OSI-model

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

OSI-modellen, Open Systems Interconnection Reference Model eller OSI Reference Modellen ) er en lagdelt, abstrakt beskrivelse af kommunikation og netværks protokol design, udviklet som en del af Open Systems Interconnection initiativet. Den bliver også kaldt OSI seven layer model.

Formålet[redigér | redigér wikikode]

OSI modellen deler protokol-funktionerne ind i en række lag. Hvert lag har den funktion, at det kun benytter det underliggende lags funktioner, og kun tilbyder funktioner til laget over. Et system der implementerer en sådan protokol opførsel, bestående af en serie af disse lag, kaldes en 'protokolstak' eller bare 'stak'. Protokolstakke kan implementeres enten som hardware, software eller en blanding af begge. Typisk er kun de laveste lag implementeret som hardware, hvor de højereliggende er bedre egnet til software-implementationer.

Man holder sig så nogenlunde til OSI modellen i computer- og netværks-industrien. Dets hovedfunktion ligger i interfacet (grænsefladen) mellem lagene, der samtidig bestemmer hvordan disse skal arbejde sammen. Dette betyder at et lag defineret af én producent, kan samarbejde med et, lavet af en anden producent (indforstået er at den anden producent har forstået specificationen korrekt). Disse specificationer er ofte kendt som Requests for Comments eller RFC'er i TCP/IP-kredse. Det er en slags liste af ISO-standarder (eller forslag til samme) i OSI kredse.

Som regel er implementeringen af en ny protokol også lagdelt, ligesom den måde hvorpå andre protokoller er designet. En mulig undtagelse er en "smutvej", hvor den mest almindelige udveksling der er tilladt af systemet, kan implementeres som en enkelt funktion, på trods af den strækker sig over flere lag.

Denne logiske adskillelse i lag, gør idéen bag en protokol-stak meget nemmere at forstå, og tillader opbygningen af sofistikerede, men meget pålidelige protokol stakke. Hvert lag tilbyder det øvre lag, og laver forespørgsler til de underliggende lag. Som før nævnt, er en implementation af flere OSI-lag kaldt en stak (som i TCP/IP stak).

OSI modellen er et hierakisk system af syv lag, der definerer kravene for al kommunikation mellem to computere. Modellen blev defineret af International Organization for Standardization i "ISO 7498-1" (der er kommet en "ISO 7489-2"). Den blev skabt for at øge interoperabiliteten mellem forskellige platforme, fra forskellige producenter. Modellen danner grundlag for samarbejde mellem alle elementer, uanset hvem der har lavet dem. Sent i firserne, anbefalede ISO implementationen af modellen som en netværks-standard.

På det tidspunkt, havde TCP/IP været i brug i adskillige år. TCP/IP var en hjørnesten i ARPANET og andre netværk der blev til hvad vi i dag kender som "internettet". Se "RFC 871.", for de større forskelle mellem TCP/IP og ARPANET.

Kun en mindre del af OSI modellen, er i brug i dag. Mange mener specifikationen, er for kompliceret og at dens fulde funktionsevne har taget alt for lang tid at udvikle, selv om der naturligvis også er mange der er store fortalere for OSI modellen.

Beskrivelse af de forskellige lag[redigér | redigér wikikode]

OSI modellen
Data enhed Lag Funktion
Værts
lag
Data Applikation Netværk til program
Præsentation Data repræsentation og kryptering
Session Kommunikation mellem værter
Segmenter Transport End-to-end forbindelser og stabilitet
Medie
lag
Packets Netværk Rute bestemmelse og logisk addressering (IP)
Frames Data link Fysisk adressering (MAC & LLC)
Bit Fysisk Medie, signal og binær transmission

Lag 7: Applikationslaget[redigér | redigér wikikode]

Applikationslaget danner grundlag for at brugeren har adgang til information på netværket via programmer. Dette lag er bruger-grænsefladen, eller bruger interfacet til programmet, og derigennem til netværket. Eksempler på applikations-lag-protokoller kunne være Telnet, File Transfer Protocol (FTP), Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) og Hypertext Transfer Protocol (HTTP) og HTTPS.

