står i spidsen af udviklingen. C♯ er baseret på programmeringssprogene C++ og Java.

Fordele

  • Let at lære - For en C++/Java-programmør bør det ikke være noget problem at gå over til C♯, da syntaksen ligner hinanden. Desuden har .NET et stort kodebibliotek som gør det relativt enkelt at opbygge et grafisk program.
  • Flere anvendelsesmuligheder - c♯ kan både anvendes som kompilersprog på en lokal computer og som sprog i ASP.NET. Dette gør det enkelt at sammenkoble et program på en computer med en server-side løsning.
  • Mulighed for, på simpel vis, at lave løsninger der fx. kan integrere med andre Microsoft produkter som Microsoft Office.
  • C♯-kompileren indgår som standard i installationen af Microsoft.NET og kan anvendes uden nogen som helst licenser og udviklingsværktøjer.

Ulemper

  • Kan være langsomt - C♯/Dotnet programmer køres præcis som Java-programmer i en Virtual Machine og kan i opstartsfasen opleves som langsom. Værktøjet ngen.exe som indgår i SDK: kan anvendes til at præ-kompilere MSIL-koden til ægte maskinkode, til den aktuelle processorarkitektur. På den måde starter programmet hurtigt op, da ingen JIT-kompilering længere er nødvendigt. Bemærk at .NET assemblies prækompilerede med ngen.exe starter hurtigere men ofte eksekveres langsommere, da ingen optimering af koden er muligt i så vid udstrækning som ved brug af JIT-kompilering.
  • Kræver Dotnet - De der skal anvende et dotnet-program skal som et minimum have det ca. 23 mb Dotnet Framework installeret på sin computer. DotNet 3.0 og tidligere versioner indgår dog som en del af Microsoft Vista.
  • Platformsafhængigt - C♯ er stærkt bundet til Windows selvom .net implementationer findes til andre styresystemer, som fx Mono til GNU/Linux.

I december 2001 blev C♯ standardiseret af ECMA (ECMA-334), og i 2003 af ISO (ISO/IEC 23270).

Grammatikken i C♯ er namespace <pause> type <pause> metode <pause> :

using System;
 
public Class1 : Object{
   public void HelloWorld(){
      Console.writeLine( "Hello World from C♯" );
   }
   public static void main(){
      Class1 c = new Class1();
      c.HelloWorld();
   }
}

Hello World, så simpelt som muligt:

public class Klasse
{
    public static void Main()
    {
        System.Console.WriteLine("Hello World!");
    }
}

Eksterne links

Wikibooks har en bog, der er relateret til denne artikel: