Christian Wilhelm Franz Walch

Christian Wilhelm Franz Walch (25. december 1726 - 10. marts 1784) var en tysk teolog.

Hans fader teologen Johann Georg Walch underviste selv sønnen under hans opvækst i Jena. Som ganske ung underviste Christian selv på universitetet i Jena mellem 1745 og 1747. Sammen med sin bror teologen Johann Ernst Immanuel Walch rejste han et år til Holland, Frankrig og Italien.

Hjemme i Jena blev han i 1750 udnævnt til professor extraordinarius i filosofi. I 1753 tog han mod en stilling som professor extraordinarius i teologi på det nyoprettede universitet i Göttingen. Tre år efter fik han stillingen som professor ordinarius i samme fag.

Han underviste i dogmatik, kirkehistorie, etik, polemik, naturlig teologi, symbolik, Paulus' breve, oldkirken, historisk teologisk litteratur, kanonisk ret og kirkefædrene.

I 1766 blev han udnævnt til professor primarius.

Han er mest kendt for sine kirkehistoriske værker, der byggede på en kritisk og pragmatisk tilgang til Bibelen uden principielle og ideologiske årsager.

Udvalgte værker

• Entwurf einer vollstdndigen Historie der Ketzereien, Spaltungen, and Religionsstreitigkeiten, bis auf die Zeit der Reformation (11 bind, Leipzig, 1762-1785).
• Geschichte der evangelisch-lutherischen Religion, als ein Beweis, dass sie die wahre sei, (1753).
• Grundsätze der Kirchengeschichte des Neuen Testaments (1761).
• Kritische Untersuchung vom Gebrauch der heiligen Schrift unter den alten Christen, (1779).