Neper: Forskelle mellem versioner
Glenn (diskussion | bidrag) linkændr |
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot ændrer de:Neper (Logarithmische Größe); kosmetiske ændringer |
||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Neper benyttes oftest til spænding og strøm, mens effektforhold mest beskrives med [[decibel]]. Holder vi os til spænding og strøm har vi at |
Neper benyttes oftest til spænding og strøm, mens effektforhold mest beskrives med [[decibel]]. Holder vi os til spænding og strøm har vi at |
||
*1 neper (Np) = 8,686 dB, |
* 1 neper (Np) = 8,686 dB, |
||
*2 gange (ca 6 dB)= 0,693 Np |
* 2 gange (ca 6 dB)= 0,693 Np |
||
*10 gange (20 dB) = 2,303 Np |
* 10 gange (20 dB) = 2,303 Np |
||
Linje 30: | Linje 30: | ||
[[ca:Neper]] |
[[ca:Neper]] |
||
[[cs:Neper]] |
[[cs:Neper]] |
||
[[de:Neper ( |
[[de:Neper (Logarithmische Größe)]] |
||
[[en:Neper]] |
[[en:Neper]] |
||
[[es:Neper]] |
[[es:Neper]] |
Versionen fra 21. jun. 2012, 20:55
Inden for telekommunikation er en neper (Np) en enhed, der udtrykker spændings- og strømforhold som forstærkning og dæmpning. En neper er opkaldt efter logaritmens opfinder, John Napier.
En neper er et logaritmisk forholdstal ligesom en bel, og forskellen ligger i at bel har udgangspunkt i 10-talslogaritmen, mens neper udspringer fra den naturlige logaritme, der har grundtallet e (=2.71828182846...).
Værdien i neper beregnes ud fra formlerne
hvor ln er den naturlige logaritme, U er spænding og I strøm.
Neper benyttes oftest til spænding og strøm, mens effektforhold mest beskrives med decibel. Holder vi os til spænding og strøm har vi at
- 1 neper (Np) = 8,686 dB,
- 2 gange (ca 6 dB)= 0,693 Np
- 10 gange (20 dB) = 2,303 Np
Ligesom decibel er neper en dimensionsløs størrelse, og begge enheder anvendes indenfor beregninger på telefonlinjer.