Den store pyramide i Giza

Den store pyramide i 2023

Den store pyramide i 2005

Den store pyramide i Giza eller Keopspyramiden er den største egyptisk pyramide. Pyramiden blev bygget som en grav for det fjerde dynastis egyptiske farao Khufu. Pyramiden, der blev bygget ca. 2600 f.Kr. over en periode på omkring 26 år, er det ældste af syv vidundere i den antikke verden og det eneste vidunder, der stort set er forblevet intakt. Det er det mest berømte monument i Giza-pyramidekomplekset, som er en del af UNESCO-verdensarvsstedet "Memphis og dens nekropolis". Den ligger i den nordøstlige ende af linjen mellem de tre hovedpyramider i Giza.

Den store pyramide, der oprindeligt var 146,6 meter høj, var verdens højeste menneskeskabte struktur i mere end 3.800 år. Med tiden blev det meste af den glatte hvide kalkstensbeklædning fjernet, hvilket sænkede pyramidens højde til de nuværende 138,5 meter. Sidelængden er 230,3 m. og en hældning på ca. 52°. Den Store Pyramide blev bygget ved at udhugge anslået 2,3 millioner store blokke, der tilsammen vejede 6 millioner tons. De fleste af stenene er ikke ens i størrelse eller form og er kun groft tilhugget. De ydre lag blev bundet sammen med mørtel. Der blev primært brugt lokal kalksten fra Gizaplateauet til opførelsen. Andre blokke blev importeret med båd på Nilen: hvid kalksten fra Tura til beklædningen og granitblokke fra Aswan, der vejede op til 80 tons, til "Kongens Kammer".

Pyramiden har tre kamre; det underjordiske kammer, der er skåret ind i grundfjeldet, hvorpå pyramiden står, Dronningens Kammer, som er beliggende i midten af ​​pyramiden og Kongens Kammer, som er placeret højere oppe i strukturen og udelukkende er bygget af granit og huser farao Khufus tomme sarkofag. Hemiunu menes at være arkitekten bag den store pyramide.

Selv om det er et af verdens største og ældste bygningsværker, er der ikke bred enighed om, hvordan pyramiden blev bygget. Mange forskellige videnskabelige og alternative hypoteser forsøger at forklare de præcise konstruktionsteknikker, men som det er tilfældet med andre sådanne strukturer, er der ingen definitiv konsensus.

Pyramiden

Indgangsparti

Den store pyramide ved Giza er bygget som gravplads for farao Keops (Khufu på egyptisk) af det 4. dynasti, men der er dog aldrig fundet nogen mumie eller noget gravgods i pyramiden. Vi ved i virkeligheden ikke meget om personen Keops, og hans grav er plyndret længe før den første arkæolog dukker op. Han er gravsat alene i pyramiden, mens hans hustruer formentlig er begravet i mindre mastabaer ved foden. For egypterne, og ifølge egyptiske mytologi, er farao, selv mens han er i live, Gud. Han er den eneste, som kan viderebringe ønsker fra de dødelige til guderne og formidle gudernes vilje tilbage. Det har været en udbredt misforståelse, at pyramiderne blev bygget af slaver. Myten om slavearbejdet kan primært tilskrives den græske historiker Herodot, som besøgte Giza omkring 500 f.Kr. – men da havde pyramiderne ligget der omkring 2.000 år. Pyramiden er også kaldet: "Pyramiden på stedet hvor sol står op og sol går ned".

Keopspyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af oldtidens syv vidundere, bygget omkring 2560 f.Kr. Byggeriet menes at have strakt sig over 20-30 år. Pyramiden havde oprindelig en glat overflade, men størstedelen af denne er forsvundet med tiden. På det nærliggende museum befinder sig den mystiske "solbåd", som blev fundet i 1954. Den har formentlig været anvendt til at transportere Keops' døde krop på hans sidste rejse, før han blev stedt til hvile i pyramiden.

Det Store Galleri

Beklædningssten

Da den blev bygget, var den 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet ca. 10 meter af højden. Det var en dansker, som foretog de første rimeligt nøjagtige målinger af Keops. Det var landmåleren og astronomen Carsten Niebuhr, der som medlem af ekspeditionen til Yemen i 1762 ved hjælp af vinkelmålinger og anvendt trigonometri beregnede pyramidens højde til 138 meter, mindre end 1 meter fra den højde, som anerkendes i dag. Hældningen er ca. 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons, de største, de der dannede loft over kongekammeret, omkring 50 tons. Stenene er hugget ud af et stenbrud i nærheden. Det er beregnet, at man med disse sten kunne bygge en 3 meter høj og 30 cm bred mur omkring hele Frankrig. Til gangene og kamrene er anvendt granit fra Aswan. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med et bindemiddel. Platformen på toppen er efter sigende ca. 10 m².

Den store pyramide i Gizeh i 19. århundrede.

Den originale indgang til pyramiden var ca. 15 meter højere end den, der anvendes i dag, hvilket skyldes, at man havde problemer med at finde den originale. Den nye adgang kobler sig dog hurtigt på den oprindelige passage, som er godt 1 meter på hver led og har en hældning på 26 grader. Hvor passagen flader ud, kan man enten fortsætte lige ud til Dronningekammeret, eller man kan følge passagen opad til Det Store Galleri. Dronningekammeret har aldrig været i brug. Nogle mener, at det skyldes, at Keops' sarkofager var for store til de snævre gange. Der findes ventilationsskakter, men det antages, at disse snarere tjente religiøse formål, fx for at give et kig til de stjerner, hvor de gamle egyptere mente at guderne og de dødes sjæle levede.

Det Store Galleri er 1-1½ meter bredt, 48 meter langt og 8,5 meter i højden. Det fører frem til Kongekammeret. Væggene er lavet af lyserød granit fra Aswan. I kammeret er der en enorm sarkofag, lavet af rød Aswan-granit. Så stor er den, at den må være anbragt, allerede da man byggede pyramiden. Kongekammeret er 5,2m x 10,8m x 5,8m i højden. Også her finder vi ventilationsskakter.

Øst for Keopspyramiden ligger tre mindre pyramider, formentlig til hans søster/hustru Merites, og muligvis to andre dronninger. Vest for Keops ligger den kongelige kirkegård, som omfatter 15 mastabaer. I en af disse fandt man en mumie af en 4.600 år gammel kvinde. Ved den sydlige ende af pyramiden ligger "the Boat Pits and Museum", hvor man kan se en af de fem både, som blev opdaget i 1982. Båden er formentlig (tænkt) anvendt til guden Faraos rejse til det hinsidige.

Man har fundet ud af at ham der "lavede" den første pyramiden hed "Imhotep".

Konstruktion

De gamle grækere troede, at der blev brugt slavearbejde, men moderne opdagelser gjort i nærliggende arbejderlejre i forbindelse med byggeriet af Giza tyder på, at den blev bygget af tusindvis af frie, betalte arbejdere. Disse arbejdere var dygtige håndværkere og bønder. Arbejdergraffiti fundet i Giza antyder, at transportørerne var opdelt i zau, grupper på 40 mænd, bestående af fire underenheder, der hver havde en "tilsynsførende på ti". Den store pyramide består af anslået 2,3 millioner blokke. Cirka 5,5 millioner tons kalksten, 8.000 tons granit og 500.000 tons mørtel blev brugt i byggeriet.

