Allerødtiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: de:Allerød-Interstadial |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Allerødtiden''' er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-10.600 f.Kr. Det var en varmere periode mellem [[ældre dryas|ældre]] og [[yngre dryas]], hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge. |
'''Allerødtiden''' er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-10.600 f.Kr. Det var en varmere periode mellem [[ældre dryas|ældre]] og [[yngre dryas]], hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge. |
||
Navnet stammer fra [[Allerød]] Teglværks lergrav. I juni [[1897]] udførte geologen [[Vilhelm Milthers]] og botanikeren [[Nikolaj Hartz]] detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer ([[gytje]]) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som [[Elg| |
Navnet stammer fra [[Allerød]] Teglværks lergrav. I juni [[1897]] udførte geologen [[Vilhelm Milthers]] og botanikeren [[Nikolaj Hartz]] detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer ([[gytje]]) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som [[Elg|elg]], [[Rensdyr|ren]], [[gedde]], [[Pile-slægten|pil]] m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit. |
||
[[Kategori:Stenalder]] |
[[Kategori:Stenalder]] |
||
Versionen fra 14. nov. 2008, 11:49
Allerødtiden er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-10.600 f.Kr. Det var en varmere periode mellem ældre og yngre dryas, hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge.
Navnet stammer fra Allerød Teglværks lergrav. I juni 1897 udførte geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nikolaj Hartz detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer (gytje) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som elg, ren, gedde, pil m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit.