Middelalderlatin: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 10. okt. 2010, 07:57

Middelalderlatin betegner sproget latin, som det blev talt og skrevet i middelalderen.

Middelalderen en periode på mange hundrede år med stor sproglig udvikling inden for perioden. Latin var uddødt som modersmål omkring slutningen af antikken, og det var et lingua franca - et fælles tale- og skriftsprog for munke og lærde, der havde andre sprog som modersmål.

Middelalderlatin er en videreførelse af klassisk latin fra århundrederne omkring Kristi fødsel, og skrifterne er præget af skribenterns modersmål i ordforråd og grammatisk opbygning. Nogle tekster er er stærkt præget af den tid og den kultur, de er opstået i, mens andre er strengt klassiske med Cicero som forbillede og med kun få middelalderlatinske gloser for nye begreber. Det giver fingerpeg om tekstens oprindelse inden for tid og sted.

Ordbøger

Bente Friis Johansen et alii: Ordbog over dansk Middelalderlatin / Lexicon Mediae Latinitatis Danicae. Århus Universitetsforlag, 1987 ff.
Vademecum in opus Saxonis et alia opera Danica compendium ex indice verborum Dansk online middelalderlatinsk ordbog over Saxo og samtidige danske forfattere, der skrev på latin. Udarbejdet af professor Franz Blatt og lektor Reimer Hemmingsen.

Om middelalderlatin

Lars Bøje Mortensen: Middelalderlatin – hvad var, og hvad er meningen? (på norsk) ISBN 82-12-01095-3

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Middelalderlatin''' betegner sproget [[latin]], som det blev talt og skrevet i [[middelalderen]].
-For det første er middelalderen en periode på mange hundrede år, hvilket indebærer en udvikling og forandring inden for perioden, og for det andet var latin uddødt som [[modersmål]] omkring slutningen af [[antikken]], så det eksisterede som fælles tale- og skriftsprog for munke og lærde, der havde andre sprog som modersmål.
+Middelalderen en periode på mange hundrede år med stor sproglig udvikling inden for perioden. Latin var uddødt som [[modersmål]] omkring slutningen af [[antikken]], og det var et lingua franca - et fælles tale- og skriftsprog for munke og lærde, der havde andre sprog som modersmål.
-Som udgangspunkt er middelalderlatin en videreførsel af [[klassisk]] latin (dvs. fra århundrederne omkring Kristi fødsel); men de overleverede skrifter bærer mere eller mindre præg af skribentens modersmål, det være sig i [[ordforråd]] eller i grammatisk opbygning, så en forsker ud fra en tekst kan få fingerpeg om tekstens oprindelse inden for tid og nationalitet. Nogle tekster er strengt klassiske med bl.a. [[Cicero]] som sprogligt forbillede, dog suppleret med middelalderlatinske gloser for nye begreber, og andre tekster er stærkt præget af den tid og den kultur, de er opstået i.
+Middelalderlatin er en videreførelse af [[klassisk]] latin fra århundrederne omkring Kristi fødsel, og skrifterne er præget af skribenterns modersmål i [[ordforråd]] og grammatisk opbygning.  Nogle tekster er er stærkt præget af den tid og den kultur, de er opstået i, mens andre er strengt klassiske med [[Cicero]] som forbillede og med kun få middelalderlatinske gloser for nye begreber.
+Det giver fingerpeg om tekstens oprindelse inden for tid og sted.
 == Ordbøger ==
 * Bente Friis Johansen et alii: Ordbog over dansk Middelalderlatin / Lexicon Mediae Latinitatis Danicae. Århus Universitetsforlag, 1987 ff.