Softball: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m foto flyttet
Sebastjan (diskussion | bidrag)
Linje 140: Linje 140:
==Sportens udbredelse==
==Sportens udbredelse==


På verdensplan er sporten temmeligt udbredt. Herhjemme er der en herre, dame og en juniorliga. Herrenes liga er en af Europas stærkeste, således vandt danske hold europa-cuppen i både 2003 og 2004. Det danske herrelandshold er aldrig blevet dårligere end nr. 4 til EM og U-19 herrene er forsvarene europamestre (juli 2006).
På verdensplan er sporten temmeligt udbredt. Herhjemme er der en herre-, dame- og en juniorliga. Herrernes liga er en af Europas stærkeste, således vandt danske hold europa-cuppen i både 2003 og 2004. Det danske herrelandshold er aldrig blevet dårligere end nr. 4 til EM og U-19 herrerne er forsvarene europamestre (juli 2006).



==Eksterne henvisninger==
==Eksterne henvisninger==

Versionen fra 12. jul. 2006, 15:57

Softball er et amerikansk boldspil i familie med rundbold. Softball spilles med et bat (oftest aluminium eller composite) og en hård læderbold med en kerne af kork og gummi eller PU (polueruthane). Softball har flere variationer bla. fastpitch og slowpitch. Denne artikel handler om fastpitch softball.

En kamp forløber ved, at de to hold skiftes om at være "inde" og "ude". Indeholdet sender en spiller frem, der skal forsøge at slå til den bold, som en af udeholdets spillere kaster. Hvis det lykkes en spiller at ramme bolden med battet, skal han løbe rundt mellem fire baser på banen. Hvis han kommer sikkert til den fjerde base, scorer han et point (run). Udeholdet forsøger at få indeholdets løbere slået ud, før de når at score.

Sporten er udbredt i hele verden men mest i Nordamerika.

Historie

Softball spillere. Foto: Gallagher

Softball nedstammer fra Baseball der menes at nedstamme fra cricket eller lignende bat-og-bold-spil. De første optegnelser stammer fra 1791 i Pittsfield, Massachusetts i USA, men professionelt baseball slog først igennem i USA omkring 1865. I 1876 blev National League grundlagt, og i 1901 fulgte oprettelsen af American League. Disse to ligaer eksisterer stadig i dag, og under ét kaldes de professionelle rækker for Major League Baseball (MLB).


Regler

NB. Reglerne til softball er ekstremt detaljerede, og næsten alle regelsættets paragraffer har undtagelser. Nedenstående er derfor kun en overordnet gennemgang.

Spillets forløb

De to hold skiftes til at være inde og ude i 7 såkaldte innings (runder). Begge hold er inde én gang pr. inning. Udeholdet har 9 spillere på banen, der alle er udstyret med en læderhandske, mens indeholdet sender én spiller ad gangen frem til at slå med battet. En spiller (pitcheren) fra udeholdet kaster bolden hen til personen, der skal slå (batteren). Når denne har ramt bolden skal han løbe rundt i en diamantformet bane, der består af tre baser plus home plate, hvor man starter og slutter. Baserne fungerer som "helle". Man scorer et point (en run) når en fra indeholdet løber en hel runde i diamanten.

Banen

Banen er omtrent formet som en kvart cirkel med en diameter mellem ca. 65 og 75 m. Delen tættest på spidsen kaldes infield. Infielden består at et grusunderlag, her ligger diamanten, dvs. de tre baser plus home plate. Batteren slår fra batter's box, som ligger til venstre eller højre for home plate (afhængig af om batteren er venstre- eller højrehåndet). Hvis han sender bolden i spil, skal han løbe rundt i diamanten mod uret, og de tre baser (1., 2. og 3.) er nummereret i denne rækkefølge. Afstanden mellem hver base er 18 m.

Ca. midt i diamanten er pitcher's plate, hvorfra pitcheren kaster. Afstanden til home plate er 14,2 m.

Outfield udgør den klart største del af banen, da den består af hele området uden for diamanten. For enden af outfielden er der en mur (outfield fence).

Offensiven

Så snart en batter rammer et pitch og sender bolden i spil, skal han løbe mod 1. base. Bolden skal ramme jorden inden for banen for at blive betragtet som værende i spil (kaldes en fair ball modsat en foul ball). Hvis bolden rammer banen, men derefter triller ud mellem home plate og 1. base eller mellem home plate og 3. base, dømmes den foul.

