Farvetemperatur: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 12. nov. 2007, 17:31

Illustration af forskellige farvetemperaturer

Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et sort legeme skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve.

Farvetemperaturskalaen er logaritmisk, hvilket betyder at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000 K og 1200 K end der er mellem farver på 6000 K og 6200 K.

Eksempler

Her er nogle eksempler på farvetemperaturer af forskellige lyskilder:

1200 K: et stearinlys
2800 K: en almindelig glødepære (ikke sparepære)
5000 K: gennemsnitligt dagslys
6000 K: kraftigt sollys
7000 K: lettere overskyet himmel
8000 K: overskyet himmel
10000 K: kraftigt overskyet himmel
11000 K: Blå himmel

Et sort legeme ville altså skulle opvarmes til 2800 K for at afgive en farve svarende til den, en almindelig glødepære afgiver. 2800 K svarer til ca. 2527 °C (2800-273,15 °C, se Celsius).

Af disse eksempler kan det ses, at begrebet farvetemperatur ikke svarer til den almindelige opfattelse af, hvor "varm" eller "kold" en farve er. Røde og gule farver opfattes nemlig typisk som "varme" farver, mens blålige nuancer opfattes som "kolde" farver.

Anvendelser

Farvetemperatur bruges i forskellige felter, for eksempel angivelse af en lyskildes kvalitet eller bestemmelse af hvidbalance, både inden for digital fotografi, videooptagelse og konventionel fotografi.

Lyskilders kvalitet

Lyskilder har forskellige kvaliteter, der gør lyskilderne brugbare i bestemte sammenhænge. Dette har dels stilmæssig betydning, da bestemte farver skaber bestemte følelser og associationer hos mennesker, og dels praktisk betydning, som bunder i virkemåden af den menneskelige synssans.

Eksempelvis er en lyskilde med en farvetemperatur i området omkring 5000 K (almindeligt dagslys) specielt brugbar i situationer hvor farver skal gengives så "ægte" som muligt (for eksempel på trykkerier, i gallerier og atelierer), mens en lyskilde med en farvetemperatur omkring 1200-1500 K er bedst til situationer hvor der skal skabes en intim eller romantisk stemning som for eksempel på en restaurant.

Hvidbalance

Da forskellige lyskilder afgiver lys i forskellige dele af lysspektret, vil det samme objekt opleves som havende forskellig farve afhængig af den aktuelle lyskilde. Et stykke papir, der ser hvidt ud ved dagslys, vil eksempelvis opfattes som mere gulligt i stearinlysets skær, mens det kan se blåligt ud i et lokale, der er oplyst af lysstofrør. Den menneskelige hjerne korrigerer dog synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.

Inden for traditionel farvefotografi betyder dette, at man skal bruge film og filtre, der svarer til lyskilden. En dagslys-film gengiver farver mest korrekt ved lyskilder omkring 5500 K, mens en tungsten-film gengiver farverne mest korrekt ved en lyskilde omkring 3000 K. Hvis man har en dagslys-film i kameraet og tager billeder i overskyet vejr er det ikke nødvendigt med et farvefilter for at få korrekte farver, men tager man med samme film billeder i et lokale oplyst af elpærer, skal man bruge filter for at få korrekte farver.

Inden for digitalfotografi er det teoretisk set ikke nødvendigt med farvefiltre, da hvidbalancen kan angives i kameraet. Kameraet vil dermed elektronisk korrigere farverne, når billederne gemmes. Hvis et billede taget på en overskyet dag ønskes gemt i den mest "ægte" farve, skal kameraets hvidbalance derfor indstilles til 8000 K, som er farvetemperaturen for en overskyet himmel. Det er dog ikke alle kameraer, der tillader at man indstiller hvidbalancen direkte i kelvin. Som regel har man følgende muligheder:

