Karbid: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: pl |
Smårettelser |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Et carbid er en forbindelse mellem |
Et '''carbid''' er en [[kemisk forbindelse]] mellem [[kulstof]] (carbon) og et andet [[grundstof]], hvor forbindelsen i fast form ''ikke'' danner [[molekylgitter]]. Stoffer som CH<sub>4</sub>, CO<sub>2</sub>, CS<sub>2</sub> og CCl<sub>4</sub> henregnes derfor ''ikke'' til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se [[molekylgitter|molekylgitre]]). |
||
Af |
Af [[salt]]agtige carbider kan nævnes [[calciumcarbid]], CaC<sub>2</sub>. Dette og andre [[acetylid]]er indeholder C<sub>2</sub><sup>2-</sub>, der er en stærk [[base]], og disse salte giver da også C<sub>2</sub>H<sub>2</sub> ved [[kemisk reaktion|reaktion]] med så svag en [[syre]] som H<sub>2</sub>O ([[vand]] er en [[amfolyt]], hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H<sub>2</sub>O giver CH<sub>4</sub>, f.eks. [[aluminiumcarbid]], Al<sub>4</sub>C<sub>3</sub>, der også er opbygget af [[ion]]er. |
||
De carbider, der er opbygget i [[atomgitre]] eller [[metalgitre]], hører nærmest hjemme i den |
De carbider, der er opbygget i [[atomgitter|atomgitre]] eller [[metalgitter|metalgitre]], hører nærmest hjemme i den [[uorganisk kemi|uorganiske kemi]]. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle [[valens]]begreb forventelige, f.eks. har ''[[cementit]]'' - det [[jerncarbid]], der kan forekomme i carbonholdigt [[stål]] - formlen Fe<sub>3</sub>C. |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
===Se også=== |
===Se også=== |
||
| Linje 10: | Linje 12: | ||
*[[Siliciumcarbid]] |
*[[Siliciumcarbid]] |
||
[[Kategori:Kemi]] |
|||
[[Kategori:Kemiske forbindelser]] |
[[Kategori:Kemiske forbindelser]] |
||
Versionen fra 13. jan. 2006, 22:47
Et carbid er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof, hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter. Stoffer som CH4, CO2, CS2 og CCl4 henregnes derfor ikke til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se molekylgitre).
Af saltagtige carbider kan nævnes calciumcarbid, CaC2. Dette og andre acetylider indeholder C22-, der er en stærk base, og disse salte giver da også C2H2 ved reaktion med så svag en syre som H2O (vand er en amfolyt, hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H2O giver CH4, f.eks. aluminiumcarbid, Al4C3, der også er opbygget af ioner.
De carbider, der er opbygget i atomgitre eller metalgitre, hører nærmest hjemme i den uorganiske kemi. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle valensbegreb forventelige, f.eks. har cementit - det jerncarbid, der kan forekomme i carbonholdigt stål - formlen Fe3C.
Carbider fremstilles ofte ved kraftig opvarmning af en blanding af det tilsvarende oxid og koks.