Allerødtiden: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. apr. 2008, 18:33

Allerødtiden er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-10.600 f.Kr. Det var en varmere periode mellem ældre og yngre dryas, hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge.

Navnet stammer fra Allerød Teglværks lergrav. I juni 1897 udførte geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nikolaj Hartz detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer (gytje) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som elsdyr, rener, gedde, pil m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit.

Versionen fra 24. dec. 2006, 04:12 redigér Thijs!bot (diskussion \| bidrag) 78.231 edits m robot Tilføjer: fi:Allerød-kausi, nl:Allerød-interstadiaal ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. apr. 2008, 18:33 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1:		Linje 1:
	'''Allerødtiden''' er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-11.~~000~~ f.Kr. Det var en varmere periode mellem [[ældre dryas\|ældre]] og [[yngre dryas]], hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge.		'''Allerødtiden''' er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-10.600 f.Kr. Det var en varmere periode mellem [[ældre dryas\|ældre]] og [[yngre dryas]], hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge.

	Navnet stammer fra [[Allerød]] Teglværks lergrav. I juni [[1897]] udførte geologen [[Vilhelm Milthers]] og botanikeren [[Nikolaj Hartz]] detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer ([[gytje]]) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som [[Elg\|elsdyr]], [[Rensdyr\|rener]], [[gedde]], [[Pile-slægten\|pil]] m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit.		Navnet stammer fra [[Allerød]] Teglværks lergrav. I juni [[1897]] udførte geologen [[Vilhelm Milthers]] og botanikeren [[Nikolaj Hartz]] detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer ([[gytje]]) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som [[Elg\|elsdyr]], [[Rensdyr\|rener]], [[gedde]], [[Pile-slægten\|pil]] m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit.