Aarhus Universitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aarhus Universitet
Aarhus University logo
Aarhus Universitets logo.
Grundlagt 1928; 96 år siden (1928)[1]
Land Danmark Danmark
By Århus
Sted Hovedsæde i Aarhus (Større afdelinger i Aarhus, København og Herning)
Fakulteter 5[2]
Institutter 28[3]
Studerende

32.000 bachelor- og kandidatstuderende (2021)[4]

38.000 inkl. ph.d.- og deltidsstuderende (2021)[5]
Ansatte 8.300 (årsværk) (2021)[6]
Budget 7 mia. kr. (2021)[7]
Adm. direktør/ Rektor Brian Bech Nielsen[8]
Formand Connie Hedegaard[9]
Motto Solidum petit in profundis (latin) (søger i dybet den faste grund)[10]
Websted www.au.dk
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "Videnskabernes Træ" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".[11]

Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næststørste universitet målt på antal studerende,[4] og det næstældste (tredjeældste, hvis man medregner DTU). Universitetet blev etableret i 1928 i Aarhus og tæller i dag omkring 32.000 bachelor- og kandidatstuderende,[4] hvortil yderligere kommer nogle tusinde ph.d.- og deltidsstuderende.[5] Universitetet rangerer blandt verdens 100 bedste på flere internationale ranglister (2018)[12][13] og er medlem af de europæiske universitetsgrupper, Circle U. European University Alliance, Coimbra Group og Utrecht Network.[14]

Universitetet er organiseret i fem fakulteter (Arts, Natural Sciences, Technical Sciences, Health, and Business and Social Sciences), 26 institutter og diverse grundforskningscentre.[15]

Aarhus Universitet er et campus-universitet og placeret i området omkring Universitetsparken, men har også andre lokaliteter i Aarhus samt afdelinger rundt omkring i Danmark.[16]

Universitet er affilieret med tre nobelprismodtagere: Jens Christian Skou i kemi (1997),[17] samt Trygve Haavelmo (1989)[18] og Dale Mortensen i økonomi (2010).[19]

Universitet og dets campus er inkluderet i Times Higher Educations top 10 over Europas smukkeste universiteter (2018).[20]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende.

I 1933 byggedes en bygning for humaniora.[21]

I 1934 fik det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret. Indtil da skulle man til København for at færdiggøre studierne.

Aarhus Universitets hovedbygning set fra parken.

I 1936 blev et økonomisk og et juridisk fakultet oprettet. I 1942 blev Det Teologiske Fakultet oprettet, og Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954. Universitetet var privatejet frem til 1970, hvor staten gik ind i ejerskabet.

Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i Kollegierne IV og V ved Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte Royal Air Force et angreb den 31. oktober 1944. Ved angrebet blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger blev helt ødelagt. Arkitekten C.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden mén. Ikke alle arbejdere på byggeriet undgik angrebet. I hovedbygningen er opsat en mindetavle for de 10 arbejdere, der omkom under angrebet samt for de to arbejdere, der omkom 22. september 1941 under forberedelserne til opførelsen af hovedbygningen.

I 1938-1952 husede Aarhus Universitet Danmarks første professor i sociologi, Theodor Geiger,[22] og i 1997 professor Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i kemi i 1997 for opdagelsen af Natrium-kalium-pumpen.[17] Økonomen Dale. T. Mortensen var tilknyttet universitetet som gæsteprofessor og befandt sig på universitetet, da han modtog opkaldet om, at han havde modtaget Nobelprisen i økonomi i 2010.[23]

Siden 2010 har AU haft en kanal på YouTube.[24] Siden 2013 har fysikeren lic.scient. Brian Bech Nielsen været AU’s rektor.[25]

Siden d 1. februar 2024 tillader Aarhus Universitet sine studerende at anvende kunstig intelligens til at skrive bachelorprojekt eller speciale.[26][27]

Series rectorum siden 1929[redigér | rediger kildetekst]

Den nuværende rektor er nr. 25 i rækken:[25]

