Mosser

For alternative betydninger, se Mos (flertydig).

Mosser
Almindelig Jomfruhår (Polytrichum commune)
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eucaryota (Eukaryoter)
(urangeret)	Archaeplastida
Rige	Plantae (Planter)
Underrige	Embryophyta (Stængelplanter)
Division	Bryophyta
Klasser
Bladmosser (Bryopsida) Tørvemosser (Sphagnopsida) Sortmosser (Andreaeopsida) Andreaeobryopsida Oedipodiopsida Polytrichopsida Tetraphidopsida Takakiopsida
Hjælp til læsning af taksobokse

Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer. Mosserne har en række fællestræk der gør dem nemme at genkende - alligevel er de meget forskellige.

Udbredelse i Danmark

Mosser er uhyre almindelige i Danmark, kendt af de fleste og lette at skelne fra andre plantegrupper - undtagelserne er måske levermosser, visse laver og de sjældnere Mos-Dværgulvefod og Liden Ulvefod. Der findes godt over 600 forskellige mosser i Danmark (ud af mere end 12.000 arter i alt) og de forekommer i praktisk taget alle habitater, også i byerne - på tage og fliser - og i det tørre miljø på heden. Den mosrigeste habitat er dog skoven hvor mosser vokser både på jorden, på dødt træ og på levende træer.

Selvom mosser er almindelige, er en lang række mosser dog knyttet snævert til habitater der er i stærk tilbagegang og disse mosser er truede. Kendtest af disse er måske tørvemosserne hvor flere arter kun forekommer i såkaldte højmoser der nu er meget sjældne i Danmark.

• 
  Mos med sporehuse
• 
  Mos på træstub
• 
  Mos på træstamme

Form og levevis

Mosser er generelt små bløde planter, typisk 1-10 cm, omend nogle arter er større. De gror oftest tæt sammen i klumper eller måtter i fugtige, skyggefulde omgivelser. De har ingen blomster i botanisk forstand men danner sporer, ofte i kapsler på tynde stængler og disse betegnes populært som "blomster". De har primitive blade på simple stængler.

Mosser er den højeste form af de primitive landplanter der ikke er Karplanter.

Hos mosser, levermosser og hornblade er gametofytten den almindeligt kendte fase af planten, dvs. selve den grønne mospude. Her sidder sporehusene i spinkle strukturer, ofte kaldet kapsler, som rejser sig på en tynd stilk, kaldet seta, over mospuden. Denne sporofytiske vækst udgår fra selve gametofytten efter at de hanlige og hunlige gameter er sammensmeltet, dvs. befrugtningen har fundet sted. Sporofytten er i begyndelsen grøn af klorofyl, men bliver senere brun og dermed afhængig af gameten (mospuden) for nærings-forsyning. Topfrugtede (akrokarpe) mosser har i reglen en opret vækst og er kun lidt forgrenede. De har deres sporehus i spidsen af stængel eller gren. Sidefrugtede (pleurokarpe) mosser er normalt forgrenede, nedliggende og har deres sporehuse i grenhjørner.

Mossernes nytteværdi

Mosserne har stor betydning for økologien. Specielt i vore nordiske broderlande hvor de er vigtige pionerplanter på klipper og sten samt i nåleskoven. I Danmark har mosserne ligeledes stor betydning for mikroklimaet og en lang række insekter samt dyreliv. En skov med meget mos er ofte langt mere artsrig end en skov, hvor mosserne ikke trives.

Mos blev tidligere benyttet som tætningsmateriale. Tørvemosserne har haft afgørende betydning som brændsel indtil starten af 1900-tallet og blev udvundet i stor stil til dette formål. Tørvemos udvindes fortsat i dag til havebrug (sphagnum, tørvestrøelse). Se Højmose#Menneskers brug af højmosen.

I den europæiske have regnes mossen ofte som skadelig og bekæmpes på linje med f.eks. alger. Mos i græsplænen skyldes normalt ikke at mosset udkonkurrerer græsset, men at græsset ikke får nok sollys.

I forbindelse med anlæggelse af japanske haver har mosser essientiel betydning for de fleste af de japanske havetyper. I disse havetyper skaber gartneren gode betingelser for vækst af mossen.

Endvidere har nogle mosser medicinsk eller biokemisk interesse. Endelig anvendes mos i forbindelse med juledekorationer.

