Kristianopel: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 56°15′15.50″N 16°02′38.76″Ø / 56.2543056°N 16.0441000°Ø / 56.2543056; 16.0441000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer nn:Kristianopel
rettet
Linje 3: Linje 3:
[[Fil:Kristianopel city wall2.jpg|thumb|Christianopel bymur]]
[[Fil:Kristianopel city wall2.jpg|thumb|Christianopel bymur]]


'''Kristianopel''' eller ''Christianopel'' grundlagdes 1599 af [[Christian 4.]] som et dansk [[fæstningsværk]] ved [[Øster Herred (Blekinge)|Øster Herred]] og [[Blekinge]]s yderste grænse mod [[Sverige]] ([[Kalmar län|Kalmar Len]]), i nærheden af den tidligere by [[Avaskär]]. Stadsprivilegierne ([[købstadsrettigheder]]) fra Avaskär og den nærliggende stad [[Lykå]] blev i 1600 overførte til den nye stad, som i begyndelsen af de danske kaldtes ''Styr-Kalmar'', da den var anlagt mod fæstningen Kalmar, men senere fik navnet Christianopel (græsk for Christians by). Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i [[Kalmarsund]], hvor den skulle være nem at forsvare. I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med bastioner og volde.
'''Kristianopel''' eller ''Christianopel'' grundlagdes 1599 af [[Christian 4.]] som et dansk [[fæstningsværk]] ved [[Øster Herred (Blekinge)|Øster Herred]] og [[Blekinge]]s yderste grænse mod [[Sverige]] ([[Kalmar län|Kalmar Len]]), i nærheden af den tidligere by [[Avskær]]. Avskær og den nærliggende [[Lyckeby]]s [[købstadsrettigheder|Købstadspriviligier]] blev i 1600 overført til den nye by, som i begyndelsen kaldtes ''Styr-Kalmar'', da den var anlagt for at kontrollere fæstningen Kalmar, men senere fik navnet Christianopel ([[græsk (sprog)|græsk]] for Christians by). Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i [[Kalmarsund]], hvor den skulle være nem at forsvare. I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med [[bastion]]er og [[vold]]e.


Kristianopel var i dansketiden sæde for [[lensmand]]en til [[Kristianopel Len]], som indtil 1601 kaldtes '''[[Lykå Len]]'''.
Kristianopel var sæde for [[lensmand]]en til [[Kristianopel Len]], som indtil 1601 kaldtes '''[[Lykå Len]]'''.


Under [[Kalmarkrigen]] indtog den da 16-årige [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustaf Adolf]], dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, staden lagdes i aske og kirken nedrevet. En ny kirke, [[Den Hellige Trefoldighedskirke, Kristianopel|Den Hellige Trefoldighedskirke]], blev bygget i årene 1618–1624. Kristianopel fik igen købstadsprivilegier i 1622. I 1637 befæstedes staden atter af danskerne. Kristianopel fik nye købstadsprivilegier i 1648.
Under [[Kalmarkrigen]] indtog den da 16-årige [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustaf Adolf]], dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, byen lagdes i aske og kirken revet ned. En ny kirke, [[Den Hellige Trefoldighedskirke, Kristianopel|Den Hellige Trefoldighedskirke]], blev bygget i årene 1618–1624. Kristianopel fik igen købstadsprivilegier i 1622. I 1637 befæstedes byen atter af danskerne. Kristianopel fik nye købstadsprivilegier i 1648.


Kristianopels betydning som grænsebefæstning mindskede efter, at Blekinge ved [[freden i Roskilde]] blev svenskt 1658. Efter 1658 istandsattes dets [[befæstning]]er. I 1663 bestemtes at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes at Kristianopel skulle "konserveres".
Kristianopels betydning som grænsebefæstning var udspillet efter Blekinge ved [[freden i Roskilde]] blev svenskt 1658. Efter 1658 istandsattes dets [[befæstning]]er. I 1663 bestemtes at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes at Kristianopel skulle "konserveres".


I 1676 førtes imidlertid bestykningen til Karlshamn. Den 25. september samme år besattes det af svenskerne forladte Kristianopel af en fra den danske flåde landsat styrke under obersteløjtnant [[Lützow]], som begyndte at istandsætte de halvt raserede fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af [[snaphane]]rnes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudte, og borgerne beordredes til at flytte til andre steder. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage. Befolkningen flyttedes til [[Ronneby]], [[Växjö]] og [[Karlshamn]]. Staden mistede atter sine købstadprivilegier.
I 1676 førtes bestykningen imidlertid til [[Karlshamn]]. Den 25. september samme år indtog en styrke under obersteløjtnant [[Lützow]] fra den danske flåde Kristianopel, der var forlaft af svenskerne. Danskerne begyndte at istandsætte de halvt nedrevne fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af [[snaphane]]rnes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudt, og borgerne beordredes til at flytte til [[Ronneby]], [[Växjö]] og Karlshamn, samtidigt mistede byen atter sine købstadprivilegier. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage.