Byggeriet krævede et stort antal arbejdere og vurderes til at have været af størrelsesordenen på 40.000 mand. En del af arbejdsstyrken bestod af uddannede arbejdere med særlige kvalifikationer: specialarbejdere. Der var en arbejdsdeling, hvor store enheder af arbejdsstyrken på omkring 2.000 mand var opdelt i systemer af mindre grupper, hvor hver gruppe havde særlige opgaver og blev styret af en projektleder med særlige kvalifikationer. De fleste af de store stenblokke var kalksten. Nogle blev brudt direkte fra klippens overflade i Giza, mens andre stammede fra underjordiske brud, der lå langt væk og derfor måtte sejles på Nilen det meste af vejen. Til loftet i kongegraven inde i pyramiden brugte man også store granitblokke på omkring 50 ton, der kom fra Aswan omkring 900 kilometer væk. Egypterne kendte til metalredskaber, men da jernalderen endnu ikke var kommet, så man havde kun økser, mejsler og save af kobber. De var fortræffelige til kalksten, men kunne ikke bruges til at bryde og tilvirke de hårde granitblokke. Muligvis udborede man huller i granitten ved hjælp af slibesand og derefter anbragte kiler i den for at løsne de enkelte blokke. Desuden vidste man også, at granit slår revner, når den hurtigt opvarmes og så afkøles. Ved at tænde et bål direkte på et klippestykke og dernæst overhælde det med koldt vand, kunne man få det til at sprække.

Skematisk tegning af transportscenen for kolossen, der viser vand, der hældes i slædens bane. Vand, der længe blev afvist af egyptologer som ritual, men nu bekræftet som muligt, tjente til at øge sandets stivhed og reducerede sandsynligvis den nødvendige kraft til at flytte statuen med så meget som 50%.

Et af de største problemer, som de tidlige pyramidebyggere stod over for, var behovet for at flytte enorme mængder sten. Man kunne ikke fragte de tontunge blokke på vogne fra skibet til byggepladsen af den simple grund, at hjulet endnu ikke var kommet til Egypten. Det skete først i 1600-tallet f.v.t., da egypterne stiftede bekendtskab med det semitiske Hyksoskrigerfolk og dets stridsvogne. Ved transport på land anvendte man i stedet slæder, på hvilke en blok blev løftet op og surret fast. Egypterne havde hverken trosser eller taljer, der først blev anvendt af romerne, men de havde til gengæld løftestænger og ramper af jord eller sand. Slæden blev så trukket frem ad en træbelagt vejbane, idet man til stadighed hældte vand eller olie på slæberampen for at nedsætte gnidningsmodstanden. Det er almindeligt anerkendt, at store tilførselsramper også har spillet den afgørende rolle i selve konstruktionen af pyramiden, selv om der er uenighed om rampernes form og størrelse.

Djehutihoteps grav fra det tolvte dynasti har en illustration af 172 mænd, der trækker en alabaststatue af ham på en slæde. Statuen anslås at veje 60 tons, og arkæologen Denys Stocks anslog, at det ville kræve 45 arbejdere at begynde at flytte en smurt blok på 16.300 kg eller otte arbejdere at flytte en blok på 2.750 kg.

I 2013 fandt man ved Det Røde Hav hundredvis af papyrusfragmenter, hvor en inspektør Merer, som stod i spidsen for en gruppe af 40 elitearbejdere, gav en øjenvidneberetning af transporten af de hvide kalksten, som i sin tid dækkede pyramidens ydre, men som nu stort set er forsvundet. Denne ydre beklædning har bestået af lige under 70.000 blokke, og Merers beskrivelse viser, at hans hold med seks-syv ture frem og tilbage om måneden har kunnet transportere 200 blokke fra Tura ca. 15 km. oppe ad Nilen til Giza. Det svarer til 1.000 blokke om året i den periode, man har kunnet sejle med tung vægt på Nilen. Et hold på 40 mand kunne altså transportere 25.000 blokke i en periode på 25 år. Selvom der er tale om et vist skøn, viser Merers logbog, at der kun har været behov for ganske få transporthold til at klare opgaven.

Der er stadig ingen bredt accepteret forståelse af, hvordan pyramiden, er blevet bygget i løbet af cirka 25 år. I almindelighed er der betydelig uenighed om de nærmere omstændigheder ved bygningsprocessen, da den ikke er beskrevet i samtidige kilder.

