Kejserkrigen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. maj 2010, 11:35

Christian 4.'s deltagelse i Trediveårskrigen kaldes også Kejserkrigen. Kongen var interesseret i at forhindre, at den svenske konge skulle lede alliancen mod den tyske kejser, men Christian 4. frygtede også kejserens trusler mod Danmark, Slesvig-Holsten og Den protestantiske union

Trediveårskrigen blev indledt med den bøhmiske opstand, som Christian først i 1620'erne forsøgte at støtte. Gentagne gange afslog rigsrådet dette, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser var for mægtig til, at det danske rige havde råd til en krig. Rigsrådet var desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygtede, at de kunne finde på at angribe Danmark, hvis det kom til at gå Danmark ilde i den tyske religionskrig. I marts 1625 valgte Christian at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af Holsten var uafhængig af den danske krone og rigsrådet. Han blev 26. marts valgt til kredsoberst (militær øverstkommanderende) for den nedersaksiske kreds. Efter et års kamp endte eventyret brat 17. august 1626, da kongens hær næsten blev udslettet i et slag uden for Lutter am Barenberg. Kongens foretagende endte med fiasko og medførte, at Danmark officelt blev draget ind i Trediveårskrigen. Kejserens tropper under general Wallenstein invaderede og udplyndrede Jylland året efter. Christian narrede den tyske kejser til at tro, at Danmark var på vej til en alliance med Sverige; det lykkedes ham i maj 1629 i Lübeck at opnå fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark og Slesvig-Holsten til kongen, mod at han lovede aldrig mere at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. Det så det som en god investering i, at kongen ikke ville fortsætte krigen.

Litteratur

Scocozza, Benito, Christian 4., 2006 ISBN 978-87-567-7633-2

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Christian 4.]]'s deltagelse i [[Trediveårskrigen]] kaldes også '''Kejserkrigen'''. Kongen var interesseret i at forhindre, at den [[Gustav 2. Adolf af Sverige|svenske konge]] skulle lede alliancen mod den [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|tyske kejser]], men Christian 4. frygtede også kejserens trussler mod Danmark, Slesvig - Holsten og [[Den Protestantiske Union]]
+[[Christian 4.]]'s deltagelse i [[Trediveårskrigen]] kaldes også '''Kejserkrigen'''. Kongen var interesseret i at forhindre, at den [[Gustav 2. Adolf af Sverige|svenske konge]] skulle lede alliancen mod den [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|tyske kejser]], men Christian 4. frygtede også kejserens trusler mod Danmark, Slesvig-Holsten og [[Den protestantiske union]]
-Trediveårskrigen åbnedes med [[Den bøhmiske opstand]], som Christian først i 1620'erne forsøgte at understøtte. Gentagne gange afslog [[rigsråd|rigsrådet]] at støtte, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser er for mægtig til, at det danske rige har råd til en krig. Rigsrådet var desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygtede, at de kan finde på at angribe landet, hvis det kommer til at gå Danmark ilde i den tyske religionskrig. I marts [[1625]] valgte Christian at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af [[Holsten]] er uafhængig af den danske krone og rigsrådet. Han blev d. [[26. marts]] valgt til [[kredsoberst]] (militær øverstkommanderende) for den [[Nedersaksisk kreds|nedersaksiske kreds]]. Efter et års kamp endte eventyret brat d. [[17. august]] [[1626]], da kongens hær næsten blev udslettet i et slag uden for [[Slaget ved Lutter am Barenberg|Lutter am Barenberg]]. Kongens foretagende endte med fiasko og medførte, at Danmark officelt drages ind i Trediveårskrigen. Kejserens tropper under general [[Albrecht von Wallenstein|Wallenstein]] invaderede og udplyndrede [[Jylland]] året efter. Christian narrede den tyske kejser til at tro, at Danmark var på vej til en alliance med [[Sverige]]; det lykkedes ham i maj [[1629]] i [[Freden i Lübeck|Lübeck]] at opnå fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark og Slesvig-Holsten til kongen, mod at han lovede aldrig mere at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. Det så det som en god investering i at kongen ikke ville fortsætte krigen.
+Trediveårskrigen blev indledt med [[den bøhmiske opstand]], som Christian først i 1620'erne forsøgte at støtte. Gentagne gange afslog [[rigsråd|rigsrådet]] dette, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser var for mægtig til, at det danske rige havde råd til en krig. Rigsrådet var desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygtede, at de kunne finde på at angribe Danmark, hvis det kom til at gå Danmark ilde i den tyske religionskrig. I marts [[1625]] valgte Christian at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af [[Holsten]] var uafhængig af den danske krone og rigsrådet. Han blev [[26. marts]] valgt til [[kredsoberst]] (militær øverstkommanderende) for den [[Nedersaksisk kreds|nedersaksiske kreds]]. Efter et års kamp endte eventyret brat [[17. august]] [[1626]], da kongens hær næsten blev udslettet i et slag uden for [[Slaget ved Lutter am Barenberg|Lutter am Barenberg]]. Kongens foretagende endte med fiasko og medførte, at Danmark officelt blev draget ind i Trediveårskrigen. Kejserens tropper under general [[Albrecht von Wallenstein|Wallenstein]] invaderede og udplyndrede [[Jylland]] året efter. Christian narrede den tyske kejser til at tro, at Danmark var på vej til en alliance med [[Sverige]]; det lykkedes ham i maj [[1629]] i [[Freden i Lübeck|Lübeck]] at opnå fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark og Slesvig-Holsten til kongen, mod at han lovede aldrig mere at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. Det så det som en god investering i, at kongen ikke ville fortsætte krigen.
 ==Litteratur==