Kirkeskib (bygningsdel)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg for anden brug af udtrykket "kirkeskib", se Kirkeskib.
Grundplan af et kirkeskib

Et kirkeskib er en kirkes største rum, hvor menigheden sidder. I større kirker er der flere parallelt anbragte kirkeskibe, midterskib og sideskibe og/eller tværskibe.

Betegnelsen "skib" stammer fra det græske naos, der betegnede det indelukkede tempelrum. Ordet er siden blevet udbredt via middelalderlatinens navis.

En fortolkning er også, at kirken frelser ligesom Noas ark fra fortabelse og undergang i 1. Mosebog Kap 6-8, eller som den lille båd, der klarer sig, fordi Kristus er ombord i Matth. Kap. 8 vers 23-27..

Der har også været spekulationer om at betegnelsen -skib skulle række tilbage til vore forfædres brug af skibssætninger, rækker af sten i skibsform, der omkransede grave, men denne forklaring er næppe troværdig.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]