Antistof (biologi): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Masz (diskussion | bidrag) Gendannet til versionen før revision 3074837 dateret 2009-05-04 15:44:44 af 83.91.195.130 via popups |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: [[Immunoglobulin M]] (IgM)(10%), [[Immunoglobulin G]] (IgG)(75%), [[Immunoglobulin A]] (IgA)(15%), [[Immunoglobulin D]] (IgD)(0,2%) og [[Immunoglobulin E]] (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af plasmaets proteiner. |
Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: [[Immunoglobulin M]] (IgM)(10%), [[Immunoglobulin G]] (IgG)(75%), [[Immunoglobulin A]] (IgA)(15%), [[Immunoglobulin D]] (IgD)(0,2%) og [[Immunoglobulin E]] (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af plasmaets proteiner. |
||
[[Plasmacelle]]rne producerer størsteparten af antistofferne. |
[[Plasmacelle]]rne producerer størsteparten af antistofferne. |
||
== Se også == |
== Se også == |
Versionen fra 4. maj 2009, 17:50
- For alternative betydninger, se Antistof.
Antistof eller immunglobulin er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel bakterier og virus.
Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte immunogener eller antigener, derfor reagerer de hurtigt og præcist når for eksempel en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne klar.
Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: Immunoglobulin M (IgM)(10%), Immunoglobulin G (IgG)(75%), Immunoglobulin A (IgA)(15%), Immunoglobulin D (IgD)(0,2%) og Immunoglobulin E (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af plasmaets proteiner. Plasmacellerne producerer størsteparten af antistofferne.