Blåtop (art): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Systematisk tabel opstrammet
m Typo
Linje 28: Linje 28:
|-
|-
| [[Slægt (biologi)|Slægt]]:
| [[Slægt (biologi)|Slægt]]:
| [[Blåtop (Molinia)| Blåtop (’’Molinia’’)]]
| [[Blåtop (Molinia)| Blåtop (''Molinia'')]]
|}
|}
|-
|-
| align="center" bgcolor="lightgreen"|[[Art]]
| align="center" bgcolor="lightgreen"|[[Art]]
|-
|-
| align="center" bgcolor="white"|Molinia caerulea''
| align="center" bgcolor="white"|''Molinia caerulea''
|}
|}
'''Blåtop''' er et tuedannende græs. Planten danner ikke udløbere, så dens spredning foregår udelukkende ved frø. Planten har navn efter de blåviolette støvknapper, der kan ses hænge ud af dværgaksene i juni måned. I september-oktober farves hele tuen gylden-gul.
'''Blåtop''' er et tuedannende græs. Planten danner ikke udløbere, så dens spredning foregår udelukkende ved frø. Planten har navn efter de blåviolette støvknapper, der kan ses hænge ud af dværgaksene i juni måned. I september-oktober farves hele tuen gylden-gul.

Versionen fra 10. okt. 2004, 16:31

Almindelig Blåtop
Fil:Molinia-caerulea.JPG
Blåtop er de stive tuer forrest til venstre.
Systematisk placering
Rige: Planteriget (Plantae)
Afdeling: Dækfrøede (Magnoliophyta)
Klasse: Énkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græs-ordenen (Poales)
Familie: Græs-familien (Poaceae)
Slægt: Blåtop (Molinia)
Art
Molinia caerulea

Blåtop er et tuedannende græs. Planten danner ikke udløbere, så dens spredning foregår udelukkende ved frø. Planten har navn efter de blåviolette støvknapper, der kan ses hænge ud af dværgaksene i juni måned. I september-oktober farves hele tuen gylden-gul.

Planten hører hjemme på fugtig, mager, sur jord. Derfor er den en naturlig ledsageplante for f.eks. Klokkelyng. Af samme grund viser den sig at kunne udkonkurrere Hedelyng på fugtig bund, hvis heden ikke bliver afbrændt med få års mellemrum.