  1. (formand for Lærerforsamlingen) professor i filosofi, dr.phil. Kort K. Kortsen 1929 – 31
  2. (formand for Lærerforsamlingen) docent i germansk filologi (professor 1934), dr.phil. Christen Møller 1931 – 33
  3. (formand for Lærerforsamlingen) docent i nordiske sprog (professor 1934), Peter Skautrup 1932 – 34
  4. (formand for Lærerforsamlingen) professor i nordisk filologi, dr.phil. Ernst Frandsen 1934 – 35
  5. professor i fysik, dr.phil. E. Buch Andersen 1936 – 37
  6. professor i romansk filologi, dr.phil. Andreas Blinkenberg 1937 – 40
  7. professor i kemi, dr.phil. Hakon Lund 1940 – 41
  8. professor i retsvidenskab, dr.jur. Carl Rasting 1941 – 43
  9. professor i ny testamente, dr.theol. Johannes Munck 1943 – 45
  10. professor i slavisk filologi, dr.phil. Ad. Stender-Petersen 1945 – 47
  11. professor i intern medicin, dr.med. Cai Holten 1947 – 49
  12. professor i klassisk filologi, dr.phil. Franz Blatt 1949 – 51
  13. professor i retsvidenskab, dr.jur. Knud Illum 1951 – 53
  14. professor i nordisk filologi, dr.h.c. Peter Skautrup 1953 – 55
  15. professor i patologisk anatomi, dr.med. Willy Munck 1955 – 59
  16. professor i germansk filologi, dr.phil. Heinrich Bach 1959 – 63
  17. professor i semitisk filologi, dr.phil. Erling Hammershaimb 1963 – 67
  18. professor i musikvidenskab, dr.phil. Søren Sørensen 1967 – 71
  19. professor i matematik, cand.mag. Svend Bundgaard 1971 – 76
  20. professor i statskundskab, dr.phil. Erik Rasmussen 1976 – 77
  21. professor i fysik, mag.scient og cand.mag. Carl. F. Wandel 1977 – 83
  22. lektor i kirkehistorie (professor fra 2002), dr.phil. Henning Lehmann 1983 – 2002
  23. lektor i statskundskab, cand.mag. Niels Chr. Sidenius 2002 – 05
  24. mag.scient. i biologi Lauritz B. Holm-Nielsen 2005 – 13
  25. professor i fysik, lic.scient. Brian Bech Nielsen 2013 –

Fusioner efter år 2000[redigér | rediger kildetekst]

I 2007 fusionerede Aarhus Universitet med Danmarks Jordbrugsforskning (grundlagt 1883 som Landøkonomisk Forsøgslaboratorium), Danmarks Miljøundersøgelser (dannet 1989), Aarhus School of Business[28] (dannet 1939 som Handelshøjskolen i Aarhus ved en reorganisering af Den Jyske Handelsskole)[29] og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (dannet ved en fusion i 2000), som er placeret i København.

I 2012 fusionerede Aarhus Universitet med Ingeniørhøjskolen i Herning.[30]

Arkitektur[redigér | rediger kildetekst]

Universitetsparken (i baggrunden ses Det Kongelige Biblioteks bogtårn - tidl. Statsbiblioteket)
Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade.

Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet, bl.a. ved optagelse i Kulturministeriets kanon i 2006 som et af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmarks kulturhistorie.

Anlægget er fra starten planlagt efter 1. præmieprojektet i konkurrencen om universitetet i 1931 udført af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann sammen med havearkitekten C.Th. Sørensen. De første bygninger, der stod klar i 1933, er tegnet af disse. Senere bygninger er opført i samme stil, med C.F. Møller som arkitekt. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten.[31]

Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring morænelandskabet Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. I samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en campus, der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger, hvoraf flere har facader tilgroet med vedbend,[32][33] i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m². Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m².

I Universitetsparken[34] finder man desuden Steno Museet,[35] Naturhistorisk Museum,[36] Antikmuseet,[37] Statsbiblioteket[38] (der i 2017 fusionerede med Det Kongelige Bibliotek) samt kollegier. Tidligere havde også Aarhus Kunstmuseum til huse i området.

Fakulteter[redigér | rediger kildetekst]

Bygningen med de såkaldte "søauditorier"

Aarhus Universitet har siden 1. januar 2020 været inddelt i fem store fakulteter:[39]

  • Natural Sciences - dannet ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology.
  • Technical Sciences - dannet ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology.
  • Arts – dannet ved en sammenlægning af Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
  • School of Business and Social Sciences – dannet ved en sammenlægning af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen. Siden 2015 markedsført som Aarhus BSS
  • Health – dannet ved en omdannelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

AU Incubator[redigér | rediger kildetekst]

AU Incubator blev dannet i 2009, hvor universitetet startede med at tilbyde hjælp studerende, der ønskede at arbejde med iværksætteri sideløbende med deres studier. De har således adgang til fysiske faciliteter som kontor og mødelokaler, hvor de har mulighed for at få rådgivning og samtidig mulighed for at netværke med andre virksomheder.

