Mergel: Forskelle mellem versioner
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: th:ดินสอพอง; kosmetiske ændringer |
Nillerdk (diskussion | bidrag) hvem siger 10%? er ler med 9,9% kalk så ikke mergel? come on ... |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Mergel.JPG|thumb|310px|Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land.]] |
[[Fil:Mergel.JPG|thumb|310px|Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land.]] |
||
'''Mergel''' er en lertype, som indeholder mindst 10% [[kalk (mineral)|kalk]]. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er [[moræne]]ler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet. |
'''Mergel''' er en lertype, som indeholder mindst 10% [[kalk (mineral)|kalk]]{{kilde mangler}}. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er [[moræne]]ler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet. |
||
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned. |
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned. |
||
Versionen fra 17. jun. 2009, 09:39
Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk[kilde mangler]. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet.
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.
Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.
Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:
Faderen mergler, og sønnen sulter
Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH.
