Sød astragel: Forskelle mellem versioner
Alexbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ru:Астрагал сладколистный |
ButkoBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: hsb:Lěsny kozync |
||
Linje 52: | Linje 52: | ||
[[fi:Imeläkurjenherne]] |
[[fi:Imeläkurjenherne]] |
||
[[fr:Astragale à feuilles de réglisse]] |
[[fr:Astragale à feuilles de réglisse]] |
||
[[hsb:Lěsny kozync]] |
|||
[[it:Astragalus glycyphyllos]] |
[[it:Astragalus glycyphyllos]] |
||
[[lt:Saldžialapė kulkšnė]] |
[[lt:Saldžialapė kulkšnė]] |
Versionen fra 7. aug. 2009, 15:45
Sød Astragel | |
---|---|
Sød Astragel (Astragalus glycyphyllos). | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomstordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
Slægt | Astragalus (Astragel) |
Art | Astragalus glycyphyllos |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sød Astragel (Astragalus glycyphyllos) er en staude med en nedliggende til opstigende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og hårløse. De er gulgrønne, men bliver med tiden rødbrune på solsiden. Bladene sidder spredt, og de er uligefinnede med ovale, helrandede småblade. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juni-juli, hvor de oprette klaser skyder frem fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er smalle, næsten rørformede og gulgrønne. Frugterne er glatte, brune bælge, som rummer mange, hårde frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod of grove siderødder. Bladene smager sødt og kan minde lidt om lakrids i smagen.
- Størrelse
0,10 x 1,00 m (10 x 100 cm/år)
- Hjemsted
Sød Astragel | |||||
L = 6 | T = 6 | K = 4 | F = 4 | R = 7 | N = 3 |
Sød Astragel hører hjemme i Mellemøsten, Lilleasien, Kaukasus og det vestlige Sibirien. Den forekommer også over det meste af Europa, herunder i Danmark, hvor den dog mangler i Nord- og Vestjylland. Den foretrækker grusede, veldrænede voksesteder i fuld sol eller let skygge. Jorden skal være tør eller let fugtig, og neutral med et lavt indhold af næringsstoffer. I nogle lyse bjergskove på Poègabakkerne i det nordøstlige Kroatien vokser den sammen med bl.a. Aksel-Røn, Almindelig Humlebøg, Almindelig Liguster, Almindelig Merian, Almindelig Svalerod, Bjerg-Stenfrø, Blodrød Storkenæb, Frynse-Eg, Kirsebær-Kornel, Kølet Løg, Manna-Ask, Melittis, Pile-Alant, Skærm-Okseøje, Smalbladet Klokke, Sort Fladbælg, Storblomstret Fingerbøl, Storfrugtet Røn, Tarmvrid-Røn, Top-Gyvel og Ædel-Kortlæbe[1]
Note
Søsterprojekter med yderligere information: |