Der må kun være én spiller fra indeholdet på en base ad gangen, og en spiller, som står på 1. base, er således tvunget til at løbe til 2. base, når batteren sender bolden i spil, for at gøre plads til ham. Det er dog tilladt at forsøge at nå flere baser frem på én gang, så længe man ikke overhaler sine medspillere.

Hvis det lykkes for en spiller fra indeholdet at skyde bolden uden for outfieldmuren, er der home run, og batteren samt alle spillere fra indeholdet, der er ude på baserne, må løbe hele diamanten rundt og score runs. Hvis det lykkes en batter at løbe hele diamanten rundt på én gang, kaldes det en home run, uanset om bolden er nået uden for banen eller ej. Hvis der slås en 4-points-home run, dvs. mens alle tre baser er fyldte, kaldes det en grand slam.

Det er tilladt at løbe fra sin base så snart pitcheren slipper bolden i et pitch. Hvis man når en base frem, mens pitcheren er i gang med at kaste til batteren, eller batteren ikke rammer bolden kaldes det en stjålen base (stolen base).

Før kampen går i gang, skal træneren have annonceret, i hvilken rækkefølge hans 9 battere vil blive sendt frem. Denne rækkefølge må ikke ændres, men det er naturligvis tilladt at skifte battere ud. Den indskiftede spiller skal blot overtage den udskiftedes plads i rækkefølgen.

Pitching

Fil:Strike zone.png
Strikezonens grænser.

Pitcheren skal kaste bolden til batteren med en underhåndsbevægelse, der ikke bedømmes som værende vildledende af dommeren. Det er således ikke tilladt at finte.

Bag batteren sidder catcheren, som er på samme hold som pitcheren. Det er hans opgave at gribe de af pitcherens bolde, som batteren ikke rammer.

En bold kaldes for en strike, hvis den rammer inden for strikezonen (vist til højre), og catcheren griber den. Den kaldes en ball, hvis den rammer udenfor. Hvis batteren svinger sit bat, tæller det dog altid som en strike. Hvis der kastes tre strikes, kaldes det et strikeout, og batteren er ude. Der er ikke strikeout, hvis den tredje strike bliver ramt af batteren, uden at catcheren griber den (kaldes en foul). Hvis der kastes fire balls, kaldes det en walk (eller evt. base on balls), og batteren får lov til at gå frit til 1. base (og rykke medspillerne frem, hvis de står på en base, som derved bliver optaget). Hvis pitcheren rammer batteren med et kast, sker det samme som ved en walk (det kaldes dog et hit by pitch).

Antallet af strikes og balls nulstilles, når en ny batter skal slå.

Defensiven

Udeholdet afslutter indeholdets inning ved at slå tre fra indeholdet ud (få tre outs). I grove træk sker dette enten ved at:

  • gribe bolden, før den rammer jorden. Bolden må gerne gribes uden for banen, men det tæller ikke for en out, hvis catcheren griber en bold, som blot er blevet snittet af battet (med mindre det er den tredje strike).
  • røre en modstander, der ikke står i sikkerhed på en base, med bolden.
  • have bolden sikkert i sin handske og røre ved en base med en vilkårlig legemsdel (typisk foden), hvis den fremstormende modstander er nødsaget til at løbe til denne base, fordi en af hans medspillere blokerer den base, han kom fra (kaldes en forced out).
  • kaste en strikeout (se "Pitching" ovenfor).

Hvis en bold bliver grebet, skal alle løbere på baserne vende tilbage til den base, som de stod på, da bolden blev slået, før de må forsøge at løbe videre.

Udstyr

Bold

Bolden er lavet af hårdt læder med en kerne af kork eller gummi (typisk begge). Den vejer ml 178 og 198 g og har en omkreds på ml. 30,2 og 30,8 cm og min 88 sting i syningen.

Boldens hvide læderbeklædning syes sammen af to dele. Ved at placere sine fingre på forskellige måder langs eller på tværs af stingene kan en pitcher variere boldens bevægelse gennem luften.

Bat

Battet er rundt og oftest lavet aluminium eller compositmaterialer.


