Landdistrikt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Artikler (diskussion | bidrag)
m opklaring
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 3: Linje 3:


Et '''landdistrikt''' er en betegnelse, der bruges om yder-, land- og mellem[[kommune]]r. [[Fødevareministeriet]] har i forbindelse med [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] [[1. januar]] [[2007]] inddelt kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet er udarbejdet i samarbejde med [[Danmarks Jordbrugsforskning]] og er baseret på 14 udvalgte [[indikator]]er.
Et '''landdistrikt''' er en betegnelse, der bruges om yder-, land- og mellem[[kommune]]r. [[Fødevareministeriet]] har i forbindelse med [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] [[1. januar]] [[2007]] inddelt kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet er udarbejdet i samarbejde med [[Danmarks Jordbrugsforskning]] og er baseret på 14 udvalgte [[indikator]]er.
*Yderkommuner (16 kommuner)
* Yderkommuner (16 kommuner)
*Landkommuner (29 kommuner)
* Landkommuner (29 kommuner)
*Mellemkommuner (18 kommuner)
* Mellemkommuner (18 kommuner)
*Bykommuner (35 kommuner)
* Bykommuner (35 kommuner)


Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange [[ældre]] og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af [[industri (branche)|industri]]arbejdspladser til østlandene. Fraflytning og [[arbejdsløshed]] er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.
Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange [[ældre]] og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af [[industri (branche)|industriarbejdspladser]] til østlandene. Fraflytning og [[arbejdsløshed]] er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.


Området har stor bevågenhed fra især [[EU]]'s side; EU lancerede først i [[2006]] et nyt landdistriktsprogram. Det nye program vil gøre det muligt at søge penge til at understøtte forskellige former for udvikling i landdistrikterne.
Området har stor bevågenhed fra især [[EU]]'s side; EU lancerede først i [[2006]] et nyt landdistriktsprogram. Det nye program vil gøre det muligt at søge penge til at understøtte forskellige former for udvikling i landdistrikterne.


Landdistrikterne og de mange spørgsmål, der knytter sig til de udfordringer, som landdistrikterne har foran sig, er stadig et ret uudforsket område i [[Danmark]]. Den eneste forskningsenhed som udelukkende følger området er [[Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter]] ved [[Syddansk Universitet]] i [[Esbjerg]] .
Landdistrikterne og de mange spørgsmål, der knytter sig til de udfordringer, som landdistrikterne har foran sig, er stadig et ret uudforsket område i [[Danmark]]. Den eneste forskningsenhed som udelukkende følger området er [[Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter]] ved [[Syddansk Universitet]] i [[Esbjerg]] .
Linje 19: Linje 19:


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
*[http://runeberg.org/img/salmonsen/2/15/0155.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadlanddistrikt]
* [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/15/0155.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadlanddistrikt]
*[http://www.dffe.dk Læs mere om den aktuelle udvikling på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside]
* [http://www.dffe.dk Læs mere om den aktuelle udvikling på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside]
*[http://www.iful.sdu.dk/log/filer/TEMA_Hvaderetlanddistrikt_14.03.07.pdf Gunnar Lind Haase Svendsen & Jens Fyhn Lykke Sørensen, IFUL Hvad er - et landdistrikt?]
* [http://www.iful.sdu.dk/log/filer/TEMA_Hvaderetlanddistrikt_14.03.07.pdf Gunnar Lind Haase Svendsen & Jens Fyhn Lykke Sørensen, IFUL Hvad er et landdistrikt?]
*Se om de juridiske aspekter i forhold til landdistrikter i [http://www.bibliotekernesjuraport.dk/Landdistrikter.asp Bibliotekernes JURAPORT]
* Se om de juridiske aspekter i forhold til landdistrikter i [http://www.bibliotekernesjuraport.dk/Landdistrikter.asp Bibliotekernes JURAPORT]


[[Kategori:Subnationale enheder]]
[[Kategori:Subnationale enheder]]

Versionen fra 7. okt. 2012, 04:06

Et landdistrikt var før 1970 i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner[1].

Et landdistrikt er en betegnelse, der bruges om yder-, land- og mellemkommuner. Fødevareministeriet har i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 inddelt kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning og er baseret på 14 udvalgte indikatorer.

  • Yderkommuner (16 kommuner)
  • Landkommuner (29 kommuner)
  • Mellemkommuner (18 kommuner)
  • Bykommuner (35 kommuner)

Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange ældre og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af industriarbejdspladser til østlandene. Fraflytning og arbejdsløshed er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.

Området har stor bevågenhed fra især EU's side; EU lancerede først i 2006 et nyt landdistriktsprogram. Det nye program vil gøre det muligt at søge penge til at understøtte forskellige former for udvikling i landdistrikterne.

Landdistrikterne og de mange spørgsmål, der knytter sig til de udfordringer, som landdistrikterne har foran sig, er stadig et ret uudforsket område i Danmark. Den eneste forskningsenhed som udelukkende følger området er Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter ved Syddansk Universitet i Esbjerg .

Noter

  1. ^ jvf. Ordbog over det danske sprog: distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145.

Eksterne henvisninger