Lag 6: Præsentationslaget[redigér | redigér wikikode]

Præsentationslaget omdanner data til en (af programmet) kendt standardgrænseflade, og/eller andre datastrukturer. F.eks. til og fra XML. Kryptering forgår her og ikke i Lag 7

Lag 5: Sessionslaget[redigér | redigér wikikode]

Sessionslaget er det lag der er ansvarlige for "Terminated gracefully" der er en del af TCP og for session checkpointing og recovery, hvis anvendelse ikke er særlig udbredt på internettet.

Lag 4: Transportlaget[redigér | redigér wikikode]

Transportlaget tillader umærkeligt dataoverførsler mellem brugere, og aflaster således de øvre lag for bekymringer, mens de giver pålidelige dataoverførsler. Transportlaget tjekker pålideligheden af an given forbindelse via flowkontrol, "indpakning"/"udpakning" og fejlkontrol. Nogle protokoller er "state-" og "connection-" orienterede. Dette betyder at transportlaget holder styr på pakkerne og gensender dem der aldrig kom frem. Det bedst kendte eksempel på en transportlagsprotokol, er Transmission Control Protocol (TCP). Transportlaget er det lag der omdanner data til TCP pakker eller User Datagram Protocol (UDP), Stream Control Transmission Protocol (SCTP), osv. til pakker.

Lag 3: Netværkslaget[redigér | redigér wikikode]

Netværkslaget tilbyder de rutiner der skal til, for at sende en variabel størrelse datablok, fra kilde til endestation, via et eller flere netværk. Dette lag holder også styr på QoS som "Transportlaget" lever højt på. Netværkslaget udfører routing-funktioner (sender pakkerne til deres rette modtager), kan udføre ind- og udpakning og rapportere om leveringsfejl. Routere arbejder i dette lag, sender data gennem det udvidede netværk og gør internettet muligt (der eksisterer også 3. lags (eller IP) Switche). Dette er et logisk adresseringssystem, hvor værdier er valgt af netværksadministratoren. Adressesystemet er struktureret hierakisk. Det bedste eksempel på en layer 3 protokol er IP

Lag 2: Data Link-laget[redigér | redigér wikikode]

Data Link-laget giver mulighed for at overføre data mellem netværks-moduler og finde, muligvis rette, fejl der måtte optræde i det fysiske lag. Adresserings-metoden er fysisk, dvs. MAC-adressen, der i de fleste tilfælde er "hard-coded" inde i netkortet. Nogle netværks-kort understøtter at administratoren specificerer en anden MAC-adresse, men som regel er det ikke muligt at ændre den. Adresseringen er ikke hierakisk opdelt. Det bedst kendte eksempel på dette lag er Ethernet. Andre eksempler på data link protokoller er HDLC og ADCCP for point-to-point eller packet-switched netværk, og Aloha for lokale netværk. På IEEE 802 netværk, og nogle andre netværk, som FDDI, kan dette lag være opdelt i et MAC lag og selve Logical Link Control eller LLC-laget. Det arrangerer bits fra det fysiske lag til frames (brugt af Netværks-laget).

I dette lag arbejder Netværksbroer og Switche. Forbindelse foregår mellem lokalt tilsluttede netværk der danner "Data link" domæner til unicast- eller broadcast-forwarding. Andre protokoller kan blive pålagt frames til at danne tunneller og logisk adskilte "Data link" domæner.

