Paradigme: Forskelle mellem versioner
Sten (diskussion | bidrag) m Etymologi |
Sten (diskussion | bidrag) m Formatering |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
==Se også== |
==Se også== |
||
*[[Paradigmeskift]] |
*[[Paradigmeskift]] |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
⚫ | |||
==Litteratur== |
|||
⚫ | |||
*Thomas S. Kuhn: ''Videnskabens revolutioner'', 1995 ISBN 87-557-1964-3 (dansk udg. af ovenstående) |
|||
[[Kategori:Erkendelsesteori]] |
[[Kategori:Erkendelsesteori]] |
Versionen fra 8. jan. 2008, 11:56
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er samensat af para = "hos" + deiknynai = "vise", og det betyder tilsammen "forbillede" eller "mønster". Heraf kommer nutidens brug: en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge.
Mens paradigme tidligere alene blev brugt i videnskabelig sammenhæng, hvor det betegner den helt overordnede ramme for gyldighed af omverdens-fortolkninger, ses udtrykket i dag ofte at blive brugt synonymt med 'verdensanskuelse' eller endog 'synsvinkel'. Mens den moderne videnskab forestiller sig, at ét paradigme må være sandt, opererer mere postmoderne videnskabsteori med ikke-konkurrerende sameksistens af mangfoldige, hinanden gensidigt udelukkende paradigmer.
En anden betydning af paradigme er forbillede. Et eksempel er fra Islam, hvor Muhammeds sunna (sædvane) beskrevet i Hadith-samlingerne, står som et paradigme for alle muslimer.
Se også
- Paradigmeskift
- Paradigma (tidsskrift)
Litteratur
- Thomas Samuel Kuhn: The Structure of Scientific Revolutions, 3rd ed., University of Chicago Press 1962, 2nd ed. 1970?, 1996, ISBN 0-226-45808-3.
- Thomas S. Kuhn: Videnskabens revolutioner, 1995 ISBN 87-557-1964-3 (dansk udg. af ovenstående)