Elbelysning (glødelampe)
Lysstofrør
Sollys
Overskyet
Skygge
Blitz
Automatisk

Selvom det teoretisk set ikke er nødvendigt med farvefiltre i forbindelse med digitalfotografi, kan det dog stadig være hensigtsmæssigt i nogle situationer. Det skyldes begrænsninger i kameraernes muligheder for at registrere visse dele af farvespektret, samt begrænsninger i hvor præcist de forskellige farver kan gemmes digitalt i billedet.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Color temperature.svg|thumb|400px|Illustration af forskellige farvetemperaturer]]
-'''Farvetemperatur''' er et begreb, hvormed man tildeler en en given farve en temperatur i [[kelvin]]-skalaen. Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et [[sort legeme]] ville skulle opvarmes til for at afgive lys af med denne farve.
+'''Farvetemperatur''' er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i [[kelvin]]-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et [[sort legeme]] skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve.
-Farvetemperaturskalaen er logaritmisk, forstået på den måde at den samme absolutte ændring ved lave farvetemperaturer har en større visuel effekt, end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000K og 1200K, end der mellem farver på 6000K og 6200K.
+Farvetemperaturskalaen er logaritmisk, hvilket betyder at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000 K og 1200 K end der er mellem farver på 6000 K og 6200 K.
 == Eksempler ==
 Her er nogle eksempler på farvetemperaturer af forskellige lyskilder:
-* 1200K: et stearinlys
+* 1200 K: et stearinlys
-* 2800K: en almindelig elpære (ikke-sparepære)
+* 2800 K: en almindelig glødepære (ikke sparepære)
-* 5000K: gennemsnitligt dagslys
+* 5000 K: gennemsnitligt dagslys
-* 6000K: kraftigt sollys
+* 6000 K: kraftigt sollys
-* 7000K: lettere overskyet himmel
+* 7000 K: lettere overskyet himmel
-* 8000K: overskyet himmel
+* 8000 K: overskyet himmel
-* 10000K: kraftigt overskyet himmel
+* 10000 K: kraftigt overskyet himmel
-* 11000K: Blå himmel
+* 11000 K: Blå himmel
-Et [[sort legeme]] ville altså skulle opvarmes til 2800K, som svarer til 2526,85°C (2800K-273,15°C (se [[Celsius]])), for at afgive en farve, svarende til den en elpære afgiver.
+Et [[sort legeme]] ville altså skulle opvarmes til 2800 K for at afgive en farve svarende til den, en almindelig glødepære afgiver. 2800 K svarer til ca. 2527 °C (2800-273,15 °C, se [[Celsius]]).
-Ved gennemsyn af disse eksempler, ses det at farvetemperatur ikke svarer til almindelig opfattelse af "en farves temperatur". Røde og gule farver opfattes typisk som "varme" farver, mens blålige nuancer opfattes som "kolde" farver.
+Af disse eksempler kan det ses, at begrebet farvetemperatur ikke svarer til den almindelige opfattelse af, hvor "varm" eller "kold" en farve er. Røde og gule farver opfattes nemlig typisk som "varme" farver, mens blålige nuancer opfattes som "kolde" farver.
 == Anvendelser ==
-Farvetemperatur bruges i forskellige felter, som eksempelvis angivelse af en lyskildes kvalitet, eller bestemmelse af [[hvidbalance]], både inden for digital fotografi, videooptagelse og konventionel fotografi.
+Farvetemperatur bruges i forskellige felter, for eksempel angivelse af en lyskildes kvalitet eller bestemmelse af [[hvidbalance]], både inden for digital fotografi, videooptagelse og konventionel fotografi.
 === Lyskilders kvalitet ===
-Lyskilder har forskellige kvaliteter, der gør lyskilderne brugbare i bestemte sammenhænge. Dette har dels stilmæssig betydning da forskellige farver skaber bestemte følelser og associationer hos mennesker, og dels praktisk betydning som bunder i virkemåden af den menneskelige synssans.
+Lyskilder har forskellige kvaliteter, der gør lyskilderne brugbare i bestemte sammenhænge. Dette har dels stilmæssig betydning, da bestemte farver skaber bestemte følelser og associationer hos mennesker, og dels praktisk betydning, som bunder i virkemåden af den menneskelige synssans.
-Eksempelvis er en i området omkring 5000K (almindeligt dagslys) specielt brugbart i situationer hvor farver skal gengives så "ægte" som muligt (eks. trykkerier, gallerier og atelierer), mens en lyskilde med en farvetemperatur omkring 1200-1500K er bedst situationer hvor der skal skabes en intim, eller romantisk stemning som eks. på en restaurant.
