Riddersal: Forskelle mellem versioner
m interwiki korr. |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ |
[[Fil:Frederiksborg Slot 13-09-07 03.jpg|thumb|250px|Riddersalen på [[Frederiksborg Slot]] – genskabt efter branden 1859]] |
||
En '''riddersal''' er sædvanligvis betgnelsen for det største og mest pompøse rum i en [[herregård]], en [[borg]] eller et [[slot]]. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har [[herremand]]en, [[fyrste]]n eller [[konge]]n kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation. |
En '''riddersal''' er sædvanligvis betgnelsen for det største og mest pompøse rum i en [[herregård]], en [[borg]] eller et [[slot]]. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har [[herremand]]en, [[fyrste]]n eller [[konge]]n kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation. |
||
Begrebet riddersal kom først ind i det danske sprog i 1700-tallet. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "''Den store sal''" eller "''Dansesalen''". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af [[Elefantordenen]] eller [[Dannebrogordenen]]. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "''Rikssal''" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd).<ref>Palle Lauring: "Frederiksborg", Kbh. 1972</ref>. På [[Amalienborg]] blev den pragtfulde sal i [[Christian VII's Palæ]] i de første årtier omtalt som "''Den Store Sal''". Først efter kongehusets overtagelse af palæet [[1794]] begyndte man at anvende begrebet "''Riddersalen''".<ref>Hanne Raabymagle: "Christian VII's Palæ |
Begrebet riddersal kom først ind i det danske sprog i 1700-tallet. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "''Den store sal''" eller "''Dansesalen''". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af [[Elefantordenen]] eller [[Dannebrogordenen]]. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "''Rikssal''" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd).<ref>Palle Lauring: "Frederiksborg", Kbh. 1972</ref>. På [[Amalienborg]] blev den pragtfulde sal i [[Christian VII's Palæ]] i de første årtier omtalt som "''Den Store Sal''". Først efter kongehusets overtagelse af palæet [[1794]] begyndte man at anvende begrebet "''Riddersalen''".<ref>Hanne Raabymagle: "Christian VII's Palæ – Amalienborg" bind 1, pag. 237: I Adam Gottlob Moltkes ejertid 1749-1794 anvender man kun begrebet Riddersal en enkelt gang</ref>. |
||
Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse. |
Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse. |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er udført. Også [[loft (flade)|lofterne]] i de normalt højtloftede riddersale er mange steder meget smukt udsmykket. |
Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er udført. Også [[loft (flade)|lofterne]] i de normalt højtloftede riddersale er mange steder meget smukt udsmykket. |
||
==Noter== |
== Noter == |
||
{{Reflist}} |
{{Reflist}} |
||
Versionen fra 7. okt. 2012, 08:52
En riddersal er sædvanligvis betgnelsen for det største og mest pompøse rum i en herregård, en borg eller et slot. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har herremanden, fyrsten eller kongen kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation.
Begrebet riddersal kom først ind i det danske sprog i 1700-tallet. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "Den store sal" eller "Dansesalen". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af Elefantordenen eller Dannebrogordenen. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "Rikssal" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd).[1]. På Amalienborg blev den pragtfulde sal i Christian VII's Palæ i de første årtier omtalt som "Den Store Sal". Først efter kongehusets overtagelse af palæet 1794 begyndte man at anvende begrebet "Riddersalen".[2].
Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse.
Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er udført. Også lofterne i de normalt højtloftede riddersale er mange steder meget smukt udsmykket.