Statens Kunstfond: Forskelle mellem versioner
Nipale (diskussion | bidrag) m Henvisning til artikel "Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum" indsat |
Nipale (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
* Tonekunstudvalget for Klassisk Musik |
* Tonekunstudvalget for Klassisk Musik |
||
* Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik |
* Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik |
||
* [[Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum]] |
* [[Statens Kunstfonds udvalg for Kunst i det Offentlige Rum |Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum]] |
||
Det er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent, der er det afgørende kriterium for tildeling af støtte fra Statens Kunstfond. Statens Kunstfond står også for livsvarige ydelser til kunstnere. Tildeling af [[livsvarig kunstnerydelse]] foretages af [[Kulturministeriet]] efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Fonden er således ikke en [[fond (institution)|fond]] i fondslovens forstand, idet den ikke råder over egne midler. |
Det er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent, der er det afgørende kriterium for tildeling af støtte fra Statens Kunstfond. Statens Kunstfond står også for livsvarige ydelser til kunstnere. Tildeling af [[livsvarig kunstnerydelse]] foretages af [[Kulturministeriet]] efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Fonden er således ikke en [[fond (institution)|fond]] i fondslovens forstand, idet den ikke råder over egne midler. |
||
Versionen fra 18. aug. 2010, 23:12
Statens Kunstfond, vedtaget som Lov nr. 170 af 27. maj 1964, har til formål at fremme dansk skabende kunst.
Fonden kan yde støtte til alle former for kunstnerisk skabende virksomhed og er Danmarks første organ med armslængdeprincippet.[1] Ophavsmanden til Statens Kunstfond er Danmark første kulturminister, Julius Bomholt. Vedtagelsen afstedkom en protestaktion iværksat af Peter Rindal, hvorfor modstand mod selve støtten til moderne kunst efter ham kaldes rindalisme.
Statens Kunstfonds midler anvendes bl.a. til treårige stipendier, arbejds- og rejselegater og komponisthonorarer, til indkøb af kunstværker og til udførelse af kunstværker i det offentlige rum (billedkunstneriske udsmykningsopgaver). Fonden kan også præmiere kunstneriske værker. Midlerne administreres selvstændigt af 8 kunstkyndige tremandsudvalg:
- Arkitekturudvalget
- Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg
- Film- og Scenekunstudvalget
- Kunsthåndværk- og Designudvalget
- Litteraturudvalget
- Tonekunstudvalget for Klassisk Musik
- Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik
- Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum
Det er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent, der er det afgørende kriterium for tildeling af støtte fra Statens Kunstfond. Statens Kunstfond står også for livsvarige ydelser til kunstnere. Tildeling af livsvarig kunstnerydelse foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Fonden er således ikke en fond i fondslovens forstand, idet den ikke råder over egne midler.
Sekretariatsfunktionerne for Statens Kunstfonds otte kunstkyndige tremandsudvalg, for fondens bestyrelse og repræsentantskab varetages fra 1. juli 2003 i Kunststyrelsen.