Spørring Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 39: Linje 39:
* [http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Spoerring_kirke/Spoerring_kirke.htm Spørring Kirke] hos ''nordenskirker.dk''
* [http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Spoerring_kirke/Spoerring_kirke.htm Spørring Kirke] hos ''nordenskirker.dk''
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerS/spoerring.htm Spørring Kirke] hos ''KortTilKirken.dk''
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerS/spoerring.htm Spørring Kirke] hos ''KortTilKirken.dk''
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/kirkedata/spoerring_kirke/ Spørring Kirke] hos ''danmarkskirker.natmus.dk''
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/kirkedata/spoerring_kirke/ Spørring Kirke] hos ''danmarkskirker.natmus.dk'' (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
{{-}}
{{-}}



Versionen fra 24. okt. 2011, 11:50

Spørring Kirke
Spørring Kirke set fra sydøst
Generelt
Opført romansk tid
Geografi
Adresse Spørring Kirkevej 2, Spørring, 8380 Trige
Sogn Spørring Sogn
Pastorat Trige-Ølsted-Spørring Pastorat
Provsti Århus Nordre Provsti
Stift Århus Stift
Kommune Aarhus Kommune
Eksterne henvisninger
www.sogn.dk/spoerring/

Spørring Kirke ligger i Spørring Sogn i det tidligere Vester Lisbjerg Herred (Århus Amt), beliggende 17 kilometer nord for Aarhus C. Kirken var i middelalderen viet til Vor Frue. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. Apsis har profilgesims. Begge døre er bevaret, norddøren står som indvendig niche med bjælkeoverligger, syddøren er stadig i brug med to par søjler, det inderste par blev fornyet i 1955, da man fandt de oprindelige baser på en gård i nabolaget. I apsis ses et cirkelrundt romansk vindue, i murværket ses desuden to skaktavlkvadre, på den nederste er skaktavlmønstret forhøjet. I sengotisk tid omkring 1500 opførtes våbenhuset og tårnet af munkesten, tårnets overdel er fra 1935. Kirken blev istandsat i 1955.

Korbuen er omdannet i forbindelse med, at kirken fik indbygget stjernehvælv i sengotisk tid. Ved istandsættelsen i 1955 afdækkedes de kalkmalede udsmykninger af hvælvene, her ses bisp Niels Clausen Skades våben, fablen om ræven og gæssene, to enhjørninger omkring Livets træ samt dekorativ udsmykning. Altertavlen er en sengotisk fløjaltertavle med figurer, i midten ses Marias himmelkroning i fløjene ses apostle og helgeninder. Prædikestolen er fra omkring 1700.

Den romanske døbefont af granit har omløbende rundstav under mundingsranden og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer, som er ret slidte.


Eksterne kilder og henvisninger


56°17′54″N 10°8′51″Ø / 56.29833°N 10.14750°Ø / 56.29833; 10.14750 Koordinater: Ekstra ukendt parameter