Se også

• Sfinks

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den store pyramide i Giza

Litteratur

• Bauval, Robert &, Hancock, Graham (1996). Keeper of Genesis. Mandarin books. ISBN 0-7493-2196-2.
• Brier, Bob &, Hobbs, A. Hoyt (1999). Daily Life of the Ancient Egyptians. Greenwood Press. ISBN 978-0313303135.
• Calter, Paul A. (2008). Squaring the Circle: Geometry in Art and Architecture. Key College Publishing. ISBN 1-930190-82-4.
• Clayton, Peter A. (1994). Chronicle of the Pharaohs. Thames & Hudson. ISBN 0-500-05074-0.
• Cole, JH. (1925). Determination of the Exact Size and Orientation of the Great Pyramid of Giza. Cairo: Government Press. SURVEY OF EGYPT Paper No. 39.
• Collins, Dana M. (2001). The Oxford Encyclopedia of Ancient Egypt. Oxford University Press. ISBN 9780195102345.
• Cremin, Aedeen (2007). Archaeologica. Frances Lincoln. ISBN 978-0711228221.
• Dilke, O.A.W. (1992). Mathematics and Measurement. University of California Press. ISBN 0520060725.
• Jackson, K. &, J. Stamp (2002). Pyramid : Beyond Imagination. Inside the Great Pyramid of Giza. BBC Worldwide Ltd. ISBN 978-0563488033.
• Gahlin, Lucia (2003). Myths and Mythology of Ancient Egypt. Anness Publishing Ltd. ISBN 1-84215-831-7.
• Lehner, Mark (1997). The Complete Pyramids. London: Thames and Hudson. ISBN 0-500-05084-8.
• Levy, Janey (2005). The Great Pyramid of Giza: Measuring Length, Area, Volume, and Angles. Rosen Publishing Group. ISBN 1404260595.
• Lepre, J.P. (1990). The Egyptian Pyramids: A Comprehensive, Illustrated Reference. McFarland & Company. ISBN 0899504612.
• Lightbody, David I (2008). Egyptian Tomb Architecture: The Archaeological Facts of Pharaonic Circular Symbolism. British Archaeological Reports International Series S1852. ISBN 978-1407303390.
• Oakes, Lorana; Lucia Gahlin (2002). Ancient Egypt. Hermes House. ISBN 1-84309-429-0.
• Petrie, Sir William Matthew Flinders (1883). The Pyramids and Temples of Gizeh. Field & Tuer. ISBN 0710307098. Arkiveret fra originalen 2. september 2011. Hentet 1. september 2011.
• Romer, John (2007). The Great Pyramid: Ancient Egypt Revisited. Cambridge University Press, Cambridge. ISBN 978-0-521-87166-2.
• Scarre, Chris (1999). The Seventy Wonders of the Ancient World. Thames & Hudson, London. ISBN 978-0500050965.
• Seidelmann, P.Kenneth (1992). Explanatory Supplement to the Astronomical Almanac. University Science Books. ISBN 0-935702-68-7.
• Shaw, Ian (2003). The Oxford History of Ancient Egypt. Oxford University Press. ISBN 0198150342.
• Siliotti, Alberto (1997). Guide to the pyramids of Egypt; preface by Zahi Hawass. Barnes & Noble Books. ISBN unknown. {{cite book}}: Tjek |isbn=: invalid character (hjælp)
• Smyth, Piazzi (1978). The Great Pyramid. Crown Publishers Inc. ISBN 0-517-26403-X.
• Tyldesley, Joyce (2007). Egypt:How a lost civilization was rediscovered. BBC Books. ISBN 978-0563522577.
• Verner, Miroslav (2001). The Pyramids: The Mystery, Culture, and Science of Egypt's Great Monuments. Grove Press. ISBN 0-8021-1703-1.
• Verner, Miroslav (2003). The Pyramids: Their Archaeology and History. Atlantic Books. ISBN 1843541718.
• Wirsching, Armin (2009). Die Pyramiden von Giza – Mathematik in Stein gebaut (2. udgave). Books on Demand. ISBN 978-3-8370-2355-8.