Almindelig hjertemusling: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: fi:Sydänsimpukka |
EmausBot (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: ru:Церастодерма съедобная |
||
Linje 38: | Linje 38: | ||
[[pl:Sercówka jadalna]] |
[[pl:Sercówka jadalna]] |
||
[[pt:Berbigão]] |
[[pt:Berbigão]] |
||
[[ru:Церастодерма съедобная]] |
|||
[[ru:Cerastoderma edule]] |
|||
[[sv:Hjärtmussla]] |
[[sv:Hjärtmussla]] |
Versionen fra 30. aug. 2010, 22:03
Almindelig hjertemusling | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Mollusca (Bløddyr) |
Klasse | Bivalvia (Muslinger) |
Orden | Veneroida |
Familie | Cardiidae |
Slægt | Cerastoderma |
Art | C. edule |
Videnskabeligt artsnavn | |
Cerastoderma edule Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Hjertemuslingen lever få centimeter under havbunden, På latin hedder den Cerastoderma edule. Den bliver født som en larve, og bruger en fod til at svømme rundt med. Senere, når den får en skal, graver den sig cirka 1 centimeter ned.
Muslingen har to rør, der stikker op til vandet. Gennem det ene suger den vandet ind, og sorterer planktonet fra. Den spytter resten af vandet ud igen gennem det andet rør. Den ånder ved gæller og suger vandet ind ad samme rør, som den får føden ind med. Den er tit lidt under 5 centimeter lang, en af de almindeligste muslinger på lavt vand, og der er tit mange af dem på ét sted.
I Vadehavet, hvor der er masser af plankton, og hvor tidevandet bringer frisk vand ind over muslingerne, har man fundet op til 5.000 individer pr m². Dens naturlige fjender er fugle, havkatte og ulke.