Køgevejens Gasbeholder: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
indsætter den første kilde og markerer manglende steder
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 7: Linje 7:
</ref> (højde: 108 m, diameter: 54 m) kan den regnes til en af Københavns vartegn.]]
</ref> (højde: 108 m, diameter: 54 m) kan den regnes til en af Københavns vartegn.]]


'''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) er en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]]. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas{{km}}. Det er en såkaldt tørgasbeholder{{km}}, dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret.
'''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) er en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]]. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. Det er en såkaldt tørgasbeholder{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret.


[[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967{{km}}.
[[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}.
Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]{{km}}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]{{km}}. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager.
Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager.


I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel.
I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel.

Versionen fra 6. nov. 2009, 01:00

Køgevejens Gasbeholder. På grund af størrelsen[1] (højde: 108 m, diameter: 54 m) kan den regnes til en af Københavns vartegn.

Køgevejens Gasbeholder (også kaldet Køgevej Gasbeholderstation, Valby Gasbeholder mm.) er en 108 meter høj lyseblå gasbeholder i Valby (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 bygas. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas[kilde mangler]. Det er en såkaldt tørgasbeholder[kilde mangler], dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret.

Valby Gasværk og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967[kilde mangler]. Gassen blev produceret på Sundby Gasværk og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i København og på Frederiksberg[kilde mangler]. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med Københavns Energis overgang fra den gamle type bygas til Bygas2[kilde mangler]. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg Kløvermarken Gasværk på Amager.

I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen[kilde mangler], men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet JJW Arkitekter fremlagde i 2008 første gang deres vision om "Valby Gassilo" som en bæredygtig, lodret bydel.

Kilder

  1. ^ p. 11 i Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund (PDF), JJW Arkitekter, 2008