Habeas corpus

Habeas corpus er et juridisk princip som er centralt i enhver moderne retsstat. Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus. Princippet går ud på, at enhver person, der er fængslet eller på anden måde frihedsberøvet, har ret til inden for en fast tidshorisont, at få sin sag prøvet ved en domstol. Primært om vedkommende skal løslades eller være frihedsberøvet og sekundært at oplyse ham om anklagen og retten til et juridisk forsvar.

I Danmark er princippet nedfældet i Danmarks Riges Grundlov (Kap. VII, § 71 stk 3), hvor det står at en anholdt person indenfor 24 timer efter sin anholdelse skal fremstilles for en dommer, der skal afgøre, om den anholdte skal løslades eller fortsat skal være frihedsberøvet. Det kaldes grundlovsforhør.

Historie

Udtrykket har sin oprindelse i engelsk lov af 1679. En frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var at folk kunne fængsles på ubestemt tid, uden hverken at kende anklagen imod sig eller at blive stillet for en domstol.

Se også

• Guantanamo-lejren – indeholder en diskussion af princippet og dets eventuelle overtrædelse på den amerikanske flådebase på Cuba.