Termer

En liste over almindelige termer, der bruges ved beskrivelsen af mosser. Listen er ikke komplet.

• antheridium det hanlige kønsorgan. Antheridierne er samlet i stande, der kaldes gametangier og omgivet af svøbblade. Antheridiet er kugle- eller sækformet og sidder på en kortere eller længere stilk. Det indeholder ved modning spermatozoiderne, der ved udtømning benytter to flageller til at bevæge sig til ægcellen i arkegoniet.

• arkegonium det hunlige kønsorgan, hvor befrugtningen finder sted. Arkegonierne er samlet i stande, der kaldes gametangier og omgivet af svøbblade. Arkegoniet er flaskeformet og uden stilk.

• bladvinge en gruppe af celler i hver af bladets nederste hjørner. De er ofte anderledes udformet end bladets øvrige celler.

• gametangie er en samling (stand) af antheridier og/eller arkegonier, der er omgivet af svøbblade og parafyser ("safthår" af sterile celletråde). Hvis gametangiet er rent hanligt kaldes det et andrøcium og svøbbladene for perigonialblade, og hvis det er rent hunligt kaldes det et gynøcium og svøbbladene for perichætialblade.

• kalyptra navnet på den hætte, der kan dække en del af sporehuset. Den er genetisk en del af gametofyten, altså ikke sporofyten som den ellers sidder på. Det vil sige, at den har det halve kromosomtal af sporofyten. Kalyptra er dannet af arkegoniet som omgiver sporofyten i begyndelsen af dennes udvikling. Arkegoniet bliver revet over, når seta begynder at vokse, og derfor bliver den øverste del af arkegoniet siddende som en hætte om sporehuset. Kalyptra kan være forsynet med hår som f.eks. hos Polytrichastrum.

• lamina et andet ord for bladplade. Lamina bruges ofte om selve bladet i modsætning til bladnerven, bladvingerne eller randsømmen.

• mamil (adj. mamilløs) en lille udbuling af cellevæggen.

• operkulum det låg, der sidder for enden af sporofytens kapsel. Under operkulum sidder peristomet.

• pseudopodium den stilk, der bærer sporehuset hos Sortmosser og Tørvemosser. I modsætning til seta hos Bladmosser er denne stilk dannet af gametofyten. Pseudopodium kommer fra græsk og betyder 'falsk fod'.

• papil (adj. papilløs) en lille, fremspringende fortykkelse på cellevæggen. Blade med papilløse celler har et mat udseende i modsætning til blade med glatte celler.

• parafyllie små hårformede eller bladlignende udvækster på stængler eller grene. Et eksempel på et mos med parafyllier er Alm. Etagemos (Hylocomium splendens).

• randsøm navnet på de celler i bladranden, som er tydeligt forskellige fra de øvrige celler i bladpladen (lamina).

• rhizoid brune, rodlignende tråde. Rhizoiderne absorberer væske vha. kapillærkraften.

• spermatozoid er navnet på den selvbevægelige, hanlige kønscelle. Den er afhængig af vand for at kunne bevæge sig til den hunlige kønscelle. Den er forsynet med to svingtråde, flageller.

• squarrøs betyder 'tilbagebøjet'. Det bruges f.eks. om bladene på Plæne-Kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus), der er almindelig i græsplæner.

• svøbblade de blade der omgiver gametangierne, dvs. anteridie- og arkegoniestandene. De er ofte større og anderledes formet end plantens øvrige blade.

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Litteratur

• M. Skytte-Christiansen: Bregner, mosser, laver", 1981, ISBN 87-12-23362-5
• Andersen, A.G. et al. Den danske mosflora. I. Bladmosser. 1976, Gyldendal, 356 sider. ISBN 87-01-30371-6. Hent som pdf-dokument
• George Schenk: Moss Gardening, 1997, ISBN 0-88192-370-2
• Goldberg, I. Vejledning i bestemmelse af bladmosser. 2005. Pdf-dokument
• Mogensen, G.S. & Goldberg, I. Danske navne for Tørvemosser, Sortmosser, og Bladmosser der forekommer i Danmark. 2005. Botanisk Have & Museum, Københavns Universitet. Pdf-dokument

Eksterne henvisninger

• Berkeley University: Introduction to the Bryophyta: The Mosses
• Old Dominion University: Peat mosses
• Systema Naturae 2000: Bryophyta
• Forening af danske bryologer