+Eksempelvis er en lyskilde med en farvetemperatur i området omkring 5000 K (almindeligt dagslys) specielt brugbar i situationer hvor farver skal gengives så "ægte" som muligt (for eksempel på trykkerier, i gallerier og atelierer), mens en lyskilde med en farvetemperatur omkring 1200-1500 K er bedst til situationer hvor der skal skabes en intim eller romantisk stemning som for eksempel på en restaurant.
 === Hvidbalance ===
-Da forskellige lyskilder afgiver lys i forskellige dele af lysspektret, vil det samme objekt opleves som havende forskellig farve, afhængig af den aktuelle lyskilde. Et stykke papir, der ser hvidt ud ved dagslys, vil eksempelvis opfattes som mere gulligt i stearinlysets skær, mens det kan se blåligt ud i et lokale, der er oplyst af lysstofrør. Den menneskelige [[hjerne]] korrigerer dog synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.
+Da forskellige lyskilder afgiver lys i forskellige dele af lysspektret, vil det samme objekt opleves som havende forskellig farve afhængig af den aktuelle lyskilde. Et stykke papir, der ser hvidt ud ved dagslys, vil eksempelvis opfattes som mere gulligt i stearinlysets skær, mens det kan se blåligt ud i et lokale, der er oplyst af lysstofrør. Den menneskelige [[hjerne]] korrigerer dog synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.
-Inden for traditionel farvefotografi betyder dette at man skal bruge film og filtre, der svarer til lyskilden. En dagslys-film gengiver farver mest korrekt med lyskilder omkring 5500K, mens en tungsten-film best gengiver farver med en lyskilder omkring 3000K. Hvis man eksempelvis har en dagslys-film i kameraet og tager billeder i overskyet vejr er det ikke nødvendigt med et farvefilter, mens der skal bruges et filter, hvis man tager billeder i et lokale der er oplyst af elpærer.
+Inden for traditionel farvefotografi betyder dette, at man skal bruge film og filtre, der svarer til lyskilden. En dagslys-film gengiver farver mest korrekt ved lyskilder omkring 5500 K, mens en tungsten-film gengiver farverne mest korrekt ved en lyskilde omkring 3000 K. Hvis man har en dagslys-film i kameraet og tager billeder i overskyet vejr er det ikke nødvendigt med et farvefilter for at få korrekte farver, men tager man med samme film billeder i et lokale oplyst af elpærer, skal man bruge filter for at få korrekte farver.
-Inden for digitalfotografi er det teoretisk set ikke nødvendigt med farvefiltre, da hvidbalancen kan angives i kameraet. Kameraet vil dermed elektronisk korrigere farverne, når billederne gemmes. Hvis et billede, taget på en overskyet dag, ønskes gemt i den mest "ægte" farve, skal kameraets hvidbalance derfor indstilles til 8000K. Det er dog ikke alle kameraer, der tillader at man indstiller hvidbalancen direkte i kelvin. Det er dog som regel muligt at angive en af følgende muligheder:
+Inden for digitalfotografi er det teoretisk set ikke nødvendigt med farvefiltre, da hvidbalancen kan angives i kameraet. Kameraet vil dermed elektronisk korrigere farverne, når billederne gemmes. Hvis et billede taget på en overskyet dag ønskes gemt i den mest "ægte" farve, skal kameraets hvidbalance derfor indstilles til 8000 K, som er farvetemperaturen for en overskyet himmel. Det er dog ikke alle kameraer, der tillader at man indstiller hvidbalancen direkte i kelvin. Som regel har man følgende muligheder:
 * Elbelysning ([[glødelampe]])
 * [[Lysstofrør]]
@@ Linje 41: / Linje 41: @@
 * Automatisk
-Selvom det teoretisk set ikke er nødvendigt med farvefiltre i forbindelse med digitalfotografi, kan det dog stadig være hensigtsmæssigt i nogle sitautioner. Dette er grundet begrænsninger i kameraernes muligheder for at registrere visse dele af farvespektret, samt begrænsninger i den præcision med hvilken de forskellige farver gemmes digitalt i billedet.
+Selvom det teoretisk set ikke er nødvendigt med farvefiltre i forbindelse med digitalfotografi, kan det dog stadig være hensigtsmæssigt i nogle situationer. Det skyldes begrænsninger i kameraernes muligheder for at registrere visse dele af farvespektret, samt begrænsninger i hvor præcist de forskellige farver kan gemmes digitalt i billedet.
 [[Kategori:Farver]]