Synkopetiden: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Mange tryksvage mellem- og slutvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev på norrønt til tostavelsesord. (Der findes radikalere eksempler, som f.eks. '''*harawanaz'''>'''hrafn''' (''ravn'')). |
Mange tryksvage mellem- og slutvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev på norrønt til tostavelsesord. (Der findes radikalere eksempler, som f.eks. '''*harawanaz'''>'''hrafn''' (''ravn'')). |
||
Mange af de forsvundne vokaler havde, før de forsvandt, forårsaget en [[omlyd]] i den foregående vokal, der var forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: ''et barn'' - ''flere børn''. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige og benyttes, i hvert fald på islandsk til at danne nye ord per analogi. |
|||
F.eks.: ''land'' flertal: ''lönd'' (sådan bøjes alle intetkønsnavneord med "a" som stammevokal) |
F.eks.: ''land'' flertal: ''lönd'' (sådan bøjes alle intetkønsnavneord med "a" som stammevokal) |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en indskudsvokal "u" ind, for at gøre udtalen nemmere. F.eks. er det [[oldislandsk]]e ''Baldr'' (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til ''Baldur''. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. Disse svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden. |
Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en indskudsvokal "u" ind, for at gøre udtalen nemmere. F.eks. er det [[oldislandsk]]e ''Baldr'' (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til ''Baldur''. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. Disse svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden. |
||
Urnordisk: '''*sonu'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span><ref>Den oprindelige første vokal var '''u''', altså må der på et eller andet sprogstadium have været et '''a''' senere i ordet, da dette ('''a'''-omlyd) er den eneste mulighed for at forklare ændringen '''u'''>'''o'''.</ref>, '''*fiska'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span>, '''*gasti'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span><ref>Det for urnordiske studier klassiske tegn <span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span> for endelsen er nu ved at blive erstattet med '''-z'''.</ref>. |
|||
Urnordisk: son'''u'''R* ,fisk'''a'''R*, gast'''i'''R* |
|||
Oldnordisk: sonr, fiskr, gestr |
Oldnordisk: '''sonr''', '''fiskr''', '''gestr'''. |
||
Nyislandsk: sonur, fiskur, gestur |
Nyislandsk: '''sonur''', '''fiskur''', '''gestur'''. |
||
{{Arvefølge|[[Dansk (sprog)|Det danske sprogs udvikling]]|[[Urnordisk]]<br /> [[200]]-[[500]]|[[Norrønt]]<br />[[700]]-[[1350]]}} |
{{Arvefølge|[[Dansk (sprog)|Det danske sprogs udvikling]]|[[Urnordisk]]<br /> [[200]]-[[500]]|[[Norrønt]]<br />[[700]]-[[1350]]}} |
||
== Noter == |
|||
{{Reflist}} |
|||
[[Kategori:Germanske sprog]] |
[[Kategori:Germanske sprog]] |
||
Versionen fra 27. jun. 2009, 17:42
Synkopetiden - yngre urnordisk - sproghistorisk betegnelse for perioden 500-700 i slutningen af urnordisk hvor det norrøne sprog undergik en udtaleforvandling: synkopen.
Mange tryksvage mellem- og slutvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev på norrønt til tostavelsesord. (Der findes radikalere eksempler, som f.eks. *harawanaz>hrafn (ravn)).
Mange af de forsvundne vokaler havde, før de forsvandt, forårsaget en omlyd i den foregående vokal, der var forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: et barn - flere børn. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige og benyttes, i hvert fald på islandsk til at danne nye ord per analogi.
F.eks.: land flertal: lönd (sådan bøjes alle intetkønsnavneord med "a" som stammevokal) hjörtur ejefald: hjartar dativ: hirti
Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en indskudsvokal "u" ind, for at gøre udtalen nemmere. F.eks. er det oldislandske Baldr (guden Balder) på moderne islandsk og færøsk blevet til Baldur. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. Disse svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden. Urnordisk: *sonuR[1], *fiskaR, *gastiR[2]. Oldnordisk: sonr, fiskr, gestr. Nyislandsk: sonur, fiskur, gestur.
| Foregående: | Det danske sprogs udvikling | Efterfølgende: |
| Urnordisk 200-500 |
Norrønt 700-1350 |