Handske

En baseballhandske set forfra og bagfra (øverst ses et bat i baggrunden)

En softballhandske fremstilles af læder eller evt. af et syntetisk materiale.

Softballhandsker benyttes af alle spillere på det forsvarende hold (udeholdet) som hjælp til at gribe bolden. Endvidere benytter pitcheren sin handske til at skjule den måde, han holder på bolden, så batteren ikke kan aflæse pitchet.

De forskellige positioner på banen har forskellige typer handsker tilknyttet. Catcherens handske er fx stor og helt rund, mens 2. basemanden har en lille og let handske.

Andet

1., 2. og 3. base er formet som kvadrater med sidelængden 38 cm. Home plate er lavet af gummi og formet som en femkant (et rektangel med en trekant ved den ene side). Den er 43 cm bred og måler ligeledes 43 cm på det længste sted.

Catcheren har et bredt udvalg af beskyttelsesudstyr på, da han er særlig udsat for vildfarne kast fra pitcheren. Desuden er han til tider offer for voldsomme sammenstød med løbere, der forsøger at komme hen til home plate. Hjelm, visir, brystbeskytter samt benskinner er standard.

Det er påkrævet, at batteren har hjelm på, for ikke at blive ramt i hovedet af et pitch.

Teknikker

Batting

Hænderne placeres på battet, så den "gode" hånd er øverst og den "dårlige" nederst. Den nederste hånd leverer drivkraften i svinget, mens den øverste leverer præcision gennem en øget boldføling. Visse battere er switch hitters, som kan batte fra både venstre og højre side af home plate, afhængig af om pitcheren er venstre- eller højrehåndet. Det er generelt nemmere for en højrehåndet batter at aflæse en venstrehåndet pitchers kast, og vice versa.

Der findes tre forskellige slags skud:

  • En grounder er en bold, som triller hen ad jorden.
  • Et line drive er en bold, som flyver i en lige linje.
  • En fly ball er en bold, som flyver i en høj, blød bue. Hvis bolden ikke når længere end infielden, kaldes det et pop-up.

I visse tilfælde kan det være fordelagtigt for batteren at prøve et bunt. Dette udføres ved, at han vender sin brystkasse mod pitcheren og holder battet - uden at svinge - så bolden rammer det og hopper tilbage mod eller forbi pitcheren. Hurtige battere udnytter overraskelsesmomentet til at nå sikkert til 1. base, selvom bolden aldrig når ud af infielden. Oftest benyttes et bunt dog til at give en medspiller, som allerede står på en base, mulighed for at bevæge sig en base frem, mens modstanderne har travlt med at kaste batteren ud (dette "offer" kaldes et sacrifice bunt).


Der ligger en del strategi i, hvordan træneren skal sætte sit lineup (dvs. rækkefølgen af battere). Herunder følger den sædvanlige opstilling:

  • Den 1. batter kaldes the lead-off hitter. Han skal være fodrap for hurtigt at sætte gang i scoringen, hvis batterne efter ham får sendt bolden i spil. Han skal have gode evner for at "læse" pitches og for ofte at komme sikkert på base. Til gengæld vil han typisk ikke slå så mange home runs.
  • Den 2. batter skal dele nogle af lead-off hitterens egenskaber, men han behøver ikke have samme hurtighed. Til gengæld skal han være i stand til at slå lange bolde, men ikke nødvendigvis home runs.
  • Den 3. batter er normalt holdets bedste all-round batter, dvs. at han både er i stand til at få bolden sikkert i spil og slå home runs.
  • Den 4. batter kaldes the clean-up hitter. Han skal have styrken til at slå mange home runs og dermed skrabe point sammen til sit hold.
  • Den 5. og 6. batter vil typisk slå en del home runs, men ikke få bolden i spil så ofte som batterne længere oppe i rækkefølgen.
  • Den 7., 8. og 9. batter er - afhængigt af holdets battingtalent - mest med pga. deres defensive egenskaber, og de vil ikke udgøre nogen stor fare med et bat i hånden.

