Kongeloven: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m infoboks
Linje 1: Linje 1:
{{Lovgivning
|kort_titel = Kongeloven
|lang_titel = Kong Christian Den Femtis Danske Lov
|nummer =
|år = 1665
|ressort =
|vedtaget = 14-11-1665
|stadfæstet = 14-11-1665
|offentliggjort = 1709
|status = Historisk
|lovgivningshistorie =
}}
[[Billede:Kongeloven.jpg|thumb|right|300px|Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg Slot]]
[[Billede:Kongeloven.jpg|thumb|right|300px|Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg Slot]]
'''Kongeloven''' ''Lex Regia'' var enevældens retslige grundlag dateret den 14. november [[1665]]. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (''[[jura majestatis]]'').
'''Kongeloven''' ''Lex Regia'' var enevældens retslige grundlag dateret den 14. november [[1665]]. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (''[[jura majestatis]]'').

Versionen fra 5. aug. 2010, 23:36

Kongeloven
Dansk lovgivning
Lang titel: Kong Christian Den Femtis Danske Lov
År: 1665
Datoer
Vedtaget: 14-11-1665
Stadfæstet: 14-11-1665
Offentliggjort: 1709
Status: Historisk
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg Slot

Kongeloven Lex Regia var enevældens retslige grundlag dateret den 14. november 1665. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis).

Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; den blev først trykt i 1709.

Gyldighed

Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853.

To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag i dag: § 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.

Se også

Relevante Links