Vesterbro: Forskelle mellem versioner
Twomasc (diskussion | bidrag) Har skrevet lidt om vesterbro idag og del artiklen op i to overskrifer. Mit først skriv i wiki ;-) |
Jørgen (diskussion | bidrag) småedit |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Vesterbro''' er et meget anvendt navn til veje og bydele. |
'''Vesterbro''' er et meget anvendt navn til veje og bydele. |
||
Der findes således veje med navnet Vesterbro i for eksempel [[Århus]], [[Aalborg]] og [[Odense]]. |
Der findes således veje med navnet Vesterbro i for eksempel [[Århus]], [[Aalborg]] og [[Odense]]. Navnet har formentlig oprindelse i den brolagte vej, der i sin tid førte til den vestlige [[købstadsport]]. |
||
---- |
---- |
||
== Vesterbro == |
== Bydelen Vesterbro i København == |
||
Vesterbro har i de seneste år, i takt med [[byfornyelsen]], opnået status som et smart sted at bo. Efter at have haft et rygte som Københavns luder og |
Vesterbro har i de seneste år, i takt med [[byfornyelsen]], opnået status som et smart sted at bo. Efter at have haft et rygte som Københavns luder- og narkomankvarter, hvor kun de fattigste ville bo, er kvarteret det sidste årti blomstret op, dels grundet byfornyelsen, dels fordi de unge, som boede der for ti år siden (fordi det var det eneste sted de havde råd til at bo på [[SU]]), nu har fået arbejde og flere penge mellem hænderne. |
||
Der findes stadigvæk en del [[porno]]butikker på Istedgade og og enkelte på Vesterbrogade og trods en ihærdig politiindsats er der [[narkomaner]] på Istedgade og [[prostituerede]] ved Halmtorvet. |
Der findes stadigvæk en del [[porno]]butikker på Istedgade og og enkelte på Vesterbrogade og trods en ihærdig politiindsats er der stadig [[narkomaner]] på Istedgade og [[prostituerede]] ved Halmtorvet. |
||
== Vesterbros historie == |
== Vesterbros historie == |
||
Versionen fra 2. nov. 2004, 10:39
Vesterbro er et meget anvendt navn til veje og bydele.
Der findes således veje med navnet Vesterbro i for eksempel Århus, Aalborg og Odense. Navnet har formentlig oprindelse i den brolagte vej, der i sin tid førte til den vestlige købstadsport.
Bydelen Vesterbro i København
Vesterbro har i de seneste år, i takt med byfornyelsen, opnået status som et smart sted at bo. Efter at have haft et rygte som Københavns luder- og narkomankvarter, hvor kun de fattigste ville bo, er kvarteret det sidste årti blomstret op, dels grundet byfornyelsen, dels fordi de unge, som boede der for ti år siden (fordi det var det eneste sted de havde råd til at bo på SU), nu har fået arbejde og flere penge mellem hænderne.
Der findes stadigvæk en del pornobutikker på Istedgade og og enkelte på Vesterbrogade og trods en ihærdig politiindsats er der stadig narkomaner på Istedgade og prostituerede ved Halmtorvet.
Vesterbros historie
Vesterbro i København er en bydel med 35.490 indbyggere (2003).
Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej som vestfra førte til byens Vesterport (hvor Rådhuspladsen ligger i dag). De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. (Sammenlign "Riber Bro" som betegnelse for en gade.)
Der var kun ringe bebyggelse langs Vesterbro, men de som boede der, boede "på Vesterbro".
Da Københavns befæstning i 1850'erne blev nedlagt, blev de jorder langs Vesterbro, som hidtil havde været marker og haver, bebygget, og samtidig blev brugen af navnet "Vesterbro" udvidet til at betegne bebyggelsen langs sidegaderne til den tidligere landevej.
Senere i 1800-tallet ændredes navnet på bydelens hovedgade til Vesterbrogade.
Tilsvarende er navnene på nuværende Nørrebro og Østerbro opstået.
Ovenstående forklaring eftersøger man forgæves i Ordbog over det danske sprog (under ordet "Bro").
H.C. Andersen skriver i eventyret Den gamle Gadeløgte: "Da vilde det blive bestemt om den skulde sendes ud paa en af Broerne og lyse der." I noterne til den kritiske Eventyr-udgave oplyses hertil: "en af Broerne: dvs. brokvartererne Nørre-, Vester- eller Østerbro." Se http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=111
Men eventyret er fra 1847, og dengang eksisterede brokvartererne endnu ikke. Meningen er altså at lygten kunne komme til at lyse på en af udfaldsvejene fra Københavns porte.
Et ganske tilsvarende eksempel på, at et navn som oprindelig betegnede en landevej er blevet navnet på en bydel, har man rimeligvis i det bykvarter (Bezirk) i Wien som hedder Landstraße.