F.F. Ulriks Gade: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. jun. 2012, 08:59

F.F. Ulriks Gade er en ca. 250 meter lang og løber mellem Lyngbyvej og Studsgaardsgade, parallelt med Borthigsgade. Den er en del af Lyngbyvejskvarteret. Gaden har slangnavnet "Fulderiksgade".^[1]

Gadens historie

Gaden fik sit navn omkring 1907 efter lægen Frederik Ferdinand Ulrik (1818–1917), der virkede som læge 1840–1895, siden 1866 for nogle af de fattigste københavnere. Han var medstifter af Det Radikale Venstre.

Sammen med Emil Hornemann stiftede han i 1865 Arbejdernes Byggeforening, der fungerede indtil 1972. Tanken var at skaffe arbejderne bedre og mere sundhedsvenlige boliger, men hurtigt blev husene for dyre for arbejdere, og i dag er det mere velhavende, der bor i husene.

Arkitekturhistorisk er husene spændende. Rækkehuse (terraced house) med en lille forhave er typiske for arbejderboliger i England, hvor inspirationen tydeligvis er kommet fra. Stilen er nationalromantisk og skulle udtrykke den ypperste danskhed. Dén stilart var dog præget af både hollandsk barok og nordtysk byggeskik som i Møgeltønder.^[2]

Beboere

I 1911 boede urtekræmmer, T.S. Sørensen i nr. 8. Midten i 1900-tallet lå frisørsalon ”Coty” i nr. 9. Den blev bestyret af Nina Larsen. I nr. 15 der er viktualiehandler Tage Bugstrup Kristensen, ved siden af lå købmand Zilmer og i nr. 22 havde Anna Aggersbo en tobakskiosk, én ud af ca. 2900 i København i 1950'erne. Bikuben havde en afdeling i gaden i tresserne, hvor også tøjforretningen ”Magasin Bry” lå i nr. 71. Amalie (Maler) Jensens ismejeri på hjørnet af Engelstedsgade er omtalt i Ib Spang Olsens erindringer.

Det kongelige Bibliotek har billeder af nogle af husene: Bikuben, Magasin Bry.

Kilder

^ Topografisk københavnerslang - www.kobenhavnshistorie.dk
^ Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Danske og tyske bygninger i Sønderjylland 1864–1920. Museum Sønderjylland ISBN 978-87-87375-11-5.

55°42′39.14″N 12°33′30.69″Ø / 55.7108722°N 12.5585250°Ø / 55.7108722; 12.5585250

[1] Topografisk københavnerslang - www.kobenhavnshistorie.dk

[2] Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Danske og tyske bygninger i Sønderjylland 1864–1920. Museum Sønderjylland ISBN 978-87-87375-11-5.

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''F.F. Ulriks Gade''' er en ca. 250 meter lang og løber mellem [[Lyngbyvej]] og [[Studsgaardsgade]], parallelt med [[Borthigsgade]]. Den er en del af [[Lyngbyvejskvarteret]].
-Gaden har også et slangnavn, nemlig "Fulderiksgade".<ref> [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/slang/index.html Topografisk københavnerslang] - www.kobenhavnshistorie.dk</ref>
+Gaden har slangnavnet "Fulderiksgade".<ref> [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/slang/index.html Topografisk københavnerslang] - www.kobenhavnshistorie.dk</ref>
 == Gadens historie ==
-Gaden fik sit navn omkring 1907 efter lægen [[Frederik Ferdinand Ulrik]] (1818–1917), der virkede som læge 1840–1895, siden 1866 for nogle af de fattigste i København. Han var medstifter af [[Det Radikale Venstre]].
+Gaden fik sit navn omkring 1907 efter lægen [[Frederik Ferdinand Ulrik]] (1818–1917), der virkede som læge 1840–1895, siden 1866 for nogle af de fattigste københavnere. Han var medstifter af [[Det Radikale Venstre]].
-Sammen med [[Emil Hornemann]] stiftede F. F. Ulrik [[Arbejdernes Byggeforening]] i 1865, der fungerede indtil 1972. Tanken var at skaffe arbejderne bedre og mere sundhedsvenlige boliger, men lynhurtigt blev husene alt for dyre til almindelige arbejdere, og i dag er det også lidt mere velhavende folk der bebor husene.
+Sammen med [[Emil Hornemann]] stiftede han i 1865 [[Arbejdernes Byggeforening]], der fungerede indtil 1972. Tanken var at skaffe arbejderne bedre og mere sundhedsvenlige boliger, men hurtigt blev husene for dyre for arbejdere, og i dag er det mere velhavende, der bor i husene.
-Arkitekturhistorisk er husene også spændende. Rækkehuse (terraced house) med en lille have fortil er meget typiske for arbejderboliger i England, hvor inspirationen tydeligvis er kommet fra. Men stilen er nationalromantisk, og skulle dermed udtrykke den ypperste danskhed. Dén stilart var dog præget af både hollandsk barok og nordtysk byggeskik som man for eksempel ser det i [[Møgeltønder]].<ref> Peter Dragsbo: ''En fælles kulturarv. Danske og tyske bygninger i Sønderjylland 1864–1920''. Museum Sønderjylland ISBN 978-87-87375-11-5.</ref>
+Arkitekturhistorisk er husene spændende. Rækkehuse (terraced house) med en lille forhave  er typiske for arbejderboliger i England, hvor inspirationen tydeligvis er kommet fra. Stilen er nationalromantisk og skulle udtrykke den ypperste danskhed. Dén stilart var dog præget af både hollandsk barok og nordtysk byggeskik som i [[Møgeltønder]].<ref> Peter Dragsbo: ''En fælles kulturarv. Danske og tyske bygninger i Sønderjylland 1864–1920''. Museum Sønderjylland ISBN 978-87-87375-11-5.</ref>
 == Beboere ==
-I 1911 boede der en urtekræmmer, T.S. Sørensen i nr. 8.
+I 1911 boede urtekræmmer, T.S. Sørensen i nr. 8.
-I midten af 1900-tallet var der en frisørsalon ”Coty” i nr. 9. Den blev bestyret af Nina Larsen. I nr. 15 der er viktualiehandler Tage Bugstrup Kristensen, ved siden af lå købmand Zilmer og i nr. 22 havde Anna Aggersbo en tobakskiosk, én ud af ca. 2900 i København i 1950’erne.
+Midten i 1900-tallet lå frisørsalon ”Coty” i nr. 9. Den blev bestyret af Nina Larsen. I nr. 15 der er viktualiehandler Tage Bugstrup Kristensen, ved siden af lå købmand Zilmer og i nr. 22 havde Anna Aggersbo en tobakskiosk, én ud af ca. 2900 i København i 1950'erne.
-Bikuben havde også en afdeling i gaden i tresserne, hvor også tøjforretningen ”Magasin Bry” lå i nr. 71.
+Bikuben havde en afdeling i gaden i tresserne, hvor også tøjforretningen ”Magasin Bry” lå i nr. 71. Amalie (Maler) Jensens ismejeri på hjørnet af Engelstedsgade er omtalt i Ib Spang Olsens erindringer.
 Det kongelige Bibliotek har billeder af nogle af husene: