Spolebånd: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
1.881 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
Renset lidt spring i nutid og fortid og udbydet formatet med bl.a. andet størrelser på spoler og afvigleser mellem almindelig og professionel brug.
No edit summary
(Renset lidt spring i nutid og fortid og udbydet formatet med bl.a. andet størrelser på spoler og afvigleser mellem almindelig og professionel brug.)
Et '''spolebånd''' er et [[magnetbånd]] til brug for en [[båndoptager]].
 
Magnetbåndet viklesbestår af magnetisk oxid belægning på et langt stykke polyester (eller acetat eller papir) viklet om en [[spole]], der kan have forskellig diameter. DetDe typiske spolebånd havdehar en diameter på 7'' eller 10,5'' (18 eller 26,5 cm), og båndets længde varer typisk 540mellem m1200' og 3600' (370 og 1100 meter). Afhængig af båndhastigheden og -tykkelsen kunnekan der på et sådant bånd lagres 21-4 timers lydoptagelse. Ved indkøb af rå mænmgder bånd kan de leveres i større længder på op til 7200'.
 
ForVed atbrug optageaf lydet spolebånd skal der også bruges toen spoler:tom Detspole. eneTypiske medmaskiner båndhar (afviklingsspolen)det ogfulde detbånd andettil medvenstre enfor tomtonehovedbroen spoleog tilden attomme modtageopsamlingsspole båndettil højre (opsamlingsspolen)for. Siden kan båndet spoles tilbage, og processen kan gentages, eller ved optagleser i begge retninger vendes begge spoler og igen fyldt spole til venstre og tom til højre og så kan båndet spilles til ende i modsat retning. Professionelt brug udelukker normalt begge retninger.
 
SpolebåndFor forbrugere blev spolebånd mere eller mindre afløst af [[kassettebånd]], som indeholder to spoler i en kassette. Men spolebånd kanrummer ofte rumme mere information.
 
Spolebånd er et samlingsbegreb, der også dækker over de professionelle bånd, som anvendtes i pladestudier, bånd i flyenes sorte bokse og ældre video bånd typer. Af dem findes der også forskellige typer. Den 'normale' - radiofonistandard er en kvart tomme bred. Den typiske afviklingshastighed på radiostationer er 157,5" pr. sekund. Men ved optagelse i pladestudier bruger man oftest 15'' eller enddog 30" pr. sekund, da frekvensgangen bliver mere jævn (og dermed giver bedre lyd), når der benyttes højere hastighed. Til logning af for eksempel flytrafik og politistationer benyttes ofte lave hastigheder såsom 15/16''. Disse bruges kun til tale.
 
De maskiner, der bareblot stodstår oghos registreredealmindelige udsendelsernemennesker fratil radiobrug ogi tvhjemmet er varnormalt ikke en lydmæssig perle, for her er båndhastigheden også meget langsom selvom maskinen bruges til musik og mere krævende lyde. 1 7/8'' = 4,76 cm/s. Endda ofte langsommere end kassettebåndets 4,75 cm. i sekundet. Men i mange år har normalværet 3 3/4'' samt 7,5'' på samme apparat.
 
Frem til midten af 60'erne havde man såkaldte homogene spolebånd (uden for fagligt sprog kaldet "stålbånd", se ''[[ODS]]'' under "Staalbaand"). Det var spolebånd uden plastikbase - altså den plastik, som båndemulsionen er sprøjtet på. Den type bånd er imidlertid meget 'skøre'. Til gengæld var det ligegyldigt hvilken side af båndet, der blev indspillet på - blot skal afspilningssiden være den samme. De første bånd overhovedet var lavet på papir bassi hos AGFA i Tyskland i midten af 30'erne.
 
En stor mængde arkivmateriale ligger endnu på spolebånd, og på ældre arkiv- og masterbånd anvendes ofte såkaldt lagring i formatet ''tail-out'', hvor båndet lagres på returspolen for at undgå en lille før-kopi på båndet. Når båndet ligger rullet sammen, vil lyden fra et stykke bånd nemlig smitte af på det indre og det ydre lag. Ved at opspole båndet omvendt, undgås denne før-kopi. Kopieffekten høres i mindre generende grad samtidigt i den lyd, der bliver afviklet. Dette princip virker kun på bånd med optagelse i en retning. Tail-out, medfører også at et bånd som er afspillet og lagres på returspolen er pakket meget pænt og kompakt og således kan lagres længere uden at behøve omspoling.
Man kan fremtvinge om pæn vikling forud for lagring ved at afspille båndet på højeste hastighed og derefter gemme det. Nogle maskienrmaskiner har en såkaldt Spool knap eller lignende arkiv spolingsfunktion som giver kontrolleret spoling ved cirka 8x normal hastighedafspilningshastighed.
indenInden man benytter et bånd i lagrings formatet tail-out spoles der over til afgivespolen, hvorefter det under afvikling lægger sig pænt på returspolen, som derefter igen kan lagres i lang tid.
 
Størrelsen påspolen kan variere fra 3'' til 14''. Fra små spoler til batteridrevne transportable apparater og til forsendelse af tale mellem familie og firmaer og op til 10,5'', 11,4'', 12'' og 14'' for de professionelle brugere.
 
De billigste batteridrevne maskiner har en varierende tidsmængde på en given spole idet det ikke er bånd men spolen som drives rundt, det får hastigheden til at afvige med unøjagtigheder og variationer fra yderst til inderst til følge, normalt ikke det store problem med mindre man skal afspille et bånd på en helt anden type maskine.
 
De fleste almindelige maskinenr har et tælleværk som viser omdrejninger af enten venstre eller højre spole under afvikling, og denne er logaritmisk fremfor lineær. Dyrere maskiner og de som findes i studier har normaltidsudlæsning, de bedste endda uanset om der spoles frem og tilbage.
 
 
==Vedligeholdelse==
2

redigeringer

Navigationsmenu