I 1707 blev den svensk köping; som by nåede den aldrig nogen betydning (endnu i 1909 havde byen kun 88 indbyggere).
I 1707 blev den svensk köping; som by nåede den aldrig nogen betydning (endnu i 1909 havde byen kun 88 indbyggere).


I historien er den bekendt af Traktaten i Kristianopel 13. (23.) august 1645, hvor Danmark efter [[Brömsebrofreden]] måtte nedsætte [[Sundtolden]] til omkring en fjerdedel for de svenskes forbundsfæller, hollænderne.
I historien er den kendt fra Traktaten i Kristianopel 13. (23.) august 1645, hvor Danmark efter [[Brömsebrofreden]] måtte nedsætte [[Sundtolden]] til omkring en fjerdedel for svenskernes forbundsfælle, hollænderne.


==Eksterne links==
== Se også ==
*[[Avskær]]
*[[Elleholm]]
*[[Lyckeby]]


== Eksterne henvisninger ==

{{commonscat|Kristianopel}}
* [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/14/0733.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIV, s. 701; opslag: Kristianopel]
* [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/14/0733.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIV, s. 701; opslag: Kristianopel]
* [http://www.sydsverige.dk/?pageID=191 Kristianopel på Sydsverige]
* [http://www.sydsverige.dk/?pageID=191 Kristianopel på Sydsverige]
Linje 24: Linje 30:
== Litteratur ==
== Litteratur ==
* Stig Wørmer: ''Byen der forsvandt'' i ''Skalk'', 2004, 1 side 13-17
* Stig Wørmer: ''Byen der forsvandt'' i ''Skalk'', 2004, 1 side 13-17

{{commons|Kristianopel}}


[[Kategori:Byer og bygninger opført af Christian 4.]]
[[Kategori:Byer og bygninger opført af Christian 4.]]

Versionen fra 5. nov. 2012, 21:14

Kort over Christianopol
Christianopel kirke med det danske og svenske flag
Christianopel bymur

Kristianopel eller Christianopel grundlagdes 1599 af Christian 4. som et dansk fæstningsværk ved Øster Herred og Blekinges yderste grænse mod Sverige (Kalmar Len), i nærheden af den tidligere by Avskær. Avskær og den nærliggende Lyckebys Købstadspriviligier blev i 1600 overført til den nye by, som i begyndelsen kaldtes Styr-Kalmar, da den var anlagt for at kontrollere fæstningen Kalmar, men senere fik navnet Christianopel (græsk for Christians by). Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i Kalmarsund, hvor den skulle være nem at forsvare. I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med bastioner og volde.

Kristianopel var sæde for lensmanden til Kristianopel Len, som indtil 1601 kaldtes Lykå Len.

Under Kalmarkrigen indtog den da 16-årige Gustaf Adolf, dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, byen lagdes i aske og kirken revet ned. En ny kirke, Den Hellige Trefoldighedskirke, blev bygget i årene 1618–1624. Kristianopel fik igen købstadsprivilegier i 1622. I 1637 befæstedes byen atter af danskerne. Kristianopel fik nye købstadsprivilegier i 1648.

Kristianopels betydning som grænsebefæstning var udspillet efter Blekinge ved freden i Roskilde blev svenskt 1658. Efter 1658 istandsattes dets befæstninger. I 1663 bestemtes at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes at Kristianopel skulle "konserveres".

I 1676 førtes bestykningen imidlertid til Karlshamn. Den 25. september samme år indtog en styrke under obersteløjtnant Lützow fra den danske flåde Kristianopel, der var forlaft af svenskerne. Danskerne begyndte at istandsætte de halvt nedrevne fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af snaphanernes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudt, og borgerne beordredes til at flytte til Ronneby, Växjö og Karlshamn, samtidigt mistede byen atter sine købstadprivilegier. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage.

I 1707 blev den svensk köping; som by nåede den aldrig nogen betydning (endnu i 1909 havde byen kun 88 indbyggere).

I historien er den kendt fra Traktaten i Kristianopel 13. (23.) august 1645, hvor Danmark efter Brömsebrofreden måtte nedsætte Sundtolden til omkring en fjerdedel for svenskernes forbundsfælle, hollænderne.

Se også

Eksterne henvisninger

Litteratur

  • Stig Wørmer: Byen der forsvandt i Skalk, 2004, 1 side 13-17

56°15′15.50″N 16°02′38.76″Ø / 56.2543056°N 16.0441000°Ø / 56.2543056; 16.0441000