UDP: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 5: Linje 5:
'''User Datagram Protocol''', '''UDP''' er en protokol til overførsel af data. UDP er en del af Internet-protokolstakken, som oftest benævnes [[TCP/IP]]. I protokolstakken anvendes enten [[TCP]] eller UDP. UDP giver ingen garanti for at data kommer frem (eller rettere: Afsenderen får ikke besked hvis data ikke kommer frem, ligeledes får afsender ikke besked hvorvidt data er modtaget).
'''User Datagram Protocol''', '''UDP''' er en protokol til overførsel af data. UDP er en del af Internet-protokolstakken, som oftest benævnes [[TCP/IP]]. I protokolstakken anvendes enten [[TCP]] eller UDP. UDP giver ingen garanti for at data kommer frem (eller rettere: Afsenderen får ikke besked hvis data ikke kommer frem, ligeledes får afsender ikke besked hvorvidt data er modtaget).


UDP tilhører TCP/IP protokol stakkens 4. lag. Derfor er der tilført "pakke-headeren" et lag yderligere. I forhold til [[Internetprotokol|IP]] er der tilføjet et portnummer, så trafikken kan sendes til et bestemt program på computeren. Desuden er der en kontrolsum over hele pakkens indhold i modsætning til IP, der kun har en kontrolsum for pakkens header.
UDP tilhører TCP/IP protokol stakkens 4. lag. Derfor er der tilført "pakke-headeren" et lag yderligere. I forhold til [[Internetprotokol|IP]] er der tilføjet et portnummer. Dette portnummer bruges til "demultiplexing" (engelsk) af data, for at sørge for, at det rigtige data bliver leveret til den rigtige process på computeren. så trafikken kan sendes til et bestemt program på computeren. Desuden er der en kontrolsum over hele pakkens indhold i modsætning til IP, der kun har en kontrolsum for pakkens header.


Transmissionshastigheden bestemmes af afsenderen uden hensyn til pakketab m.v. Protokollen er dermed velegnet til overførsel af data, hvor (konstant) hastighed er vigtigere end fuldstændighed. Eksempel herpå er [[internetradio]]. Protokollen brugs også til [[Domain Name System|DNS]], hvor forespørgsler og svar normalt kan være i enkelte pakker.
Transmissionshastigheden bestemmes af afsenderen uden hensyn til pakketab m.v. Protokollen er dermed velegnet til overførsel af data, hvor (konstant) hastighed er vigtigere end fuldstændighed. Eksempel herpå er [[internetradio]]. Protokollen brugs også til [[Domain Name System|DNS]], hvor forespørgsler og svar normalt kan være i enkelte pakker.

Versionen fra 29. aug. 2013, 23:20

Denne artikel omhandler internetprotokollen UDP. Opslagsordet har også en anden betydning, se Uridindifosfat.
OSI-modellen med kendte protokoller.
De anvendes bl.a. på datanettene:
Fastnet og trådløst: WAN (f.eks. internettet), MAN, LAN, PAN.
Kun trådløst: IPN, WMAN, WLAN, WPAN (f.eks. Bluetooth).
Lag Lagnavn IP bårne/relaterede (har RFC)
7 Program HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP...
6 Præsentation AFP...
5 Session RPC, NetBIOS...
4 Transport TCP, UDP, RTP...
3 Netværk IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP...
2 Datalink Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44...
1 Fysisk V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX...

User Datagram Protocol, UDP er en protokol til overførsel af data. UDP er en del af Internet-protokolstakken, som oftest benævnes TCP/IP. I protokolstakken anvendes enten TCP eller UDP. UDP giver ingen garanti for at data kommer frem (eller rettere: Afsenderen får ikke besked hvis data ikke kommer frem, ligeledes får afsender ikke besked hvorvidt data er modtaget).

UDP tilhører TCP/IP protokol stakkens 4. lag. Derfor er der tilført "pakke-headeren" et lag yderligere. I forhold til IP er der tilføjet et portnummer. Dette portnummer bruges til "demultiplexing" (engelsk) af data, for at sørge for, at det rigtige data bliver leveret til den rigtige process på computeren. så trafikken kan sendes til et bestemt program på computeren. Desuden er der en kontrolsum over hele pakkens indhold i modsætning til IP, der kun har en kontrolsum for pakkens header.

Transmissionshastigheden bestemmes af afsenderen uden hensyn til pakketab m.v. Protokollen er dermed velegnet til overførsel af data, hvor (konstant) hastighed er vigtigere end fuldstændighed. Eksempel herpå er internetradio. Protokollen brugs også til DNS, hvor forespørgsler og svar normalt kan være i enkelte pakker.

Eksterne henvisninger