Jean-François Marmontel: Forskelle mellem versioner
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Han skrev en del artikler til [[Denis Diderot]]s ''[[Encyclopédie]]'' der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen ''Eléments de Littérature'', der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske [[opera]]er, af hvilken de to bedste er ''Sylvain'' (1770) og ''Zémire et Azore'' (1771). I kontroversen mellem [[Christoph Willibald Gluck]] og [[Niccolò Piccinni]] var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne ''[[Didon]]'' (1783) and ''Penelope'' (1785). |
Han skrev en del artikler til [[Denis Diderot]]s ''[[Encyclopédie]]'' der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen ''Eléments de Littérature'', der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske [[opera]]er, af hvilken de to bedste er ''Sylvain'' (1770) og ''Zémire et Azore'' (1771). I kontroversen mellem [[Christoph Willibald Gluck]] og [[Niccolò Piccinni]] var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne ''[[Didon]]'' (1783) and ''Penelope'' (1785). |
||
== Eksterne henvisninger == |
|||
* {{runeberg.org|salmonsen|2|16|0671.html Biografi}} |
|||
{{FD|1723|1799|Marmontel, Jean-Francois}} |
{{FD|1723|1799|Marmontel, Jean-Francois}} |
||
Versionen fra 7. jun. 2011, 06:34
For alternative betydninger, se Marmontel. (Se også artikler, som begynder med Marmontel)
Jean-François Marmontel (11. juli 1723 - 31. december 1799) var en fransk historiker, encyklopædist og forfatter.
Marmontel blev født af fattige forældre i Bort-les-Orgues, Corrèze. Efter at have læst hos en af Jesuiterordenens skoler i Mauriac, Cantal, underviste han som lærer på deres skoler i Clermont og Toulouse. Efter Voltaires råd rejste han i 1745 til Paris for at prøve lykken som forfatter. Mellem 1748 og 1753 skrev han en lang række tragedier (Denys le Tyran (1748); Aristomene (1749); Cleopâtre (1750); Heraclides (1752); Egyptus (1753)), som dog kun opnåede moderat succes på scenen, men som sikrede ham optagelse i Paris' fashionable litterære kredse.
Han skrev en del artikler til Denis Diderots Encyclopédie der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen Eléments de Littérature, der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske operaer, af hvilken de to bedste er Sylvain (1770) og Zémire et Azore (1771). I kontroversen mellem Christoph Willibald Gluck og Niccolò Piccinni var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne Didon (1783) and Penelope (1785).
Eksterne henvisninger
- Biografi i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)