Pitching

Der findes forskellige typer pitches, som varieres for at holde batteren hen i mørke. Herunder følger de mest almindelige:

  • En fastball er det mest basale pitch. Den kastes så hårdt som muligt (ca. 110-130 km/t) og i så lige en linje som muligt. Selvom det ikke er alle pitchere, der bruger fastballen som deres primære pitch, har alle en fastball i deres arsenal. Fastballen kan varieres, så den bevæger sig en smule væk fra den lige linje.
  • En riseball har næsten samme fart som en fastball, men den "brækker op" fra batteren, lige før den når til ham. Denne bevægelse opnås ved et særligt boldgreb og en anderledes armbevægelse.
  • En curveball er langsommere end en riseball, og den bevæger sig i en blødere bue.
  • En dropball kastes nogenlunde så hårdt som en riseball, men den dykker skarpt nedad lige før home plate.
  • Et changeup kastes, så det ligner en fastball, men det er i virkeligheden væsentlig langsommere. Dette opnås, ved at pitcheren holder bolden længere tilbage i håndfladen, så friktionen øges.
  • En knuckleball kastes med fingerspidserne eller evt. de yderste fingerled. Knuckleballen adskiller sig fra de andre pitches, idet den er svær for selv pitcheren at holde styr på. Den roterer meget lidt, og dens bevægelser er derfor næsten uberegnelige. Kun få pitchere har specialiseret sig i knuckleballen.

Defensiven

Fil:Baseball positions.png
Udeholdets spilleres placering.

Udeholdets 9 spillere (fielderne) er opdelt som følger:

Pitcheren (P) og catcheren (C) udgør the battery. Disse to spilleres positioner er omtalt ovenfor.

De fire infieldere er placeret rundt omkring på baserne. Der står en spiller ved hver base (1st, 2nd, 3rd). Derudover er der en shortstop (SS), som typisk er placeret et sted mellem 2. og 3. base. Infielderne (med undtagelse af 1. basemanden) er typisk adrætte spillere med hurtige reflekser.

De tre outfielders er placeret i outfielden. Centerfielderen (CF) er den spiller, som dækker det største areal på banen, og han skal derfor både være kvik og have en stærk arm, så han kan kaste bolden hurtigt tilbage til infielden. Leftfielderen (LF) står til venstre for centerfielderen (set fra batterens synsvinkel), og rightfielderen (RF) står til højre for centerfielderen. Disse to spillere skal også besidde nogle af centerfielderens egenskaber, om end de ikke skal dække et område af helt samme omfang. Imidlertid er de ofte involveret som backup for det, der sker i infielden.


Statistik

Pga. de hyppige ophold er det muligt at nedskrive en softballkamps udvikling i detaljer på et dertil indrettet stykke papir. Dette kaldes scoring og praktiseres af mange tilskuere. Ligaens officielle scorer indberetter matchens tal, og af disse udregnes et bredt udvalg af statistikker. Softball/Baseball kaldes med rette "the number game", da disse statistikker benyttes af fans såvel som trænere, når holdene skal evalueres og fintunes til den næste kamp. Den uofficielle "videnskab", der beskæftiger sig med baseballstatistikker, har endda fået et navn: sabermetrics.

Se baseballstatistikker for en liste over de mest basale statistikker.


Softballs særpræg

Softballs vigtigste karakteristika er dets adstadige tempo. En kamp varer normalt ca. tre timer, og der er hyppige pauser i spillet. Imidlertid eksploderer tempoet, når først bolden sendes i spil, og hele matchen kan afgøres i løbet af få hektiske sekunder.

Det er blevet sagt, at batting er en af de sværeste discipliner inden for nogen sport. Hvis en batter kan sende bolden sikkert i spil omkring 30% af de gange, han skal slå, betragtes han som en rigtig god spiller. Man fejler således oftere, end man har succes, og selvtillid er derfor en meget stor del af spillet.

Ligesom andre populære sportsgrene er softball utrolig mangefacetteret. Det er muligt for en spiller at excellere inden for et utal af nicher, fx power hitting (dvs. at slå home runs), hitting for average (dvs. at slå så mange bolde i spil som muligt), pitching, at løbe på baserne, forsvarsegenskaber, etc.

Sportens udbredelse

På verdensplan er sporten temmeligt udbredt. Herhjemme er der en herre-, dame- og en juniorliga. Herrernes liga er en af Europas stærkeste, således vandt danske hold europa-cuppen i både 2003 og 2004. Det danske herrelandshold er aldrig blevet dårligere end nr. 4 til EM og U-19 herrerne er forsvarene europamestre (juli 2006).

Eksterne henvisninger