Ordningen tilbyder workshops, forløb, morgenmøder og konferencer, som der er åbne for alle, som er nysgerrige på iværksætteri og iværksætterrelaterede emner.

Studentervæksthus Aarhus har en række virksomheder og samarbejdspartnere tilknyttet.

Internationalt renommé[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister.

Aarhus Universitets placering på ranglisterne

Liste Placering
Leiden 111 (2018)
QS World University Ranking 145 (2019)
ARWU - Shanghai 60 (2019)[40]
HEEACT - Taiwan 89 (2019)
Times Higher Education World University Ranking 123 (2019)[41]

Aarhus Universitet er medlem af den europæiske Coimbra Group, i hvilken bl.a. Uppsala Universitet, Katholieke Universiteit Leuven, Université catholique de Louvain og Trinity College er medlemmer.[42]

Studenterforeninger[redigér | rediger kildetekst]

Studenternes Hus (1964), samlingssted for Studenterrådet og mange kulturelle og sociale aktiviteter.

Der findes talrige studenterforeninger på Aarhus Universitet, bl.a. Frit Forum, Studenterrådet og Konservative Studenter, der repræsenterer de studerendes rettigheder både indenfor universitetet og overfor politikerne.

Derudover findes flere lokalfaglige foreninger:

School of Business and Social Sciences: Økonomisk Forening (økonomi), Oeconrådet, Academic Business Council (Erhvervsøkonomi), Juridisk Selskab, Seriøse Jurister, Konservative Jurister, Alternative Jurister, Moderate Jurister, European Law Students' Association (jura); Politologisk Forening (statskundskab), Communication Council (Erhvervskommunikation)

Science and Technology: @lkymia (kemi), Biogas (biologi), Die Rote Zone (molekylærbiologi, molekylærmedicin og bioteknologi), Nanorama (nanoteknologi)[43], Fredagscaféen (datalogi og it),, TÅGEKAMMERET (matematik, fysik, datalogi, it, matematik-økonomi og nanoteknologi), Den ultra hemmelige Huejunta (fysik).

Health: Umbilicus og Århus Medicinerrevy (medicin).

Arts: PANIK (informationsvidenskab og medievidenskab), HIKIUN (forhistorisk arkæologi), SIDAH (middelalderarkæologi og renæssancearkæologi), Symposion (fredagsbar for klassisk filologi og klassisk arkæologi), VŌX POPVLĪ (fagblad for Klassiske Studier), KommaBar (lingvistik og nordisk sprog, litteratur og kultur), Fred (Historie), TheosBar (teologi, religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier).[44]

Afdeling for filosofi og idehistorie har et særdeles aktivt studentermiljø: Rødderne - den Arkivariske Front, Institut for Emancipationsvidenskab, KID - Læsekreds for køn, queer og idehistorie, Filosofisk Studenterkollokvium, Filosofisk Klassiker Klub, Platon Kredsen, Teknologi kredsen, Panta Rei, Semikolon, Tingen, Doxa, Kvindelogen, Eliten - den filosofiske filmklub, Idehistorisk Forening, Filosofisk Forening, Idehistorisk selvforsynings Laug, KALIF (Idehistorisk kandidat og alumneforening), FILIBID (Filosofisk kandidat og alumneforening), Philosophia (filosofisk forlag). Det er studenterforeningerne, der driver de såkaldte "fredagsbarer".

Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet[redigér | rediger kildetekst]

Lokaliteter[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus Universitet med Statsbibliotekets "bogtårn" i forgrunden og universitetets hovedbygning til venstre herfor
Institut for Datalogi
Skejby Sygehus

Aarhus Universitet har undervisning og forskning flere steder i Danmark.

Undervisning[redigér | rediger kildetekst]

Forskning[redigér | rediger kildetekst]

Moesgaard Museum

Ud over disse lokaliteter råder Aarhus Universitet også over forskningsskibet Aurora.[47] .

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Mikkelsen, Morten: Jungleuniversitetet, Kristeligt Dagblad, 11. september 2003
  • Studenterhåndbogen 2007, udgivet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ISBN 978-87-87019-10-1

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "AU Universitetshistorie". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
  2. ^ "Fakulteter". Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 6. april 2018. Hentet 29. marts 2018.
  3. ^ "Institutter". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
  4. ^ a b c Universisteternes statistiske beredskab. Link under F: Studieaktivitet og "Universiteterne 2007-2021" fører til et Excel-ark, hvori det fremgår, at AU i 2021 havde 32.662 indskrevne studerende, og KU 36.897 studerende. dkuni.dk, besøgt 2. december 2022.
  5. ^ a b AU i tal
  6. ^ "Personale". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
  7. ^ "Økonomi". Aarhus Universitet. Hentet 29. marts 2018.
  8. ^ Aarhus Universitet (6. marts 2013). "Dekan Brian Bech Nielsen bliver ny rektor på Aarhus Universitet". Arkiveret fra originalen 7. april 2014. Hentet 31. marts 2014.
  9. ^ Bestyrelsen
  10. ^ "25 kapitler af universitetets historie, Universitetets segl". Arkiveret fra originalen 11. august 2011. Hentet 25. juni 2011.
  11. ^ O. Stæhr-Nielsens keramikrelief Videnskabernes Træ
  12. ^ "ARWU World University Rankings 2018 | Academic Ranking of World Universities 2018 | Top 500 universities | Shanghai Ranking - 2018". Arkiveret fra originalen 16. august 2018. Hentet 24. februar 2019.
  13. ^ "World University Rankings". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2018. Hentet 3. november 2019.
  14. ^ International alliances
  15. ^ Profil
  16. ^ Bygningskort
  17. ^ a b Jens C. Skou - Biographical - NobelPrize.org
  18. ^ Trygve Haavelmo - Curriculum Vitae - NobelPrize.org
  19. ^ Dale T. Mortensen - Facts - NobelPrize.org
  20. ^ The 10 most beautiful universities in Europe | Times Higher Education (THE)
  21. ^ Fisker & Møller. "Aarhus Universitets første bygning" side 357-363 Ingeniøren, 22 December 1933. Tilgået: 28. december 2014.
  22. ^ Agersnap T., "Theodor Geiger: Pioneer of Sociology in Denmark", Acta Sociologica, Volume 43, Number 4, 1 December 2000, pp. 325-330 (6)
  23. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 28. august 2014.
  24. ^ www.youtube.com/user/AarhusUniversity/videos
  25. ^ a b https://auhist.au.dk/showroom/oversigter/rektorer-oversigt
  26. ^ Nu må studerende bruge AI til specialer og bacheloropgaver (dateret d. 1. februar 2024) på au.dk
  27. ^ New rules: You may now use AI when writing your Master’s thesis or Bachelor’s project (1 February 2024) au.dk
  28. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. januar 2022. Hentet 17. april 2022.
  29. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. juni 2022. Hentet 17. april 2022.
  30. ^ https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/94710023-9bb4-4697-bdd8-d3b736ba31f6/
  31. ^ C.F. Møller, Aarhus Universitets Bygninger, Universitetsforlaget i Aarhus. 1978. ISBN 87-504-0410-5.
  32. ^ "En ny og fælles historie". Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 27. juli 2014.
  33. ^ Vinteraktivitet i Universitetsparken
  34. ^ https://antikmuseet.au.dk/museerne-i-universitetsparken
  35. ^ https://sciencemuseerne.dk/steno-museet
  36. ^ https://www.naturhistoriskmuseum.dk/
  37. ^ https://antikmuseet.au.dk/
  38. ^ https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/universitetsledelsen-vil-fusionere-au-library-med-det-kgl-bibliotek
  39. ^ "Organisation". Arkiveret fra originalen 20. februar 2011. Hentet 1. marts 2011.
  40. ^ "Aarhus University | Academic Ranking of World Universities - 2016 | Shanghai Ranking - 2016". Arkiveret fra originalen 13. august 2016. Hentet 15. august 2016.
  41. ^ https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#survey-answer Hentet 16.04.2019
  42. ^ "Coimbra Group Member Universities" (PDF). Coimbra Group. oktober 2014. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. april 2014. Hentet 26. juli 2017.
  43. ^ Studenterforeningen Nanorama.
  44. ^ "Studiebar – fredagsbar og fest på Aarhus Universitet AU". Arkiveret fra originalen 18. april 2011. Hentet 12. april 2011.
  45. ^ https://btech.au.dk/
  46. ^ https://dpu.au.dk/
  47. ^ Morten Ravn (25. april 2014). "Aurora får kongeplads i Aarhus Havn". Aarhus Stiftstidende.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 56°10′15″N 10°12′03.5″Ø / 56.17083°N 10.200972°Ø / 56.17083; 10.200972