Spring til indhold

Mannaask

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Manna-Ask)
Mannaask
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamilieOleaceae (Oliven-familien)
SlægtFraxinus (Ask-slægten)
ArtF. ornus
Videnskabeligt artsnavn
Fraxinus ornus
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemlø­bende stamme og en åben, rund krone.

Bar­ken er først brunoliven og glat, senere grå og til sidst op­sprækkende i flade furer. De modsatte knopper er gråbrune og kegleformede. Bladene er uligefinnede med 7 små­blade. Småbladene er af­langt ægformede med svagt takket rand. Både over- og underside er lyse­grønne og glatte. Blom­sterne er samlet i over­hængende toppe. De er uregelmæssige med smalle, flødehvide kron­blade. Der kan af og til mærkes en let duft ved blomsterne. Frugterne ligner den almindelige asks vingede nødder, og de spirer udmærket.

De fleste planter, der sælges her i landet, er podet på grundstammer af almindelig ask, hvis rodnet træerne så overtager. De kloner, der er i handlen, blomstrer ikke lige kønt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 5 m (20 x 15 cm/år), hvilket dog næppe gælder for de podede planter, som ofte når samme bredde, men bestemt ikke samme højde.

Mannaask gror i blandede løvskove på tør, kalkrig bund i det sydøstlige Europa, Lilleasien og Kaukasus. Bigarvandfaldet (Izvorul Bigăr) er et naturreservat i det sydvestlige Rumænien. Tæt ved Bigăr-kilden og vandfaldet findes en tæt skov domineret af bøg. Langs bredderne af vandløbet er denne skov sammensat af varmeelskende arter, og her findes arten sammen med bl.a. ahorn, bøg, almindelig engelsød, hasselurt, almindelig hyld, almindelig mangeløv, almindelig parykbusk, almindelig syren, vedbend, dansk arum, dunet steffensurt, glat skjoldbregne, hjortetunge, hvid anemone, judaspenge, liden rustbregne, orientalsk avnbøg, rundfinnet radeløv, skovhullæbe, skovmærke, småbladet lind, tandrod, tungeblad og vårfladbælg, [1]


Søsterprojekter med yderligere information:


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]