Mausoleet i Halikarnassos

En rekonstruktion af Mausoleet i Halikarnassos.

Statue fra mausoleet i Halikarnssaos, normalt identificeret som Mausolos (British Museum)

Mausoleet som det ser ud i dag, midt i turistbyen Bodrum.

Mausoleet i Halikarnassos var et gravmonument i Halikarnassos, der blev opført i perioden 356 f.Kr.-353 f.Kr. Det blev bygget af Kong Mausolos af Kariens som gravmæle til sig selv. Navnet er en afledning af Mausolos. Mausoleet i Halikarnassos var et af Verdens syv underværker.

Komplekset, der var bygget i den joniske stil (Mausolos' rige var også placeret i Jonien), var sin tids største gravmonument og omtales af Plinius den Ældre. Arkitekten hed Pytheos, og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som Skopas, Leoarches og Bryaxis.

Mausoleet overlevede i adskillige århundreder, men en række jordskælv omkring år 1400 ødelagde det. Da Malteserridderne små hundrede år senere byggede et fort i nærheden, brugte de stenene fra det sammenstyrtede gravmæle. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord og deslige.

I 1852 blev ruinen udgravet af den engelske arkæolog Charles T. Newton, som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i 1966-1977, da professor Kristian Jeppesen fra Aarhus Universitet lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et 6-bindsværk om Kong Mausolos' gravmæle.

I dag er der ikke meget tilbage af mausoleet, men nogle af de overlevende figurer kan ses på British Museum

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mausoleet i Halikarnassos