Lov (jura)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se lov. (Se også artikler, som begynder med lov)
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Se diskussionssiden
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem

Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget,[1] jf. Grundloven § 3;[2] vedtagelsen er sket efter Grundlovens regler.[3] Disse regler omfatter især Grundloven §§ 21 (om at fremsætte lovforslag) og 22 (om lovforslagets lovskraft og kundgørelse) samt 41 (om tre behandlinger i Folketinget).[4] En lov er den vigtigste type retskilde.[5] Det er ofte nødvendigt at fortolke en lov.[6]

Love og moral[redigér | rediger kildetekst]

Lovregler står i modsætning til moralske regler derved, at man bør følge moralske regler, mens lovregler er udformet som nøjagtigt beskrevne forpligtelser, der paragraf for paragraf eliminerer al tænkelig tvivl, og herunder indeholder sanktionsbestemmelser, for det tilfælde, at de, der er underlagt loven, ikke respekterer den i handling. Lovgivning handler med andre ord om, hvad man skal og, hvad man ikke må, mens moral og etik handler om, hvad man bør og ikke bør.[kilde mangler]

Lovgivning er i forhold til moral karakteriseret ved, at staten gennemtvinger lovgivningen og har indrettet et sanktionssystem ved manglende overholdelse af lovgivningen, hvorimod brud på moralen ikke sanktioneres af staten, med mindre moralen er skrevet ind i lovgivningen.

I fortalen til Jyske Lov fra 1241 er angivet, at hvis alle opførte sig moralsk over for hinanden, så behøvede man ingen love og heller ikke noget retsvæsen til sikring af lovenes overholdelse. Denne knap 800 år gamle forestilling forudsætter dog, at der i samfundet er konsensus om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert.

Større og mindre sammenhænge[redigér | rediger kildetekst]

Almindeligvis forbinder man begrebet med national lovgivning, men der kan både være tale om love i større såvel som i mere lokal sammenhæng. Eksempler på international lovkomplekser er Folkeretten vedrørende f.eks. et lands ret til at holde et erobret andet lands territorium besat og FN's menneskerettighedskonvention, der administreres af Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

I lokal sammenhæng har forskellige foreninger love (normalt kaldet vedtægter), der regulerer sådanne ting som indkaldelse til den årlige generalforsamling, valg til bestyrelsesposter, godkendelse af budget og regnskaber o.l., og fonde samt firmaer, der er organiseret som aktieselskaber, anpartsselskaber eller andelsselskaber, har lignende nedskrevne regelsæt, blandt andet vedrørende intern fordeling af magt, ansvar og afstemningsmetodik.

Love i det moderne samfund[redigér | rediger kildetekst]

Love fremstår for retsvidenskaben som den primære og vigtigste retskilde til juraen.

Den første lov i ethvert moderne samfund er forfatningen (i Danmark kaldet Grundloven), som almindeligvis også regulerer, hvorledes love gives.

I de fleste demokratiske lande bliver lovene givet af en folkevalgt forsamling (parlament), eventuelt i forening med en regent (præsident/konge e.l.).

Historisk set har love imidlertid været givet på mange forskellige måder. F.eks. har visse religiøse grupper anset deres gud som den første og største lovgiver. Både det gamle testamente og koranen indeholder således tydelige eksempler på tidlig lovgivning. I andre historiske perioder anså man love for at være lærde mænds kodificering af allerede bestående retssædvaner. Den klart mest anvendte lovgivningsmetode i den vestlige verden har dog været, at love blev givet af en bestemt forsamling (enten adeligt privilegeret eller demokratisk i vekslende grader) eller af en fyrste eller suveræn, som man f.eks. ser det i de enevældige systemer.

Dansk lovgivning[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark har Folketinget og den regerende monark i forening den lovgivende magt, jf. Grundlovens § 3. I praksis (som nærmere reguleret i retssædvane og i Grundlovens øvrige bestemmelser) foregår et givet lovforslags ophøjelse til lov, ved at monarken (for tiden dronningen) efter indstilling fra den relevante minister stadfæster lovforslaget ved sin kongelige underskrift, efter dette er blevet vedtaget af Folketinget ved tre særskilte behandlinger[7] (Grundlovens § 41, stk. 2). Ved stadfæstelsen får loven lovskraft, så den har virkning indenfor den statslige forvaltning. Når den er kundgjort, får loven retsvirkning overfor borgerne.

