Bismarck: Forskelle mellem versioner
Nico (diskussion | bidrag) No edit summary |
Nico (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Otto von Bismarck''' ([[1815]]-[[1898]]) var [[statsminister]] og [[kansler]] mellem [[1862]] og [[1890]] og den dominerende person i prøjsisk og tysk politik. Hans politik overfor tyske [[socialist]]er og arbejdere har haft stor indflydelse på flere europæiske landes [[arbejderbevægelse]] og arbejderlovgivning. |
'''Otto von Bismarck''' ([[1815]]-[[1898]]) var [[statsminister]] og [[kansler]] i [[Tyskland]] mellem [[1862]] og [[1890]] og den dominerende person i prøjsisk og tysk politik. Hans politik overfor tyske [[socialist]]er og arbejdere har haft stor indflydelse på flere europæiske landes [[arbejderbevægelse]] og arbejderlovgivning. |
||
Bismarck stammede fra den prøjsiske jordejende [[adel]] - [[junker]]ne. Fra denne sociale baggrund medbragte han mange forestillinger, vi kan kalde senfeudale. Megen af hans politik blev udformet i mødet med borgerlige 1800-tals synspunkter. Han indtog en ret afvisende holdning overfor [[borgerlig]]t [[demokrati]]ske og særlig økonomisk [[liberal]]istiske ideer: «Jeg tror ikke, at en [[laissez faire]] ... politik... kan anvendes på staten. Specielt ikke på en monarkisk stat der styres paternalistisk.» |
Bismarck stammede fra den prøjsiske jordejende [[adel]] - [[junker]]ne. Fra denne sociale baggrund medbragte han mange forestillinger, vi kan kalde senfeudale. Megen af hans politik blev udformet i mødet med borgerlige 1800-tals synspunkter. Han indtog en ret afvisende holdning overfor [[borgerlig]]t [[demokrati]]ske og særlig økonomisk [[liberal]]istiske ideer: «Jeg tror ikke, at en [[laissez faire]] ... politik... kan anvendes på staten. Specielt ikke på en monarkisk stat der styres paternalistisk.» |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
---- |
---- |
||
==Kilder/henvisninger== |
==Kilder/henvisninger== |
||
Versionen fra 8. jan. 2004, 14:37
Otto von Bismarck (1815-1898) var statsminister og kansler i Tyskland mellem 1862 og 1890 og den dominerende person i prøjsisk og tysk politik. Hans politik overfor tyske socialister og arbejdere har haft stor indflydelse på flere europæiske landes arbejderbevægelse og arbejderlovgivning.
Bismarck stammede fra den prøjsiske jordejende adel - junkerne. Fra denne sociale baggrund medbragte han mange forestillinger, vi kan kalde senfeudale. Megen af hans politik blev udformet i mødet med borgerlige 1800-tals synspunkter. Han indtog en ret afvisende holdning overfor borgerligt demokratiske og særlig økonomisk liberalistiske ideer: «Jeg tror ikke, at en laissez faire ... politik... kan anvendes på staten. Specielt ikke på en monarkisk stat der styres paternalistisk.»
To attentater mod kejseren i 1878 gav Bismarck et påskud til at kræve tiltag til beskyttelse af statens sikkerhed. Alle socialdemokratiske, socialistiske eller kommunistiske foreninger, møder og publikationer skulle opløses eller forbydes. Mange blev arresteret i løbet af de 12 år loven gjaldt (til 1890).
Bismarck forestillede sig tidligt, at lovene mod socialistisk virksomhed skulle suppleres af love til beskyttelse af arbejderne. Lovene var begrænsede til obligatorisk arbejderforsikring mod 3 trusler mod arbejdskapaciteten. Der blev i 1883 gennemført en lov om sygdomsforsikring, i 1884 og 86 ulykkesforsikring og invaliditet samt i 1889 alderdomsforsikring. Udgifterne blev delt mellem arbejdere, arbejdskøbere og stat.
Bismarck forsøgte med gulerod og kæp at forsone arbejde og kapital, og få arbejderne til at slutte op om hans tyske absolutistiske statsideal. Men han mislykkedes, og arbejderbevægelserne voksede fortsat.