Kongeloven: Forskelle mellem versioner
EPO (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 77.215.89.49, fjerner ændringer fra 194.239.236.7 (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag i dag: § 21, der kræver [[den udøvende magt]]s tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige [[domstol]]e. |
To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag i dag: § 21, der kræver [[den udøvende magt]]s tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige [[domstol]]e. |
||
== Se også == |
|||
Hvorfor blev Kongeloven lavet?? |
|||
*[[Livristsagen]] |
|||
Kongeloven blev udformet, fordi den daværende enevælde manglede et fundament. I Danmark var den danske enevoldsmagt ikke kommet af en længere udvikling. Der blev brugt magt til at indespærre adelen, hvor han til sidst kapitulerede. Det vidste folket ikke, derfor var det vigtig komme med en forfatning, som alle var gået med til helt legalt, selvfølgelig udover kongen. Derfor opdagede kongen Peder Schumacher, som havde belært sig først i riget og derefter fået erfaringer fra udlandet. Peder blev i 1662 ansat af kongen, som bibliotekar og arkivar. I 1665 blev han forfremmet til kammersekretær, som var et meget prestigefyldt job. Her fik han lov til at vide alt om de hemmelige beslutninger. Hermed gav kongen, sin pålidelige kammersekretær Peder Schumacher, til at udforme kongeloven. |
|||
Kilde til det førnævnte, hvorfor Kongelovens indførelse?- er brugt til en historie opgave. |
|||
== Relevante Links == |
== Relevante Links == |
||
Versionen fra 14. feb. 2010, 20:44
Kongeloven Lex Regia var enevældens retslige grundlag dateret den 14. november 1665. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis).
Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; den blev først trykt i 1709.
Gyldighed
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853.
To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag i dag: § 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.
Se også
Relevante Links
- Kongeloven af 1665. Lex Regia.
- Svar på spørgsmål i Folketingets retsudvalg om fortsat gyldighed af dele af Kongeloven og forholdet til tronfølgeloven fra 1953