Omend ministrene formelt set er en del af den udøvende magt og ikke af den lovgivende magt, er det i Danmark normalt i ministerierne, at lovgivningen bliver til på initiativ af den politiske konstellation, der har regeringsmagten. Dette er i fuld overensstemmelse med Grundlovens § 21, der giver Kongen (regeringen) adgang til fremsættelse af lovforslag. Ressortministeren står som den officielle forslagsstiller. Som eksempel kan nævnes, at ud af 67 fremsatte eller betænkningsafgivne lovforslag i folketingssamlingen 2009-10, var kun ét[8] fremsat af en gruppe folketingsmedlemmer uden om regeringen. Dog kan det være nødvendigt med forhandlinger og påfølgende justeringer, for at man kan sikre sig, at de forskellige lovinitiativer ikke bliver nedstemt i folketingssalen.[9] Eventuelt kan en regering true med at gøre et lovgivningsspørgsmål til et kabinetsspørgsmål, således at falder lovgivningen, så udløses der nyvalg. Det gælder som en grundregel, at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Dette princip kaldes også negativ parlamentarisme.[10]

Grundloven er lovgivningens øverste lov, og alle andre love skal underordne sig denne. Grundloven, som er en formulering af de regler, der overordnet gælder for det danske folkestyre, kan heller ikke blot ændres via ovenstående procedurer af folketing og monark, men kan kun ske i form af en længere procedure, der er nærmere beskrevet i Grundlovens § 88.

Alle gældende danske love kan læses på den offentlige lovdatabase Retsinformation.[11]

folketingets hjemmeside kan man læse nuværende og tidligere folketingssamlingers lovforslag. Desuden kan man på siden finde Folketingets forarbejder og bemærkninger, som også er vigtige at iagttage, når en lov skal fortolkes i forvaltningen eller i anden juridisk sammenhæng.

Ulovligt[redigér | rediger kildetekst]

Man foretager sig noget ulovligt, når man bryder gældende lov. Det være sig færdselsloven, straffeloven eller love underlagt civil påtale, såsom ophavsretsloven.

Man er ikke kriminel, når man fortager sig noget ulovligt, kun når man bryder straffeloven.[kilde mangler]

Så folk, der kører for hurtigt, eller fildelere er som udgangspunkt ikke kriminelle. Men hvis manden, der kører for hurtigt kører en person ned, så kan han dømmes for uagtsomt manddrab, hvilket er en straffelovsovertrædelse.

Det udvidede lovbegreb[redigér | rediger kildetekst]

Det er kutyme i Danmark, at alt hvad der forelægges Folketinget til vedtagelse og efterfølgende vedtages, kaldes for lovgivning, selv om en del af disse bestemmelser ikke har noget med lovgivning i traditionel forstand at gøre, som regulerer borgernes indbyrdes adfærd og gensidige forpligtelser.

En meget stor del af lovgivningen er en indirekte følge af statens voksende rolle i samfundet som servicevirksomhed, og mange love og lovjusteringer svarer således mest til løbende virksomhedsbeslutninger i det private erhvervsliv, det være sig i form af administrative og bevillingsmæssige regler eller i form af éngangsbeslutninger. Sådanne éngangsbeslutninger kan f.eks. dreje sig om et større anlægsarbejde,[12] såsom et nyt stort sygehus, igangsætning af en stor ny fast forbindelse eller en bevilling til vedligeholdelse og modernisering af jernbanenettet.

En lovs indhold[redigér | rediger kildetekst]

En lov består som oftest af hovedregel, foruden undtagelse(r) til hovedreglen.[13] Det gælder bl.a. rygeloven og offentlighedsloven.[14][15] Endvidere kan der forekomme undtagelse til undtagelse;[16] fx i beskatningsret.[17]

Lovkvalitetsvejledningen

Ifølge justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning hører disse yderligere bestanddele til loven:[18]

Bestemmelser om lovens formål;[19] foruden bestemmelser om lovens anvendelsesområde.[20]

Hertil kommer definitionsbestemmelser[21] og sanktionsbestemmelser[22] (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:94f).

