Ikonoklasme

Marcus Gheeraerts den Ældre, Billedstormerne, ca.1566

Ikonoklasme (græsk for "billede ødelæggelse") er en bevidst destruktion eller injurier af vigtige symbolske billeder eller ikoner som er anerkendt inden for en kultur, religion eller i samfundet. En ikonoklastisk handling indebærer normalt, at aktiviteten er offentlig, oprørsk, og udføres af en defineret gruppe.

Mennesker, som er involveret i eller støtter ikonoklasme kaldes billedstormere eller ikonoklaster, et begreb, som er blivet anvendt om enhver person, som bryder eller foragter etablerede dogmer eller konventioner. Omvendt er mennesker, der ære eller nære ærbødighed for religiøse billeder kaldes ikonolater. I en byzantinsk sammenhæng er de kendt som ikonoduler eller ikonofiler.

Ikonoklasme udføres oft af folk med en anden religion, men er ofte et resultat af sekteriske stridigheder mellem fraktioner af samme religion. De to byzantinske udbrud i løbet af 8. og 9. århundreder var usædvanligt i, at brugen af billeder var det vigtigste emne i den tvist, snarere end et biprodukt af større bekymringer. I kristendommen, har ikonoklasme generelt været motiveret af en bogstavelig fortolkning af de ti bud fra 5. Mosebog kapitel 5:

	Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.

Et moderne eksempel på ikonoklasme, statue af Saddam Hussein væltes af USAs militær.

Eksempler på ikonoklasme

• Taleban sprænger i 2001 to Buddha-statuer i sprænge i luften i Bamiyan, de var repræsentanter for UNESCOs Verdensarvsliste.
• I 2003 vælter amerikanske soldater en statue af Saddam Hussein i Bagdad.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ikonoklasme