Lag 1: Det fysiske lag[redigér | redigér wikikode]

Det fysiske lag definerer alle elektriske og fysiske rammer for netværks-elementerne. Dette lag dækker stik-type, spændinger og kabel-specificationerne. Netværks-hubs, repeatere, netværks-kort og Host Bus Adaptere (HBA'er brugt i Storage Area Networks) er fysisk-lags enhederare. De mest fremtrædende funktioner af laget er:

  • Oprettelse og afslutning af elektrisk forbindelse til overførsels-mediet.
  • Deltager i effektivisering af kommunikation mellem flere brugere. F.eks. contention ("vente på stilhed, før man blander sig") og flow-styring.
  • Modulering eller oversættelse mellem repræsentationen af digitale data til tilsluttet udstyr og tilsvarende signaler sendt via kommunikations kanalen. Det betyder at de skal omdannes så de kan sendes v.h.a. enten kabel (som kobber eller fiber) eller radio.

I dette lag findes SCSI "busser" og diverse fysisk definerede Ethernet standarder; Ethernet indeholder både dette lag og "data link laget" (lag 2). Det samme gælder andre lokale netværks typer, som Token ring, FDDI og Wireless LAN.

Lag-grænseflader (samarbejde mellem lagene)[redigér | redigér wikikode]

Ud over de forskellige overførselsprotokoller, er der også grænsefladestandarder for hvordan forskellige lag skal "snakke sammen", det være opefter og nedefter (typisk defineret af styresystemet). F.eks. er Windows Winsock, Unix' Berkeley sockets og "System V"s Transport Layer Interface, er definitioner på hvordan lagene 4 og derover samarbejder. NDIS og ODI er grænseflader mellem medielaget (lag 2) og netværksprotokollen (lag 3).

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Lag Eksempler TCP/IP SS7 AppleTalk OSI IPX SNA UMTS
Nr. Navn
7 Applikation HL7, Modbus, SIP, SSI HTTP, SMTP, SMPP, SNMP, FTP, Telnet, NFS, NTP, RTP, DHCP ISUP, INAP, MAP, TUP, TCAP AFP FTAM, X.400, X.500, DAP APPC
6 Præsentation TDI, ASCII, EBCDIC, MIDI, MPEG XDR, SSL, TLS AFP ISO 8823, X.226
5 Session Named Pipes, NetBIOS, SAP, SDP Sessionoprettelse til TCP ASP, ADSP, ZIP, PAP ISO 8327, X.225 NWLink DLC?
4 Transport NetBEUI, nanoTCP, nanoUDP TCP, UDP, SCTP ATP, NBP, AEP, RTMP TP0, TP1, TP2, TP3, TP4, OSPF SPX, RIP
3 Netværk NetBEUI, Q.931 IP, ICMP, IPsec, RIP, BGP MTP-3, SCCP DDP X.25 (PLP), CLNP IPX RRC (Radio Resource Control)
2 Data Link Ethernet, 802.11 (WiFi), ARP, BOOTP, Token Ring, FDDI, PPP, HDLC, Q.921, Frame Relay, ATM, Fibre Channel MTP-2 LocalTalk, TokenTalk, EtherTalk, AppleTalk Remote Access, PPP X.25 (LAPB), Token Bus IEEE 802.3 framing, Ethernet II framing SDLC MAC (Media Access Control)
1 Fysisk RS-232, V.35, V.34, I.430, I.431, T1, E1, 10BASE-T, 100BASE-TX, POTS, SONET, DSL, 802.11b, 802.11g MTP-1 RS-232, RS-422, STP, PhoneNet X.25 (X.21bis, EIA/TIA-232, EIA/TIA-449, EIA-530, G.703) Twinax PHY (Physical Layer)

Humor[redigér | redigér wikikode]

  • De syv lag bliver somme tider udvidet (igen i sjov) til også at dække ikke tekniske begreber eller problemer. En udbredt vits er "10 lags modellen", med 8, 9 og 10 værende "bruger", "økonomisk" og "politisk"-lag. I andre versioner er de "ekstra lag", "penge", "politik" og "religion". I samme stil refererer teknikere somme tider til et "8. lags problem", hvilket betyder at det er brugeren og ikke netværket den er gal med.
  • OSI-modellen er også i sjov blevet kaldet "Taco Bell modellen" da restaurant-kæden er kendt for sin "7 lags burrito".

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]