Herefter følger bestemmelser om bl.a. ikrafttræden[23] samt overgangsregler[24]

Til sidst følger bestemmelse om territorialt gyldighedsområde, fx at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne.[25]

Ikke indeholdt i i loven

Hvorimod lovens forarbejder (motiver, betænkninger, bemærkninger, høringssvar)[26] ikke er indeholdt i loven.[27]

En lovs bestanddele[redigér | rediger kildetekst]

  • En lov består af paragraffer. Paragraf angives med tegnet § og flere paragraffer angives med §§.[28] Som eksempel kan nævnes lov om finansiel virksomhed, der består af 438 paragraffer.[29]
  • En paragraf kan bestå af flere stykker; i lov om finansiel virksomhed består § 6 af to stykker. Stykke forkortes stk.
  • Hvert stykke kan bestå af numre; i lov om finansiel virksomhed består § 5, stk. 1 af 80 numre. Nummer forkortes nr.
  • Hvert nummer kan bestå af litra: i lov om finansiel virksomhed består § 5, stk. 1, nr. 1 består af litra a - d. Litra betegnes med et bogstav.
  • Desuden findes begrebet punktum (forkortet pkt.), som betyder sætning.[30] Grundlovens § 3 består af 1. pkt. og 2. pkt. samt 3. pkt.[31]
  • Endvidere findes betegnelsen in fine (der betyder i slutningen); se fx KEN nr 60351 af 12/01/1989.[32]
  • Endelig findes også betegnelserne første led[33] og sidste led.[34]

Forfatninger i forskellige lande[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Lov
  2. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1998) 12. bind, side 298, 1. spalte. Artiklen lovgivende magt. ISBN 87-7789-025-6
  3. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169
  4. ^ side 295, 2. spalte i bogen Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. [[Speciel:ISBN-søgning/978-87-619-3556-4|ISBN 978-87-619-3556-4]]
  5. ^ https://denstoredanske.lex.dk/retskilder
  6. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:70) og https://www.ft.dk/da/leksikon/Lov
  7. ^ https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget
  8. ^ Forslag nr. L 53: Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændring af reglerne om boliger til folketingsmedlemmer m.v.)
  9. ^ Dette gælder i særdeleshed, hvis regeringspartierne ikke udgør et absolut flertal i folketinget
  10. ^ https://denstoredanske.lex.dk/parlamentarisme
  11. ^ side 37 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  12. ^ Forslag nr. L 2 i indeværende folketingssamling: Forslag til lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund.
  13. ^ https://aktindsigtshaandbogen.dk/paragraffer/offentlighedsloven/?KeyListPageQuery=5404
  14. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1632
  15. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/145
  16. ^ side 56 i https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/58412496/Mads_Gerzymisch_Lutz_J_rgensen_og_Brian_Hansen.pdf
  17. ^ Beskatningsret - løn fra engelsk universitet - DBO - dobbelt statsborgerskab (skat.dk)
  18. ^ https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/
  19. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/accn/C20170934760
  20. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1436
  21. ^ https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/udarbejdelse-af-lovforslaget/2-7-saerlige-bestemmelser/2-7-1-definitionsbestemmelser/
  22. ^ https://lovkvalitet.dk/wp-content/uploads/sites/5/2020/11/Lovkvalitetsvejledningen-2018.pdf
  23. ^ https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/udarbejdelse-af-lovforslaget/2-4-ikrafttraeden/
  24. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9594
  25. ^ https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/udarbejdelse-af-lovforslaget/2-6-territorialbestemmelser/2-6-1-hovedlovforslag/2-6-1-1-loven-skal-ikke-gaelde-for-faeroeerne-og-eller-groenland/
  26. ^ https://dab.dk/selvbetjening/hjaelp-til-finde-lovforarbejder
  27. ^ https://www.ft.dk/ofte-stillede-spoergsmaal/lov_hvor-finder-jeg-forarbejderne-til-en-lov-eller-en-paragraf
  28. ^ Fodnote 5, side 27 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  29. ^ lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse nr 406 af 29/03/2022)
  30. ^ Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  31. ^ Grundloven
  32. ^ KEN nr 60351 af 12/01/1989 (retsinformation.dk)
  33. ^ Brændstofforbrugsafgiftsloven (lovbekendtgørelse 1147 af 31/05/2021)
  34. ^ Lov om ændring af lov om ophavsret (lov nr 1121 af 04/06/2021)
  35. ^ https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundloven-med-forklaringer
  36. ^ Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland
  37. ^ THE CONSTITUTION OF THE UNITED STATES OF AMERICA
  38. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf