Det progressive arbejderparti: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: en:Progressive Party of Working People; kosmetiske ændringer
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Linje 1: Linje 1:
{{Sprog}}
Det'' 'Progressive arbejderparti''' ( [[græsk sprog|græsk]]: Ανορθωτικό Κόμμα Εργαζόμενου Λαού,''Anorthotikó Kómma Ergazómenou Laoú'','' 'AKEL''', ( [[tyrkisk sprog|Tyrkisk]]: Emekçi Halkın İlerici Partisi) er det regerende parti i Cypern. Det er et [[kommunistisk parti]] i [[Cypern]]. Det støtter en uafhængig, afmilitariseret og [[alliancefrit]] Cypern, og et [[Føderation|føderal løsning]] af det indre aspekt af [[Cypern tvist|Cypern-problemet]]. Det lægger særlig vægt på [[tilnærmelse]] med [[tyrkisk-cyprioter]]. Det støttede indtræden i [[EU]] med visse forbehold.
Det'' 'Progressive arbejderparti''' ( [[græsk sprog|græsk]]: Ανορθωτικό Κόμμα Εργαζόμενου Λαού,''Anorthotikó Kómma Ergazómenou Laoú'','' 'AKEL''', ( [[tyrkisk sprog|Tyrkisk]]: Emekçi Halkın İlerici Partisi) er det regerende parti i Cypern. Det er et [[kommunistisk parti]] i [[Cypern]]. Det støtter en uafhængig, afmilitariseret og [[alliancefrit]] Cypern, og et [[Føderation|føderal løsning]] af det indre aspekt af [[Cypern tvist|Cypern-problemet]]. Det lægger særlig vægt på [[tilnærmelse]] med [[tyrkisk-cyprioter]]. Det støttede indtræden i [[EU]] med visse forbehold.



Versionen fra 5. sep. 2008, 17:24

Det 'Progressive arbejderparti ( græsk: Ανορθωτικό Κόμμα Εργαζόμενου Λαού,Anorthotikó Kómma Ergazómenou Laoú, 'AKEL, ( Tyrkisk: Emekçi Halkın İlerici Partisi) er det regerende parti i Cypern. Det er et kommunistisk parti i Cypern. Det støtter en uafhængig, afmilitariseret og alliancefrit Cypern, og et føderal løsning af det indre aspekt af Cypern-problemet. Det lægger særlig vægt på tilnærmelse med tyrkisk-cyprioter. Det støttede indtræden i EU med visse forbehold.

Historie

Det blev grundlagt i 1926 med navnet Kommunistisk Parti i Cypern (CPC). Det Kommunistiske Parti satte som sit mål ikke kun kampen mod udnyttelse, men også befrielsen af Cypern fra England. Den part, blev ulovligt i 1931, når den britiske kolonimagt's regeringen indførte restriktioner i civile rettigheder efter nationalistiske optøjer. I 1941, lavede ledende medlemmer af den underjordiske kommunistiske parti og andre grundlagt AKEL. I det første kommunale valg i 1943 (før, at borgmestrene blev udpeget) AKEL kandidater blev borgmestrene i Limassol (Ploutis Servas) og Famagusta (Adam Adamantos). Liste over almindelige sekretærer:

I modsætning til sin forgænger, AKEL var ikke imod Enosis. I stedet støttede AKEL en gradvis proces, der starter ud med en forfatning og self-government, mens Cypern ville forblive en koloni, hvilket fører til selvbestemmelse og Enosis. Efter fiaskoen med den rådgivende forsamling i 1949 at yde en forfatning acceptable for den cypriotiske medlemmer, AKEL ændret linje, støtte umiddelbare Enosis uden mellemliggende etaper.

I slutningen af halvtredserne, var AKEL imod de voldelige taktikker efterfulgt af den anti-britiske modstandsbevægelse i EOKA. EOKA anklaget AKEL som aktive brugere af den britiske, selvom AKEL også var ulovlig siden 1955. Adskillige AKEL medlemmer blev myrdet af EOKA på det tidspunkt som "forrædere", herunder AKEL-supporter Savas Menikou der blev stenet til døde. AKEL opsiges EOKA's ledelse som værende anti-kommunistisk, da dets leder George Grivas havde kæmpet mod det kommunistiske side under græsk borgerkrig. Grivas senere grundlagde EOKA B, der understøttes af 1974 statskup efter hans død.

Til omkring 1958, begyndte den tyrkisk-cypriotiske nationalistiske organisation TMT at tvinge tyrkisk-cyprioter medlemmer af AKEL til at forlade. En redaktør af en arbejdstagere avis Fazil onder blev dræbt og lederen af det tyrkiske-kontor folk (AKEL's fagforening) Ahmet Sadi flyttede til UK for at redde hans liv.

Ved det første præsidentvalg for uafhængige Cypern, AKEL bakkes Ioannis Kliridis (far til Glafkos Klerides) mod Makarios III. Den sidste tyrkisk-cypriotiske for at være medlem af den centrale komité af AKEL, Dervis Ali Kavazoğlu blev dræbt af TMT i 1965.

I midten af 1960'erne US State Department anslået den part medlemskab til ca 10 000 (3,25% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder). <ref> Benjamin, Roger W.; Kautsky, John H.. 28196803% 2962% 3A1% 3C110% 3ACAED% 3E2.0.CO% 3B2-V kommunismen og Økonomisk Udvikling, i The American Political Science Review, bd. 62, nr. 1. (Marts, 1968), pp. 122. </ Ref>

Nyt

parlamentsvalg den 27 maj, 2001, skal den part der vandt 34,7% af det populære afstemningen, og 20 ud af 56 pladser. Efter dette valg, blev AKEL's generalsekretær, Dimitris Christofias, valgt som formand for Repræsentanternes Hus, og indtil 2006 for første gang i Historie af Republikken Cypern. Ud over AKEL, blev han støttet af Bevægelsen for Social Demokratiet (EDEK) og Den Demokratiske Parti (DIKO).

Den koalition af de tre parter, fortsatte efter valget af Christofias som Parlamentet formand. I præsidentvalget i 2003, AKEL, DIKO og EDEK, opnåede valg af DIKO præsident, Tassos Papadopoulos formand for Cypern. Efterfølgende AKEL blev en aktiv del af den cypriotiske regering, med fire ministre.

Det er et medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe - Nordisk Grønne Venstrefløj i Europa-Parlamentet, og det betragtes som moderat Euroskeptiske. Cypern tiltrådte EU i 2004. I sidste valg til Europa-Parlamentet, AKEL valgt 2 medlemmer; Adamos Adamou og Kyriacos Triantaphyllides.

AKEL forblev det største politiske parti på øen i 2006 cypriotiske parlamentsvalg.

I anden runde af præsidentvalget blev afholdt den 24 feb 2008, AKEL's generalsekretær Dimitris Christofias blev valgt til præsident for republikken Cypern.


links

((Cypriotic politiske partier)) ((Europæiske kommunistiske partier))