Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. april 1628 - 20. februar 1685) var den ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt.

I slutningen af 1630'erne blev Sophie, trolovet med Prins Frederik, senere Frederik 3. Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Sophie fyldte 15 år. Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod der en magtkrig mellem Rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, kongedatteren Leonora Christina og Frederik 3. og Sophie Amalie. Frederik og Sophie gik af med sejren i denne magtkamp, og de blev kronet i 1648.

I ægteskabet blev født 8 børn: Christian, tronfølger og senere Christian 5., Anne Sophie, senere gift med kurfyrst Johan Georg 3. af Sachsen, Frederikke Amalie senere gift med hertug Christian Albrecht af Gottorp, Vilhelmine Ernestine, senere gift med kurfyrst Karl af Pfalz, Frederik (1651-52), Jørgen Georg, som blev gift med prinsesse og senere dronning Anne af England, Ulrikke Eleonora som blev gift med Karl 11. af Sverige, endvidere til Dorthea Juliane (1657-58).

I 1650'erne fik Dronning Sophie Amalie indført tyske fester i det danske Rige og hun blev særdeles kendt for at have kastet glans over den danske kongemagt. Hun havde i tidens løb ladet sig male adskillige gange af bl.a. Abraham Wuchters, Wolfgang Heimbach og Karel van Mander. Med Frederik fik hun bl.a. arving til Danmark, Christian 5., som hun forgudede mere end noget andet af sine børn. Under svenskekrigene 1658-1660 spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men beskyldes samtidigt for at have opbrugt Danmarks økonomiske reserver under krigen med svenskerne.

Imellem 1669-1673 byggede hun Sophie Amalienborg (som brændte i 1689 og derved gav plads for det nuværende Amalienborg). Her opholdt hun sig ofte efter at hun i 1670 var blevet enke. Det der især kendetegnede Sophie Amalie var hendes lyst for jagt som hun oftest udlevede i Jungshoved skov sammen med sine to beundrere og kavalerer Kai Lykke, Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt Johan Christoffer Kørbitz, Amtmand af Roskilde og Ridder af Elefanten. Den gamle Dronning døde på Sophie Amalienborg i 1685, ensom og forladt af sine beundrere.

Sophie Amalie i eftertidens kunst

Sophie Amalie har efter sin død optrådt mange gange i danske kunstværker, alle mere eller mindre direkte inspireret af Leonore Christinas bog Jammers Minde. I Carit Etlars drengebog om Gøngehøvdingen fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat dette er fremstillingen af hende i Kristian Zahrtmanns maleri fra 1882, Dronning Sophie Amalies død.

Kilder:

http://www.rosenborgslot.dk/v1/person.asp?PersonID=14&countryID=1&PersonTypeID=2

Litteratur

Danske dronninger i tusind år, ISBN 87-00-66322-0