Richard Arkwright

Sir Richard Arkwright
Richard Arkwright by Joseph Wright of Derby
Personlig information
Født	Richard Arkwright 23 december 1732 Preston, Lancashire, England
Død	3 august 1792 (59 år) Cromford, Darbyshire, England
Gravsted	Derbyshire
Nationalitet	Englsk
Ægtefælle	Margaret Biggins
Børn	Richard Arkwright Susanna Arkwright
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Opfinder og Pioner inden for spindingsindustrien
Kendt for	Spindingframe Waterframe Karte Motor

Sir Richard Arkwright (23. december 1732 - 3. august 1792) var en engelsk barber og opfinder, der blev født i byen Preston lige nord for Liverpool. Han var den yngste af en skrædders tretten børn.[1]. Penge var der ikke til at sende ham i skole, men hans kusine Ellen lærte ham at læse og skrive.[2] Richard Arkwright var med til at opfinde Spinningframe. Selv om alle hans patenter blev ophævet, er han ofte krediteret for Spinningframe, der efter overgangen til vandkraft hed Waterframe Han har også patenteret en motorkarte, der kunne lave bomuld[3] til garn[4]. Han var en førende iværksætter af den industrielle revolution[5]. Arkwright betragtes som faderen til den moderne fabrik, og hans opfindelser var katalysator[6] for den industrielle revolution. [7]

Liv og arbejde

Richard Arkwright fik uddannelse som barber og tjente også en del penge på handel med midler til hårfarvning. I 1762 startede han en parykforretning. I 1769 tog han patent på den første spindemaskine, som han anvendte i nyoprettede bomuldsmøller. Nogle så ham som en dygtig forretningsmand, mens andre så ham som en brutal og hensynsløs udbytter.

Han blev meget velhavende og blev adlet i 1786. Det er umuligt at finde ud af, hvem der opfandt Arkwrights Watherframe. Maskinen var anderledes end spinde-jenny, fordi den ikke var håndtrukket. Richard Arkwright blev en af foregangsmændene for den udvikling, der i løbet af de næste par generationer vendte op og ned på hele bomuldsindustrien. I 1788 var der mere end 100 bomuldsfabrikker.

Opfindelser

Det var i Richard Arkwrights tid som barber, han for første gang så spindere og vævere . Det skete, da han i 1761 efter sit nye ægteskab med Margaret Biggins fik penge til at udvide barberforretningen med parykker . For at lave dem måtte han rejse for at købe hår. På disse rejser hørte han for første gang om forsøgene med at lave nye maskiner til tekstil industrien. Nu mødte han John Kay, som var en urmager fra Warrington, som var ved at fremstille en ny spindesmaskine sammen med Thomas Highs. De havde dog ikke penge nok til at gennemføre projektet, hvilket senere fik stor betydning for Richard Arkwrights beskæftigelse. Da parykkerne gik af mode, begyndte Richard Arkwright at opfinde mekaniske maskiner til tekstilindustrien, hovedsageligt til spinding og vævning. Det skulle blive hans vej til rigdom og succes.

Sin første opfindelse gjorde han ikke alene. Det var i samarbejde med John Kay, som han ansatte, og nogle tømrere, at Richard Arkwright lavede den første Spinningframe. Arkwrights Spinningframe var dog alt for stor til at blive betjent med håndkraft, så de måtte finde en anden måde at drive maskinen på. Først eksperimenterede de med hestekraft, men endte med at bruge vandmøllen som trækkraft. De koblede altså en vandmølle til, og den fik nu navnet Waterframe.

Spinningframe/Water frame

Spinningframen blev første gange brugt i en bomuldsmølle med heste. Hestene blev dog for dyre i drift. I 1771 blev der anlagt en mølle i Cronford i Denvant som var den første til at bruge vandkraft. I det næste årti anlagde Arkwright fire nye vandhjulsdrevne bomuldsmøller og vendte op og ned på bomuldsindustrien .

En Arkwright waterframe lavet i 1775.

Anvendelse

I Arkwrights Waterframe udnyttes princippet fra vingespindlen . Da maskinen er mekanisk, skal det forspundene garn blot anbringes korrekt, og maskinen blot trækkes rundt, så udfører den selv spindingsprocessen. I maskinen sidder garnet på spolerne øverst oppe. Skitsen til venstre viser princippet i Arkwrights Waterframe. På den ses spolen med det forspundede garn ved D. Garntråden føres fra spolen og ned igennem et sæt klemvalser A . Garnet føres herefter videre ned til vingespindlen E . Maskinens bremse B, bestemmer hvor hårdt valserne skal trække i tråden, det vil sige hvor meget tråden bliver strakt, inden den snos. Under vingespindlen E sidder en spolebremse C, der sørger for at spindlen ikke løber så hurtigt rundt som spolen. C bestemmer altså, hvor stor en mængde garn der bliver spundet .