Lægeoksetunge: Forskelle mellem versioner

Læge-Oksetunge
	Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis).
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Usikker
Familie	Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt	Anchusa (Oksetunge)
Art	Anchusa officinalis
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 11. jun. 2008, 15:03

Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis) er en toårig plante, som har en stiv, opret vækstform. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad roset af blade, og først næste forår skyder stænglen til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de spredtstillede, ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige blomster siddende i endestillede svikler. Frugterne er kantede delfrugter.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kraftig pælerod, som bærer tilsvarende kraftige siderødder.

Størrelse

0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Det første år er planten dog kun en flad bladroset.

Hjemsted

**Indikatorværdier**
Læge-Oksetunge
L = 9	T = 7	K = 5	F = 3	R = 7	N = 5

På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. Almindelig Bukketorn, Almindelig Kløvplade, Almindelig Seglblad, Almindelig Skarntyde, Almindelig Slangehoved, Almindelig Tidselkugle, Almindelig Æselfoder, Fliget Kartebolle, Glat Burre, Gul Reseda, Gærde-Kartebolle, Have-Kørvel, Knoldet Hulsvøb, Rundbladet Hareøre, Rød Tandbæger, Segl-Sneglebælg, Tornet Salat og Tvebo Galdebær^[1].

Anvendelse

Oksetunge er en gammel lægeplante og skulle være god mod melankoli. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod hoste og god til sårbehandling.

Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i romertiden været brugt til sminke. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.

Note

^ Anonym: ’’ Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna’’ (engelsk)

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

Eksternt link

Oksetunge som naturlægemiddel (engelsk)

[1] Anonym: ’’ Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna’’ (engelsk)

[1]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 | navn = Læge-Oksetunge
 | farve = lightgreen
-| billede = Oksetunge.jpg
+| billede = Anchusa-officinalis-flowers.jpg
 | billedbredde = 310px
 | billedtekst = Læge-Oksetunge (''Anchusa officinalis'').
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 | division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
 | klasse = Magnoliopsida ([[Tokimbladede]])
-| orden = Lamiales ([[Læbeblomst-ordenen]])
+| orden = Usikker
 | familie = Boraginaceae ([[Rublad-familien]])
 | slægt = Anchusa
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 | art = Anchusa officinalis
 }}
+'''Læge-Oksetunge (''Anchusa officinalis'')''' er en toårig plante, som har en stiv, opret vækstform. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad roset af blade, og først næste forår skyder stænglen til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de spredtstillede, ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige blomster siddende  i endestillede svikler. Frugterne er kantede delfrugter.
-'''Læge-Oksetunge (''Anchusa officinalis'')''' er en vild, flerårig plante af [[Rublad-familien]] (Boraginaceae). Blade og stængler er stærkt hårede og blomsterne dybblå.
+;Ikke-synlige træk
+Rodnettet består af en kraftig pælerod, som bærer tilsvarende kraftige siderødder.
+;Størrelse
+,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Det første år er planten dog kun en flad bladroset.
+;Hjemsted
+{|width="265" cellpadding="2" cellspacing="0" border="1" align="right" style="margin-left: 0.5em" |  caption
+|+ '''''[[Indikatorværdier (økologi)|Indikatorværdier]]'''''
+|colspan="6" align="center" bgcolor="#ADDFAD"|[[Læge-Oksetunge]]
+|-
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|L = 9
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|T = 7
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|K = 5
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|F = 3
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|R = 7
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|N = 5
+|-
+|}
+På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Bukketorn]], [[Almindelig Kløvplade]], [[Almindelig Seglblad]], [[Almindelig Skarntyde]], [[Almindelig Slangehoved]], [[Almindelig Tidselkugle]], [[Almindelig Æselfoder]], [[Fliget Kartebolle]], [[Glat Burre]], [[Gul Reseda]], [[Gærde-Kartebolle]], [[Have-Kørvel]], [[Knoldet Hulsvøb]], [[Rundbladet Hareøre]], [[Rød Tandbæger]], [[Segl-Sneglebælg]], [[Tornet Salat]] og [[Tvebo Galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: ’’ Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna’’] {{en sprog}}</ref>.
+;Anvendelse
 Oksetunge er en gammel lægeplante og skulle være god mod melankoli. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod hoste og god til sårbehandling.
 Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i romertiden været brugt til sminke. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.
+==Note==
-[http://herbal-remedies-usa.stores.yahoo.net/alkanet-information.html Mere om oksetunge]
+{{reflist}}
+{{søsterlinks
+|commons=Anchusa officinalis
+|species=Anchusa officinalis
+}}
+==Eksternt link==
+[http://herbal-remedies-usa.stores.yahoo.net/alkanet-information.html Oksetunge som naturlægemiddel] {{en sprog}}
 [[Kategori:Nytteplanter]]