Bellevue Teatret

Bellevue Teatret er et teater ved Bellevue Strand, designet af arkitekten Arne Jacobsen.

Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Ved de store udvidelser af Strandvejen blev det i efteråret 1935 nødvendigt at nedrive to gamle kroer, nemlig Bellevue Kro og Gl. Bellevue.

Som erstatning for disse to restaurationer blev det nye Gl. Bellevue opført i tilknytning til Bellevue Teater. Grunden blev på daværende tidspunkt udlejet af Gentofte Kommune for 60 år.

Ved restaurationsbygningens tilbagerykning fra vejen blev der gjort plads til en restaurationshave, der blev anlagt terrasser, idet man udnyttede det naturlige fald i terrænet. Ved placeringen af restaurationslokalerne blev der især lagt vægt på udnyttelsen af den smukke udsigt. Størstedelen af disse gamle restaurationslokaler er nu ombygget til ejerlejligheder. Den gamle vinterrestaurant gennemgik i 1999 en ombygning og er nu genåbnet som restaurant under navnet "JACOBSEN".

I 1936 blev Bellevue-teatret indviet. Forud var gået flere års tovtrækkerier med bl.a. ejeren af Bellevue Strandhotel, Peter Sørensen. Han ejede den grund hotellet lå på og havde planer om at udvide. Konsortiet, der stod bag planerne om teaterkomplekset med tilhørende restaurant var rasende over Sørensen planer. De hævdede, at et større hotel ville snuppe havudsigten for teaterrestaurantens gæster - et aktiv man ellers havde kalkuleret med. Sørensen svarede igen, at han da ikke ville rette sig efter, hvad en konkurrent mente han burde gøre eller ikke gøre med hans egen grund. Men enden på det blev, at Sørensen opgav sine byggeplaner og Bellevue Teatret inklusiv restaurant med havudsigt kunne åbne 15. juni 1936.

Alt hvad der kunne krybe og gå i dansk teater var til premieren på en sommerrevy med datidens store stjerner Liva Weel og Johannes Meyer som de bærende kræfter. Med opførelsen af teateret, restauranten og ejendomskomplekset Bella Vista manglede nu kun et 80 meter højt tårn som vartegn, før arkitekt Arne Jacobsens planer for hele området var ført ud i livet. Tårnet blev aldrig bygget.

Bebyggelsen blev projekteret i 1935, og opført i 1936 - 1937. Bellevue Teatret blev opført som et sommerteater og skulle passe i stilen til det solbeskinnede badeliv, med det blå- og hvidstribede lærred på salens vægge, fastgjort af bambus. Balkonkanter, billetsalg o.l. er ligeledes beklædt med bambusrør.

Den samlede bebyggelse, med den kubistiske byggeform, er et af de tydeligste eksempler på en dansk udgave af Bauhaus arkitekturen. Bygningen ejer alle funktionalismens attributter og er det mest markante danske eksempel på den tidlige funktionalisme.

Bellevue Teatret´s konstruktion er en elegant blanding af murede facader, bygningens markante udvendige "skelet" er udført i pudset og hvidmalet jernbeton. Som et ekstra raffinement, kan taget skydes til side på lune sommeraftener. Fra beskrivelser i bladet Arkitekten fra 1937, kan man læse lidt om den oprindelige indretning. Der står bl.a. :

Fra Strandvejen føres man gennem et vindfang med lysende loft og sidevægge beklædt med skuespillerfotografier, ind i den stærkt oplyste forhal, hvor billetkontorerne ligger.

Gulvet i forhallen er af terrazzo og de lyse striber i den grågrønne bund leder publikum til højre og venstre til side- foyerne med adgang til gulvet og trapperne til balkonen.

Selve teaterrummet er beklædt med asbestlærred med brede hvide og blågrå striber i asbestens naturlige farve, holdt oppe ved tykke bambusstænger.

Loftet er forskydeligt og åbnes i mellemakten, og når vejret tillader det, kan der spilles under åben himmel. Det forskydelige tags funktion er endvidere at skaffe en hurtig og kraftig ventilation.

Belysningen er indirekte og anbragt i en skålformet rende under det forskydelige tag samt indbygget i den bambusrørsbeklædte balkonunderside.

I teatersalen samt i sidefoyerne og på trapperne til balkonen ligger der kokosløbere i en gråblå farve.

På hver side af hovedindgangen under den teaktræsbeklædte baldakin ligger der butikker.

Efter at have fungeret som sommerteater i ganske få år, blev teatret frem til 1978 drevet som biograf og filmstudie. Først efter en omfattende ombygning genåbnede bygningen i 1979 som teater, kombineret med 2 mindre biografer på den tidligere balkon.

I forbindelse med en række mindre ombygninger i starten af halvfemserne blev balkonen igen inddraget i teaterrummet. En større istandsættelse blev gennemført fra 2001 til 2002, hvorved teatret blev først tilbage til sit oprindelige arkitektoniske udtryk.

Bellevue Teatret blev fredet af Kulturarvsstyrelsen i 1988. En større istandsættelse blev gennemført i perioden maj 2001 til maj 2002.

Formålet med den gennemgribende renovering var, udover at gennemgå og istandsætte diverse nødlidende bygningsdele, at genskabe teatret, så det i videst mulige omfang kom til at fremstå i sit oprindelige arkitektoniske udtryk.

Udfordringen var dog, at huset samtidigt skulle fungere som et moderne teater. De eksiste­rende publikumsfaciliteter skulle gøres tidssvarende og forældede teatertekniske installationer fornys.

Dialogen mellem fredningsstyrelsens fagfolk, teknikergruppen og teatrets ledelse forløb i en postiv ånd, hvor næsten alle bygningsdele, både ud- og indvendige, blev gennemgået, og konstruktive løsnin­ger besluttet.

Bygningens udvendige istandsættelse Alle tagflader, som er dækket med pap er udskiftet. Zinktagrender med originale vulster er specielt fremstillet og monteret i nye rendejern. Alle nedløb af zink er skiftet. Alle murede overflader blev afrenset på den mest nænsomme måde. Overfladerne er repareret, partielt forstærket med net af stål. De murede overflader er herefter blevet finpudset, spartlet og malet med en diffusionsåben silikatmaling.

Bygningsdele af beton er gennemgået og partielt er armeringsjern skiftet. Betonoverfladerne er herefter behandlet med en beskyt­tende betonmaling, hvor der er taget hensyn til teatrets tætte beliggenhed ved Øresund.

Alle snedkerpartier er blevet gennemgået og malet. Nødlidende træ er udskiftet.

På trappetårnene mod Strandvejen er espalier af europæisk lærk blevet monteret på samme måde som det oprindelige. Som dengang, er der nu plantet bredbladet vedbend i plantebede ved tårnene.

På undersiden af baldakinen på forpladsen er teaklister igen op­sat, underfacaden mod Strandvejen er blevet saneret og istandsat. Der er atter kommet lys i de gamle butiksvinduer. Det store skilt mod Strandvejen er genskabt, både i størrelse, far­ve og typografi.

Langs facaderne er belægningerne rettet op. Mod nord er tidligere arealer mellem bygningen og fortovet blevet brolagt med chaussé-sten. Fundamenterne og ringdræn langs bygningen er gennemgået.

Istandsættelsen i øvrigt Indvendig er alle overflader blevet istandsat og der er lagt nye tæpper overalt.

Terrazzogulvet i forhallen, som havde revner nogle steder, er nu repareret. Publikumstoiletterne blev totalsaneret, og er nu genopbygget med nye gulve, ny sanitet og nye lette spanske vægge. Dørgreb, beslag m.m. er istandgjort af en gørtler.

Skuespillernes baderum og toiletfaciliteter er ligeledes blevet total­renoveret. Et handicaptoilet i stueetagen samt nogle mind­re ændringer i ad­mi­nistrationsfløjen, er eneste nye indretning.

Foyer og trapper er istandsat. Skiltningen med skrifttyper som den originale er tilbage på væggene. I salen er stofferne på vægge og i loftet udskiftet.

Alle stolene har været skilt ad og gennemgået på snedkerværksted. Nødlidende dele udskiftet. Over­fladerne er blevet pudset og lake­ret, sæderne er blevet betrukket med lyst læder. For at supplere de stole, som igennem tiden var forsvundet, er ca 320 nye stole blevet fremstillet.

I forbindelse med balkonen, og ønsket om bedre udsyn til scenen, blev balkonens skrå hældning ændret til en lidt stejlere. Dette medførte nye muligheder for at placere stolerækkerne.

Operatørrum som tidligere var blevet indrettet i forbindelse med de to små biografer på bal­konen blev ­re­vet ned.

Udover teatersal, rummer bygningen nu to serveringslokaler, dels ved foyeren og forplads, dels i et selvstændigt gennemgående lokale på etagen over foyeren. Toiletter er indrettet i kælderetagen.

Teatersalen havde oprindelig 449 siddepladser på gulvet og 397 på balkonen. Efter ombygningen i 1979, hvor scenen blev udbygget med en forscene og efter ombygning af balkonen, er der idag plads til 424 på gulvet og 320 på balkonen.

Scenen er forsynet med snoreloft, ophængt i det markante scene-tårn, samt med drejescene.

Fra scenen er der direkte adgang til skuespillergarderober, som er placeret i en toetagers sidebygning på hver side af scene-tårnet. Her findes endvidere baderum, kantine, skræddersal, kontorer m.m. og i scenekælderen er indrettet værkstedsfaciliteter, depoter m.m.

Bygningen indeholder ca 2.500 m2 etageareal, fordelt på kælder, stueetage og to overliggende etager mod Strandvejen.

En rampe fra bagscenen vender direkte ud til den bagvedliggende, private parkeringsplads, der er en del af en større offentlig parkeringsplads med plads til ca 200 biler.